Gode råd om IT-sikkerhed
Gode råd om IT-sikkerhed

Otte gode råd om IT-sikkerhed

Hackere er blevet bedre og mere snedige. Det er derfor vigtigt, at du har styr på, hvordan din virksomhed bruger IT.

  • Del:

1. Brug de nyeste versioner af IT-programmerne

Ved at bruge de seneste versioner, bruger du software, der er opdateret mht. fejl og sikkerhedshuller.

Vær dog opmærksom på, at du selv skal sørge for opdateringen på nogle computere.

 

 

2. Brug et antivirus-program

For at sikre din virksomhed mod hackere, skal du sørge for at bruge et godt og anerkendt antivirusprogram.

 

 

3. Slå kryptering til på det trådløse net

Sørg for at din virksomheds trådløse netværk er krypteret, ellers kan alle med en computer få adgang til virksomhedens netværk.

 

 

4. Brug gode passwords

Brug kun gode kodeord, der er svære at bryde.

 

Et godt kodeord:

  • er på mindst otte tegn
  • indeholder store og små bogstaver
  • indeholder tal
  • indeholder specialtegn.

Læs her, hvordan du laver et godt password

 

5. Tag sikkerhedskopier

For de fleste virksomheder er det en katastrofe, hvis vigtige dokumenter går tabt. Sørg derfor altid for at opbevare dine data krypteret i sikkerhedskopier uden for virksomheden.

Sikkerhedskopiering kan foregå ved at bruge en ekstern hardisk eller ved at abonnere på en online backup service.

 

 

6. Giv medarbejderne en god IT-adfærd

Ved lave et par overskuelige regler for medarbejdernes brug af virksomhedens IT-systemer minimerer du risikoen for, at uvedkommende bryder ind i din virksomheds IT-system.

Sørg eksempelvis for, at alle medarbejderne:

  • ikke installerer et program, de ikke ved, hvor kommer fra
  • ikke tilslutter et USB-drev til en af virksomhedens computere, med mindre de er sikre på, at det ikke indholder virus
  • har et personligt kodeord, som de ikke udleverer til andre.

 

7. Spørg eksperterne

Jo flere computere og systemer en virksomhed anvender, jo mere komplekst og tidskrævende er det at holde styr på virksomhedens IT-sikkerhed. Det kan derfor være en god idé at alliere sig med en ekstern IT-ekspert til at varetage denne opgave.

 

 

8. Husk også sikkerheden på din mobil og tablet

Den mest almindelige fare er, at folk installerer apps med ondsindede trojanske heste. Det kan være programmer, der usynligt sender sms’er til overtakserede numre, eller omdirigerer teletrafik gennem dyre portaler. Men det kan også være programmer, der aflytter eller overvåger din adfærd eller lokation.

 

Ved at følge nedenstående fem sikkerhedsråd, kan du selv sørge for at sikkerheden er optimal på din mobil og tablet.

 

 

Sikkerhedsråd til mobil og tablet

  • Lås sim-kortet til telefonen og sørg for pin-koder til mobile enheder.
  • Overvej troværdigheden af applikationer, inden du downloader dem.
  • Brug systemer til at finde og slette telefonens indhold (ved tyveri).
  • Sørg for at have backup af vigtige data.
  • Krypter kritiske data og opbevar din backup et sikkert sted.

 

Ovenstående otte råd er udarbejdet af IBIZ-center.

Du kan læse mere sikkerhedsrådene fra IBIZ-center her.


 

Kontakt

Chefkonsulent
Henrik Lilja
lilja@SMVdanmark.dk
tlf. +45 32 63 03 15
mobil +45 60 88 89 64
Download vCard Læs mere