Tysk eksport og tyskkompetencer under pres

Tyskland er danske SMV’ers klart største eksportmarked. Næsten hver tredje danske eksportkrone til Tyskland kommer fra en SMV. Men færre og færre danskere lærer sproget, der åbner markedet.

Dato: august 2026

I 2025 eksporterede danske virksomheder varer for i alt 955,6 mia. kr. Heraf stod de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) for 211,3 mia. kr., svarende til 22 pct. af den samlede danske vareeksport. SMV'erne er dermed en betydelig del af Danmarks samhandel med udlandet.

SMV'ernes eksport er koncentreret om de nære markeder, og her indtager Tyskland en særstilling. Ikke alene er Tyskland SMV'ernes største marked. Det er også et marked, hvor SMV'erne fylder markant mere end det øvrige erhvervsliv. Hvor SMV'erne står for 22 pct. af Danmarks samlede vareeksport, udgør de 31 pct. af vareeksporten til Tyskland. Næsten hver tredje eksportkrone til Tyskland stammer altså fra en SMV.

Eksporten syd for grænsen kan dog blive udfordret af, at antallet af danskere, der lærer i tysk, er faldet markant gennem det seneste årti.

Hovedpointer fra analysen

  • Tyskland er SMV’ernes største vareeksportmarked. I 2025 eksporterede SMV’erne varer for 38,2 mia. kr. til Tyskland.
  •  SMV'ernes vareeksport til Tyskland steg fra 33,5 mia. kr. i 2015 til 41,2 mia. kr. i 2023, hvorefter den er faldet til 38,2 mia. kr. i 2025.
  • Fra 2015 til 2025 steg SMV'ernes vareeksport til Tyskland med 14 pct., mens eksporten til flere andre markeder steg mere bl.a. Nederlandene (50 pct.), Polen (45 pct.) og USA (32 pct.).
  • Optaget på tysksproglige videregående uddannelser faldt fra 153 i 2017 til 68 i 2026, svarende til et fald på 56 pct.
  • Antallet af elever med afsluttende standpunktskarakter i skriftlig Tysk fortsættersprog A faldt fra godt 3.000 i 2015 til knap 1.200 i 2025.

Tyskland er SMV’ernes største eksportmarked

Med en vareeksport på 38,2 mia. kr. i 2025 er Tyskland SMV'ernes største marked, jf. figur 1. Det er 11,3 mia. kr. mere end til det næststørste marked, Sverige (26,9 mia. kr.), og mere end eksporten til Norge (18,2 mia. kr.) og Nederlandene (12,7 mia. kr.) tilsammen.

De ti største markeder er alle enten europæiske nabolande eller lande i det nære udland med USA som den eneste undtagelse. De fem største markeder – Tyskland, Sverige, Norge, Nederlandene og USA – aftog tilsammen SMV-vareeksport for 107,2 mia. kr. i 2025 svarende til 50 pct. af SMV’ernes samlede vareeksport.

Figur 1: SMV’ernes største markeder for vareeksport er de nære markeder

Vareeksporten til Tyskland er vokset over ti år, men faldet siden 2023

SMV'ernes vareeksport til Tyskland er samlet set vokset over det seneste årti, jf. figur 2. Fra 2015 til 2023 steg eksporten fra 33,5 mia. kr. til 41,2 mia. kr., svarende til en stigning på 23 pct. De seneste to år er eksporten dog faldet, til 40,5 mia. kr. i 2024 og 38,2 mia. kr. i 2025. Samlet set er eksporten dermed vokset 14 pct. over de seneste ti år.

Faldet siden 2023 falder sammen med en periode med svag økonomisk vækst i Tyskland. Selvom eksporten ikke ligger på sit højeste niveau i 2025 ligger niveauet fortsat højere end i begyndelsen af perioden, og Tyskland er uændret SMV'ernes største marked.

Figur 2: Vareeksporten toppede i 2023 med 41,2 mia. kr.

SMV'ernes eksport til Tyskland er bredt sammensat

SMV’ernes vareeksport til Tyskland er fordelt på en bred vifte af varegrupper, jf. figur 3. De største grupper i 2025 var beklædning og tilbehør, maskiner og tilbehør til industrien, metalvarer og køretøjer. Ingen enkelt varegruppe udgjorde mere end 9 pct. af den samlede SMV-vareeksport til Tyskland. Industri- og maskinrelaterede varegrupper fylder mest, men eksporten omfatter også fødevarer, herunder levende dyr samt fisk og skaldyr.

Tilsammen udgjorde de fire største varegrupper 11,9 mia. kr., svarende til knap en tredjedel af eksporten til Tyskland.

Figur 3: SMV’ernes eksport til Tyskland er spredt på mange varegrupper

Eksporten til Tyskland er vokset langsommere end til andre markeder

Selvom Tyskland er SMV’ernes største marked, er væksten over det seneste årti lavere end for flere andre markeder, jf. figur 4. Fra 2015 til 2025 steg SMV’ernes vareeksport til Tyskland med 14 pct. Til sammenligning steg eksporten til Nederlandene med 50 pct., til Polen med 45 pct. og til USA med 32 pct. i samme periode. Blandt de ti største markeder var det kun eksporten til Storbritannien, der faldt.

De højere vækstrater skal ses i lyset af, at disse markeder er betydeligt mindre end Tyskland. Eksporten til Nederlandene steg fx fra 8,5 mia. kr. i 2015 til 12,7 mia. kr. i 2025 dvs. en vækst på 50 pct. Alligevel udgør eksporten til Nederlandene fortsat kun en tredjedel af eksporten til Tyskland. En høj procentvis vækst fra et lavere udgangspunkt svarer dermed til et mindre beløb, end når et marked af Tysklands størrelse vokser.

Figur 4: Der er fortsat potentiale i eksporten til Tyskland

Færre elever afslutter Tysk på højeste niveau i gymnasiet

Handlen med Tyskland bygger ikke alene på konkurrencedygtige varer, men også på evnen til at kommunikere og opbygge relationer på tysk. Sprogkundskaber og kulturforståelse er ofte afgørende, når danske virksomheder skal etablere og fastholde samarbejder med tyske kunder og partnere.

Antallet af elever, der afslutter Tysk fortsættersprog A på det højeste niveau, er faldet markant over det seneste årti, jf. figur 5. I 2015 fik knap 3.000 elever en afsluttende standpunktskarakter i skriftlig Tysk fortsættersprog A. Det betyder, at eleven har fulgt faget gennem sin gymnasietid, uanset om faget er blevet udtrukket til eksamen. Antallet er faldet siden 2016, men mest markant fra 2019, hvor det er faldet 58 pct. frem til 2025. Samlet er antallet mere end halveret siden 2015 fra knap 3.000 til under 1.200.

Figur 5: Antallet af elever med Tysk fortsættersprog A er mere end halveret de seneste 10 år

Færre søger ind på tysksproglige videregående uddannelser

Det samme mønster ses på de videregående uddannelser. Flere tysksproglige uddannelser er lukket siden 2016, men også blandt de uddannelser, der har været udbudt i hele perioden, er optaget faldet betydeligt. Ser man på de fem tysksproglige uddannelser, der har været åbne kontinuerligt siden 2017, faldt antallet af optagne fra 153 i 2017 til 68 i 2026, hvilket er mere end en halvering.

De videregående tysksproglige uddannelser leverer de dimittender, som blandt andet varetager salg, kommunikation og kunderelationer på det tyske marked. Et lavere optag indsnævrer dermed det grundlag, danske virksomheder på sigt kan rekruttere tyskkompetente medarbejdere fra. Samtidig er disse dimittender vigtige for at sikre, det samlede niveau af tyskkundskaber hos fremtidige gymnasielærere, andre steder i uddannelsessystemet og i samfundet mere bredt.

Figur 6: I 2026 blev 68 optaget på en tysksproget videregående uddannelse

Konklusion og anbefaling

Tyskland er de danske SMV'ers største eksportmarked. I 2025 eksporterede SMV'erne varer til Tyskland for 38,2 mia. kr. - mere end til noget andet marked. På det tyske marked står SMV'erne for næsten hver tredje danske eksportkrone.

Der er fortsat et betydeligt potentiale at hente på det tyske marked. SMV'ernes eksport til Tyskland er over det seneste årti vokset langsommere end til flere andre markeder, og med et marked af Tysklands størrelse kan selv en beskeden fremgang i markedsandelen omsættes til store beløb. Tyskland er samtidig Europas største økonomi og et geografisk og kulturelt nært marked og et marked, hvor evnen til at møde kunderne på tysk har stor betydning.

Her går udviklingen den forkerte vej. Antallet af unge med tyskkompetencer er faldet gennem det seneste årti. Både i gymnasiet, hvor andelen med Tysk fortsættersprog A på højeste niveau er mere end halveret, og på de videregående uddannelser, hvor optaget på tysksproglige uddannelser er mere end halveret siden 2017. Det svækker den talentmasse, som danske virksomheder trækker på, når de handler med Tyskland. Da samhandlen i høj grad hviler på sproglig og kulturel forståelse, kan en fortsat nedgang på sigt gøre det vanskeligere for danske SMV'er at fastholde og udbygge deres position på deres vigtigste marked.

Udfordringen kan ikke løses med enkeltstående sprogtiltag alene. Den danske Tysklandsstrategi fra 2016 er ikke opdateret til den nuværende geopolitiske og økonomiske virkelighed. Der er behov for en samlet, tværgående strategi, der kobler handel og erhvervsfremme med kompetencer og infrastruktur og samtidig har blik for det underudnyttede eksportpotentiale, herunder i Sydtyskland.

SMVdanmark anbefaler derfor, at regeringen udarbejder en tidssvarende Tysklandsstrategi og styrker tyskkompetencerne gennem hele uddannelseskæden. Konkret peger SMVdanmark på:

  • At der udarbejdes en ny, tværgående Tysklandsstrategi, som samler eksportindsats, erhvervsfremme, kompetencer og infrastruktur.
  • At der vedtages en ny, finansieret sprogstrategi på tværs af folkeskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelse. Strategien skal gå på tværs af ministerområder og kobles til eksport- og erhvervsfremmeindsatesen.
  • At tysk styrkes tidligt i folkeskolen, og at udbuddet fastholdes og styrkes på de gymnasiale og videregående uddannelser, så virksomhederne fortsat kan rekruttere medarbejdere med stærke tyskkompetencer.
  • At forsøg med erhvervsuddannelser på engelsk og tysk permanentgøres efter 2026/27 og skaleres til flere uddannelser og institutioner.
  • At tyskundervisningen gøres mere anvendelsesorienteret gennem samarbejde med lokale virksomheder om sprog og eksport i praksis, og at der arbejdes videre med øget udveksling af lærlinge med et mål om, at 12 pct. får et udlandsophold, jf. EU-landenes Herning-erklæring fra 2025.

Indsatserne kræver prioritering og finansiering, men skal ses i lyset af, at Tyskland er afgørende for de danske SMV’ers eksport og vækstmuligheder. En samlet strategi vil samtidig gøre det muligt at følge udviklingen og koordinere indsatserne på tværs af erhvervs-, uddannelses- og infrastrukturområdet.

 

Sofie Katrine Nygaard Pedersen

Konsulent

mobil +45 21 99 94 77 tlf +45 33 93 20 00 Læs mere om Sofie Katrine Nygaard Pedersen

Asbjørn Lindsø

Kommunikations- og pressechef

tlf +45 21534364 Læs mere om Asbjørn Lindsø