SMVdanmarks konjunkturbarometer

Dato: 24. februar 2025

SMV'ernes konjunkturbarometer​

SMV’ernes erhvervstillid er fortsat under pres.

Mens SMV’erne generelt vurderer, at de har tilstrækkelige lagerbeholdninger og produktionskapacitet, begrænses de af mangel på efterspørgsel.

Samtidig ser vi en voksende kløft mellem SMV’erne og store virksomheder, hvor sidstnævnte bedre formår at tilpasse sig de økonomiske udfordringer. Det samlede billede er vedvarende pessimistiske forventninger blandt SMV’erne på tværs af brancher

Hovedpointer fra analysen

  • SMV’erne ser pessimistisk på fremtiden

  • Industrien driver den ’dårlige stemning’ blandt SMV’er

  • SMV’erne oplever tomme ordrebøger, men fyldte færdigvarelagre

  • Manglende efterspørgsel opleves som et stigende problem for industrien og som et vedvarende problem i bygge- og anlægsbranchen.

Skiftende forventninger til fremtiden

I en lang periode har erhvervstillidsindikatoren for SMV’er og de store virksomheder fulgt hinanden tæt, men siden 2021 ses et skifte og dermed en større forskel mellem de to grupper i erhvervstilliden, jf. figur 1. I årene under Corona-pandemien var SMV’erne mere optimistiske mht. fremtiden, mens de store virksomheder var mere påpasselige. Dette er siden starten af 2024 vendt på hovedet, hvor SMV’erne nu er mere skeptiske. Trods denne forskel følger begge grupper dog stadig den samme overordnede trend.

Det er også værd at bemærke, at både SMV’er og store virksomheder oplever en mere positiv udvikling i deres fremtidsforventninger fra starten af 2024, hvilket fortsætter ind i slutningen af året. Den positive udvikling er imidlertid begyndt at aftage.

En økonomi, som kører i to tempi

Forskellene i erhvervstilliden mellem store og små virksomheder har aldrig været større, jf. figur 2.

Efter en relativ stabil periode fra 2021 til slutningen af 2022, hvor forskellen i erhvervstillid mellem de store virksomheder og smv’er var lille forøges forskellen markant i 2023.

Generelle pessimistiske forventninger til fremtiden

Bidraget til forskellen i den samlede erhvervstillidsindikator kan dekomponeres på de enkelte brancher. Selvom alle brancher bidrager, er det industrien især (hvor det førhen var bygge- og anlægsbranchen), som på det seneste har bidraget til, at forskellene er vokset, jf. figur 3.

Tomme ordrebøger hos SMV’erne begrænser

Den sammensatte konjunkturindikatorer er et simpelt gennemsnit af forventninger til produktion, færdigvarelagre og ordrebeholdning. Udviklingen i indikatoren kan dermed opdeles på de enkelte indikatorer for at give et billede af, hvad der driver udviklingen over tid.

Især siden 2022, hvor renter og energipriser steg kraftigt, har smv’er inden for industrien selv vurderet, at ordrebeholdningen var utilstrækkelig, jf. figur 4.

SMV’erne inden for industrien har derimod generelt har positive forventninger til produktionen, og deres færdigvarelagre anses som tilstrækkelige. Dette afspejler en industri, der har varerne på lager, men oplever udfordringer med at sikre, at efterspørgslen følger med.

Stigende manglende efterspørgsel hæmmer produktionen for SMV’erne

Industrien er den branche, som er hårdest ramt af manglende efterspørgsel – faktisk er det næsten en lige så høj andel af SMV’er, som vurderer at efterspørgslen er mangelfuld som under Corona-pandemiens værste måneder, jf. figur 5.

Højere renter og priser har også slået igennem på andelen af SMV’er inden for bygge- og anlægsbranchen, som rammes af manglende efterspørgsel.

Konklusion 

Selvom dansk økonomi på overfladen synes at klare sig godt, er der en række indikatorer på instrumentbrættet, som blinker rødt.

Især smv’erne inden for industrien mærker presset med svigtende ordrebeholdninger, hvilket er opstået samtidig med meldinger om manglende efterspørgsel som et voksende problem.

Det kan hænge sammen med, at især tysk og svensk økonomi – vigtige eksportmarkeder for danske smv’er indenfor industrien – ligger underdrejet. 

At det går godt med industrien generelt, skyldes frem for alt medicinalindustrien – det dækker over, at store dele af den øvrige industri og økonomi har det knap så godt. Samtidig er der en stor tilvandring af arbejdskraft til Danmark, som gør at arbejdsstyrken og beskæftigelsen vokser. Det kan være med til at dække over, at der er mange steder i økonomien, der har det svært.

Thomas Gress

Seniorøkonom

mobil +45 51 90 50 91 tlf +45 33 93 20 00 Læs mere om Thomas Gress

Sofie Katrine Nygaard Pedersen

Juniorkonsulent

tlf +45 33 93 20 00 Læs mere om Sofie Katrine Nygaard Pedersen