Det SKAL du vide om IT
Det SKAL du vide om IT

Det SKAL du vide om IT!

Er du virksomhedsejer, gælder der ofte nogle andre regler end for privatpersoner. Eksempelvis så dækker din netbank ikke tabet på din virksomhedskonto, hvis din konto bliver angrebet af IT-kriminelle.

  • Del:

Som virksomhedsejer skal du være opmærksom på en række regler, når det kommer til driften af din virksomhed og brugen af IT. Regler, som ofte er forskellige fra dem, der gælder for private.

 

Du skal blandt andet være opmærksom på:

 

  • Din bank dækker ikke, hvis din konto bliver hacket
  • Du skal have en digital postkasse
  • Du skal være registreret i ejerregisteret.

 

Din bank dækker ikke, hvis din konto bliver hacket!

Bliver en privatpersons netbank hacket, bliver tabet dækket af banken. Et elektronisk indbrud i en virksomheds netbank bliver derimod ikke dækket af banken.

 

Det kan derfor være en god idé at tegne en forsikring mod digitalt indbrud. Er du medlem af SMVdanmark, kan du benytte dig af vores aftale med TRYG.

Læs mere om, hvordan du kan forsikre dig mod netbanksvindel

 

 

Du skal have en digital postkasse

Fra den 1. november 2013 blev det lovpligtigt for alle med et CVR-nummer at have en digital postkasse.

 

Digital Post er postkassen, som det offentlige bruger til at modtage og sende post. I postkassen vil virksomheder og foreninger modtage meddelelser om fx sygedagpenge, straffeattester, indkaldelse til bilsyn og rykkere for årsregnskaber.

 

Det er gratis at oprette en postkasse til Digital post.
 

Læs mere om Digital post her

 

 

Du skal være registreret i Det Offentlige Ejerregister

Fra den 15. juni 2015 skal alle virksomheder registrere deres ejere hos Erhvervsstyrelsen. Formålet med registreringen er at øge gennemsigtigheden omkring ejerforholdene i danske virksomheder.

 

Virksomhederne, der skal registrere sig, er aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber og partnerselskaber.

 

Det Offentlige Ejerregister, som ikke må forveksles med ejerbogen, er resultatet af den selskabslov, der blev vedtaget helt tilbage i maj 2009, hvor det blev besluttet at skabe større åbenhed om virksomhederne.

 

Registreringen foregår på Virk.dk

 

Læs mere om Det Offentlige Ejerregister her

 

 

Kontakt

Chefkonsulent
Henrik Lilja
lilja@SMVdanmark.dk
tlf. +45 32 63 03 15
mobil +45 60 88 89 64
Download vCard Læs mere