Butiksdøden fortsætter - Danmark har mistet over 1.100 forretninger på fem år

Da SMVdanmark sidst satte fokus på de danske detailforretninger, var antallet af butikker faldet markant gennem et årti. De nye tal giver ingen grund til optimisme, da udviklingen fortsætter, jf. figur 1. Antallet af detailforretninger pr. 1.000 indbyggere er faldet næsten hvert år i perioden fra 2,7 i 2020 til 2,4 i 2024, og der er på nuværende tidspunkt ingen tegn på, at kurven knækker.

I absolutte tal er der forsvundet ca. 1.170 forretninger på fem år. Danmark er gået fra 15.616 detailforretninger i 2020 til 14.446 i 2024, et fald på ca. 7,5 pct. Det svarer til, at omtrent hver fjortende fysiske butik er lukket i løbet af perioden.

Faldet er bemærkelsesværdigt stabilt over tid. Hvor andre erhvervsudviklinger ofte svinger med konjunkturerne, har detailhandlens tilbagegang været jævn år for år - også i år med fremgang i økonomien. Det peger på, at der ikke er tale om en midlertidig nedtur, men om en strukturel forskydning i, hvordan danskerne handler. De fysiske butikker presses vedvarende af ændrede forbrugsmønstre og stigende nethandel, og presset rammer især de mindre forretninger, der har sværere ved at konkurrere på pris og bekvemmelighed.

Tilbagegangen rammer ikke alle dele af detailhandlen lige hårdt. Når man deler butikkerne op efter branche, er det især forbrugerelektronik og tøj- og fodtøjsbutikker, der forsvinder, jf. figur 2. Antallet af butikker med forbrugerelektronik er faldet fra 497 i 2020 til 378 i 2024, et fald på ca. 24 pct. Beklædnings- og skoforretningerne er gået fra 2.520 til 2.142, et fald på 15 pct.

Til sammenligning er specialbutikkerne med fødevarer gået tilbage med ca. 10 pct., supermarkederne med ca. 5 pct., kultur- og fritidsprodukter med ca. 4 pct. og butikker med tekstiler og husholdningsudstyr med ca. 4 pct. Forbrugerelektronik og tøj- og fodtøjsbutikkerne falder altså betydeligt hurtigere end de øvrige brancher.

Mønstret er ikke tilfældigt, da er inden for elektronik samt tøj og fodtøj, at nethandlen står stærkest, og hvor det er lettest for forbrugerne at sammenligne priser og bestille hjem fra store online-aktører. De fysiske butikker, ofte mindre, lokalt ejede forretninger har sværest ved at konkurrere på pris og bekvemmelighed og presses derfor hårdest. Supermarkeder og dagligvarebutikker, der i højere grad lever af nærhed og hyppige indkøb, holder bedre stand.

Tilbagegangen mærkes i hele landet, men den rammer ikke jævnt. Langt de fleste kommuner har mistet detailforretninger pr. indbygger fra 2020 til 2024, jf. figur 3. 82 ud af 98 kommuner er gået tilbage, mens kun 16 kommuner heriblandt Fanø, Læsø, Dragør og Ikast-Brande er gået svagt frem.

I de største byer er det absolutte fald størst, hvor København, Aarhus, Odense og Aalborg har tilsammen mistet over 200 butikker i perioden. Men målt i forhold til indbyggertallet tegner der sig et andet billede, hvor det især er kommuner uden for de største byområder, der skiller sig negativt ud, dog med undtagelse af enkelte hovedstadskommuner. Kommunerne Samsø, Hørsholm, Albertslund, Brønderslev og Silkeborg er de hårdest ramte, når udviklingen korrigeres for befolkningstallet.

Det betyder, at det lokale handelsliv i mange mindre bysamfund og forstæder er blevet markant svækket. For borgerne betyder det færre muligheder for at handle lokalt, længere afstand til nærmeste butik og risiko for, at bymidter og hovedgader mister liv og aktivitet. Når den lokale dagligvare-, tøj- eller specialbutik lukker, forsvinder ikke blot et indkøbssted, men ofte også en lokal arbejdsplads og et naturligt mødested. Udviklingen har dermed ikke kun økonomiske, men også sociale og kulturelle konsekvenser for de berørte lokalsamfund.

Det er nærliggende at antage, at de fysiske butikker blot flytter om bag en skærm, og at det samlede antal forretninger derfor er nogenlunde uændret. Dog viser tallene viser en noget andet historie, hvor, antallet af internethandelsvirksomheder pr. indbygger stiger i en del af landet, jf. figur 4, men væksten er for lille til at opveje tabet af fysiske butikker. Faktisk er antallet af internethandelsvirksomheder pr. indbygger gået tilbage i 59 ud af 98 kommuner fra 2020 til 2024.

Kun i 30 kommuner ses det mønster, at de fysiske butikker falder, mens nethandlen samtidig vokser. Og selv i disse kommuner er fremgangen online mindre end faldet i fysiske butikker. I ingen af landets 98 kommuner overstiger stigningen i internethandelsvirksomheder faldet i antallet af detailforretninger pr. indbygger. Forskydningen fra butik til skærm er dermed ikke et nulsumsspil, men et reelt nettotab af forretninger og af lokalt forankret erhvervsliv.

Hertil kommer, at de to udviklinger ikke følges ad geografisk. De kommuner, der mister flest butikker, er ikke nødvendigvis de samme som dem, der vinder mest online. Af de 30 kommuner, hvor nethandlen vokser samtidig med, at butikkerne forsvinder, er 80 pct. land-, oplands- eller provinsbykommuner. Den digitale handel fungerer altså ikke som en lokal redningsplanke for de hårdest ramte yderkommuner. For et lokalsamfund, der mister sin sidste tøj- eller specialbutik, er det en mager trøst, at der opstår en e-handelsvirksomhed et andet sted i landet.

Ligeledes ser 52 ud af 98 kommuner et fald i både detail- og internetforretninger pr. indbygger fra 2020 til 2024. Det understreger, at presset på det lokale handelsliv ikke alene handler om en forskydning fra fysisk butik til nethandel, men i mange kommuner er det et generelt tab af forretninger fysiske såvel som digitale.