Dato: Maj 2026
Fritidsjob kan være et vigtigt første møde med arbejdsmarkedet for unge. De senere år har der været stigende politisk fokus på at få flere unge i fritidsjob. Regeringen præsenterede i 2024 et udspil med en række initiativer, der skal gøre det lettere for unge at få et fritidsjob og for virksomheder at ansætte dem[1].
For nogle SMV’er kan fritidsjobbere være en måde at få løst enklere opgaver i hverdagen. I mange tilfælde kan fritidsjob også være et første skridt på vejen til en læreplads og en uddannelse som faglært. I dag har ca. 150.000 unge under 18 år et fritidsjob. Undersøgelser viser at unge, der har haft fritidsjobs, får højere karakterer, trives bedre og er i mindre risiko for at blive arbejdsløse senere i livet.
Mange virksomheder oplever desværre barrierer, der gør, at de ikke har unge i fritidsjob eller at de har færre unge i fritidsjob, end de kunne have. Det rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang SMV’erne har opgaver til unge under 18 år, og hvilke forhold der påvirker virksomhedernes brug af fritidsjobbere.
Hovedpointer fra analysen
Andelen af virksomheder, der har haft fritidsjobbere, stiger med virksomhedsstørrelsen. Virksomheder med få ansatte - særligt enmandsvirksomheder - har markant sjældnere haft unge ansat, men blandt disse er der fortsat interesse for at ansætte fritidsjobbere.
[1]https://regeringen.dk/aktuelt/nyheder/2024/aftale-om-flere-unge-i-fritidsjob/
En tredjedel af SMV’erne vurderer, at deres virksomhed har arbejdsopgaver, der egner sig til unge under 18 år i et fritidsjob.
59 pct. af SMV’erne svarer, at de ikke har arbejdsopgaver, der kan varetages af unge under 18 år. 7 pct. svarer ”Ved ikke”.
Det er naturligt, at mange SMV’er ikke vurderer, at deres opgaver egner sig til unge under 18 år. Mange SMV’er er små virksomheder med få ansatte, hvor der kan være begrænset kapacitet til oplæring og til at introducere unge til arbejdsopgaverne.
Blandt virksomheder, der vurderer, at de har relevante arbejdsopgaver til unge under 18 år, angiver hver fjerde, at arbejdsmiljøregler og kontrol udgør den største barriere for at tage fritidsjobbere ind.
Arbejdsmiljøregler kan blandt andet have betydning for, hvilke opgaver unge må udføre, og hvilke krav der stilles til virksomheder, når de ansætter unge under 18 år.
Herudover peges der på manglende viden samt mangel på egnede unge som væsentlige barrierer. Det indikerer, at både informationsniveauet om reglerne og tilgængeligheden af unge arbejdskraft kan have betydning for virksomhedernes brug af fritidsjobbere.
Blandt virksomheder, der vurderer, at de har opgaver, som egner sig til unge under 18 år, har 70 pct. haft en eller flere unge ansat i fritidsjob inden for de seneste fem år.
Omvendt har 30 pct. ikke haft unge ansat. Af disse angiver 18 pct., at de gerne vil ansætte fritidsjobbere, mens 13 pct. ikke har planer om det - selv om de vurderer, at opgaverne er til stede.
Der er dermed fortsat rum for en øget anvendelse af fritidsjobbere blandt virksomheder med relevante opgaver.
Der er betydelige forskelle på tværs af brancher, både i brugen af fritidsjobbere og i virksomhedernes planer om at ansætte fritidsjobbere.
Inden for kultur og fritid har 88 pct. haft flere unge i fritidsjob de seneste fem år. Det samme gør sig gældende i service- og oplevelsesbranchen, hvor en tilsvarende høj andel har haft flere unge ansat i perioden.
I andre brancher ses et andet mønster. Her har mange virksomheder ikke haft unge ansat de seneste fem år, men angiver samtidig, at de gerne vil. Det gælder 45 pct. inden for vidensservice og undervisning og 39 pct. inden for transport og godshåndtering. Det peger på et uforløst potentiale for flere fritidsjob i disse brancher.
Der er også geografiske forskelle blandt virksomheder med opgavegrundlag. I Sydjylland har 85 pct. haft unge under 18 år i arbejde de seneste fem år. I Nordsjælland har 77 pct. haft unge under 18 år ansat, hvorfra to ud af tre haft flere unge ansat de seneste fem år.
Bornholm og Østsjælland er de områder, hvor færrest SMV’er har haft unge under 18 år i arbejde de seneste fem år. Næsten en fjerdedel af SMV’erne i Østsjælland har et opgavegrundlag men har ingen planer om at ansætte fritidsjobbere.
Ikke alle SMV’er er lige tilbøjelige til at ansætte fritidsjobbere. Der ses et tydeligt mønster på tværs af virksomhedsstørrelser, hvor større virksomheder oftere har haft unge under 18 år ansat
Virksomheder med 1–9 jobs har i mindre grad haft unge ansat. Blandt virksomheder med ét job har 38 pct. haft en ung under 18 år ansat, mens 63 pct. ikke har haft unge ansat. Samtidig angiver knap en tredjedel af virksomhederne med ét job, at de gerne vil ansætte en fritidsjobber. Det indikerer, at der blandt de mindste SMV’er findes et uforløst potentiale for flere fritidsjob.
Mange SMV’er vurderer, at deres virksomhed ikke har arbejdsopgaver, der egner sig til unge under 18 år. Det afspejler blandt andet, at mange SMV’er er små virksomheder med få ansatte, hvor der kan være begrænset kapacitet til oplæring og til at introducere unge til arbejdsopgaverne. Opgavegrundlaget er dermed en central faktor for, i hvilket omfang virksomheder anvender fritidsjobbere
Blandt de virksomheder, der vurderer, at de har relevante opgaver, har et klart flertal haft unge ansat i fritidsjob inden for de seneste fem år. Samtidig angiver en mindre gruppe virksomheder, at de har opgaver til unge, men endnu ikke har haft fritidsjobbere ansat, hvilket indikerer, at flere virksomheder med relevante opgaver i princippet kunne anvende fritidsjobbere.
Brugen af fritidsjobbere varierer samtidig på tværs af brancher, landsdele og virksomhedsstørrelser. Større virksomheder har generelt oftere haft fritidsjobbere ansat end de mindste SMV’er, og i nogle brancher er fritidsjob langt mere udbredt end i andre. Samtidig fremhæver flere virksomheder arbejdsmiljøregler og kontrol som en væsentlig barriere for at ansætte fritidsjobbere.
Anbefalinger:
Resultaterne i denne rapport bygger på 1.108 komplette besvarelser fra i alt 1.444 medlemmer, der deltog i undersøgelsen. Kun respondenter, der har gennemført hele spørgeskemaet, indgår i datagrundlaget; ufuldstændige besvarelser er derfor frasorteret.
For at sikre, at de samlede resultater afspejler sammensætningen af virksomheder i målgruppen, er besvarelserne vægtet efter både branche og virksomhedsstørrelse. Vægtningen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks fordeling af virksomheder efter branche og arbejdsstedsstørrelse. For virksomhedsstørrelse anvendes følgende intervaller: 1 job, 2–4 jobs, 5–9 jobs, 10–19 jobs, 20–49 jobs, 50–99 jobs samt 100 jobs og derover.