Bureaukrati i SMV’erne bremser vækst og koster arbejdstid

Dato: Juni 2026

SMV'ernes bureaukratibyrde  

SMVdanmarks medlemsundersøgelse fra foråret 2026 er besvaret af 1.166 små og mellemstore virksomheder og giver det hidtil mest detaljerede billede af, hvordan bureaukratiet rammer SMV’erne. I undersøgelsen dækker bureaukrati over de regler og krav fra det offentlige, som kræver administration i virksomheden – fx papirarbejde, indberetninger og kontrol.

Bureaukratibyrden er ikke jævnt fordelt i erhvervslivet. Store virksomheder kan ansætte dedikerede medarbejdere til at håndtere indberetninger, dokumentation og kontrol. Det kan SMV'erne ikke. Her er det typisk ejeren selv, der bærer opgaven ved siden af den daglige drift. Reglerne er i vid udstrækning de samme, uanset om virksomheden har to eller to hundrede ansatte, men evnen til at absorbere dem er vidt forskellig.

Hovedpointer fra analysen

• SMV’erne bruger i gennemsnit 7,4 timer på bureaukrati om ugen – svarende til 53 mia. kr. om året.
• 78 pct. oplever skat og moms som et tidskrævende bureaukratiområde.
• 54 pct. oplever at bureaukratiet begrænser deres virksomheds muligheder for vækst og udvikling.
• Administrative byrder er den hyppigst nævnte vækstbarriere på tværs af SMV’er.
• 52 pct. af virksomheder i handel, reparation og vedligeholdelse af biler oplever administrative byrder som en vækstbarriere, og er dermed den branche, som er hårdest ramt.  

Konklusion og anbefaling

Bureaukratibyrden på de danske SMV'er er stor og voksende. Den gennemsnitlige virksomhed bruger over en arbejdsdag om ugen på administrative opgaver, der ikke skaber forretningsmæssig værdi. Byrden er ikke jævnt fordelt – hverken på tværs af brancher eller virksomhedsstørrelser.

Det grundlæggende problem er, at reguleringen relativt set rammer de små hårdest. Reglerne er i vid udstrækning de samme, uanset om virksomheden har to eller to hundrede ansatte. Men mens en stor virksomhed kan ansætte dedikeret personale til at håndtere kravene, bæres byrden i SMV'en typisk af ejeren selv – ved siden af den daglige drift. Det betyder at den samme regulering reelt koster mere, jo mindre virksomheden er.

Konsekvenserne rækker ud over spildt tid. 54 pct. af SMV'erne oplever at bureaukratiet begrænser deres muligheder for vækst og udvikling, og administrative byrder topper listen over de største udviklingsbarrierer – foran manglen på kvalificeret arbejdskraft, stigende energipriser og global usikkerhed.

Derfor anbefaler SMVdanmark bl.a. at sætte en forpligtende målsætning for færre administrative byrder for erhvervslivet med 25 pct. frem mod 2030 og med 35 pct. for små og mellemstore virksomheder. Målsætningen skal forankres politisk hos en minister, der får ansvaret for at der opstilles en entydig opgørelsesmetode, finder løbende opfølgning sted, samt koordinerer regeringen tværgående med henblik på, at virksomhederne mærker en reel byrdelettelse i hverdagen. Derudover bør der indføres et omkostningsstop for nye administrative byrder, så nye regler som udgangspunkt ikke pålægger erhvervslivet nye administrative omkostninger, uden at der samtidig anvises tilsvarende lettelser, forenklinger eller kompensation. Nye regler skal vurderes samlet og ansvarligt, før de pålægges virksomhederne, og de skal være enkle, proportionale og udformes med blik for virksomhedernes virkelighed.

Metode

Vægtning af besvarelser

Resultaterne i denne rapport bygger på 1.166 komplette besvarelser fra medlemsvirksomheder, der deltog i undersøgelsen. Kun respondenter, der har gennemført hele spørgeskemaet, indgår i datagrundlaget; ufuldstændige besvarelser er derfor frasorteret.

For at sikre, at de samlede resultater afspejler sammensætningen af virksomheder i målgruppen, er besvarelserne vægtet efter både branche og virksomhedsstørrelse. Vægtningen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks fordeling af virksomheder efter branche og arbejdsstedsstørrelse. For virksomhedsstørrelse anvendes følgende intervaller: 1 job, 2–4 jobs, 5–9 jobs, 10–19 jobs, 20–49 jobs, 50–99 jobs samt 100 jobs og derover.

Beregning af bureaukratinøgletal

De tre nøgletal er beregnet på baggrund af SMVdanmarks medlemsundersøgelse, foråret 2026, samt data fra Danmarks Statistik.

Respondenterne blev spurgt om hvor mange timer om ugen de typisk bruger på bureaukrati. Respondenter der har angivet et ugentligt tidsforbrug på bureaukrati over 37 timer per medarbejder er udeladt af beregningen som outliers, da dette overstiger én fuldtidsstilling. Derudover vægtes alle besvarelser på +20 timer som 20 timer. Efter korrektion er det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug opgjort til 7,4 timer pr. virksomhed.

Det samlede antal timer er beregnet som 7,4 timer × 52 uger × 418.870 SMV'er i 2023 (DST, GF13), hvilket giver 162 mio. timer om året.

Den tilsvarende omkostning er beregnet ved at multiplicere det samlede timetal med en timefortjeneste på 328 kr. for kontorpersonale uden ledelsesansvar i 2024 (DST, SAO003), hvilket giver samlede medarbejderomkostninger på 53 mia. kr. om året.

Endelig er timebyrden omregnet til fuldtidsækvivalenter ved at dividere det samlede timetal med 1.643 (222 × 7,4) effektive arbejdstimer pr. fuldtidsstilling pr. år, svarende til 83.000 fuldtidsstillinger.