Moms på motion kan blive dyrt for samfundet

Siden 1978 har der været lavere moms på motion i Danmark. Det betyder, at hvis man går til personlig træning, dans, yoga eller til holdundervisning i fitness, så er der ikke moms på. Det vil SKAT nu lave om. Dermed kan regningen for motion stige med op til 25% for tusindvis af danskere. 

Prisstigningen vil især ramme danskere med lave indkomster. Det gælder bl.a. folk uden for arbejdsmarkedet, som arbejdsledige, pensionister, studerende mv. samt folk i lavtlønsjobs, på deltid mv. 

Det er et anerkendt økonomisk princip, at hvis man hæver prisen på et produkt, så vil færre købe produktet. Det gælder også motion. Hvis afgiften på motion stiger, så vil færre købe sig til eksempelvis fitness-holdtræning og personlig træning. 

Hvad betyder det, hvis danskerne motionerer mindre? 
Allerede i dag koster fysisk inaktivitet over 17 mia. kr. Dels på grund af 1 million ekstra sygedage og førtidspensioner og dels udgifter til behandling og pleje som en konsekvens af fysisk inaktivitet i samfundet. Fysisk inaktivitet er årligt skyld i: 

• 4.654 ekstra dødsfald
• 50.937 ekstra somatiske indlæggelser
• 2.692 ekstra psykiatriske indlæggelser
• 248.615 ekstra somatiske ambulante kontakter
• 109.204 ekstra psykiatriske ambulante kontakter
• 665.090 ekstra kontakter til alment praktiserende læge
• 505 ekstra nytilkendte førtidspensioner

Hvis flere danskere bliver inaktive vil det betyde: 

• Flere sygedage og dermed flere tabte arbejdsdage
• Højere udgifter til sundhedssystemet i Danmark
• Flere med kroniske sygdomme 
• Behov for flere læger og sygeplejersker 
• Større udgifter til medicintilskud

Hvis andelen af inaktive danskere stiger med 5% procentpoint, så kan det koste samfundet op til 6,6 mia. kr. mere om året. 

Ifølge OECD vil alene udgifter til overvægt og relaterede sygdomme koste 3 procent af Danmarks BNP i perioden 2020-2050. Næsten hver 3. dansker vil i 2045 være svært overvægtig. 

Sverige har på flere måder gjort motion mere tilgængeligt for flere:

• Dels har man sænket momssatsen på motion fra 25% til 6%, hvilket gør det mere økonomisk overskueligt for flere at gå til fx fitness eller dans.
• Dels har man indført muligheden for, at arbejdsgivere skattefrit kan betale for medarbejderes motionsudgifter op til 5.000 SEK pr. medarbejder pr. år.

 Der er tegn på, at den svenske model virker:

• I Sverige har man 4,6 procentpoint færre inaktive end i Danmark.
• 41% medlem af et fitnesscenter eller lignende i Sverige mod 24 pct. i Danmark (2018). Og af dem, der svarer, at de træner aktivt, så foregår træningen for 44 pcts. vedkommende i et træningscenter i Sverige, men kun for 26 pct. i Danmark.
• Samlet set træner 88 pct. i Sverige mindst flere gange ugentligt, hvilket er 5 procentpoint mere end i Danmark. I Danmark opfylder kun godt 42% af den voksne befolkning WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet I Sverige er det ca. 67%. 

Udgifter til motion i Danmark skal ses som en investering, der giver et positivt afkast for den enkelte og for samfundet. 

Den bedste løsning er, at lade danskere selv stå for egen forebyggelse gennem øget fysisk aktivitet i fritiden. Hvis flere danskere bliver fysisk aktive, er der mange penge at spare i mindre sygefravær og færre udgifter i sundhedsvæsenet til behandling, medicintlilskud osv.

Danmark kan gøre flere ting, for at gøre det billigere for danskerne at motionere: 

1. Giv danskerne mulighed for at trække udgifter til motionsaktiviteter fx fitness og personlig træning fra i skat på samme måde som A-kassefradraget fungerer i dag 
2. Sæt moms på motion ned til 5%, hvilket er muligt inden for EU-lovgivningen 
3. Gør det muligt for arbejdsgivere at betale for eksempelvis fitnessabonnement for de ansatte, uden at de ansatte beskattes af dette.