Persondata: 7 steps
Persondata: 7 steps

7 steps til at håndtere persondata

 

Fra 2018 træder EU’s persondataforordning i kraft. Læs her om de nye regler, og få hjælp til at holde styr på din virksomheds data.

 

Af Heidi Juul Petersen & Jeppe Rosenmejer

 

I takt med at hverdagen er blevet mere digitaliseret, flyder flere personoplysninger frit rundt på nettet. Personoplysninger er blevet den nye valuta, og der kan tjenes uhyrlige summer på at kende forbrugernes personoplysninger, vaner og købsmønstre.

 

De eksisterende regler til beskyttelse af persondata stammer helt tilbage fra 1995, hvor langt færre persondata var i omløb elektronisk. Det er derfor nødvendigt med nye regler for at regulere adgangen til persondata i en verden, der til stadighed bliver mere digital. EU har udarbejdet Persondataforordningen, der træder i kraft den 25. maj 2018.

 

Reglerne har været omtalt som en af de største forandringer for danske virksomheder. Virksomhederne risikerer op til 20 mio. euro i bøde eller 4 pct. af deres globale årlige omsætning. Selvom SMV’erne nok ikke vil blive straffet med så store bøder, er der stadig tale om en voldsom skærpelse i forhold til nu.

 

Bøder på op til 20 mio. euro

Har du ikke styr på din virksomheds opbevaring af personoplysninger, risikerer du en bøde på op til 20 mio. euro eller 4 pct. af den globale årlige omsætning.

 

I de følgende 7 steps har vi udarbejdet en arbejdsgang, der kan hjælpe dig med at få et overblik over, hvilke persondata du har, samt hvilke forholdsregler du som minimum skal tage dig.

 

 

Step 1) Hvilke data gælder reglerne for?

Inden du finder ud af, hvad du skal gøre, er det vigtigt at vide, hvornår reglerne overhovedet gælder.

 

Persondataloven beskytter kun personoplysninger, dvs. alle oplysninger der kan være med til at identificere en fysisk person. Men personoplysninger fortolkes meget bredt. Det er altså ikke kun de umiddelbare oplysninger, som navn, adresse, cpr.nr., personlige mailadresser, men også oplysninger om digitale fodspor i form af adgangskort, internetlogning, cookies på hjemmesider og lignende.

 

Normalt er oplysninger, der udelukkende vedrører virksomheder, for eksempel cvr.nr., hovedtelefonnummer, hoved-email-adresse, ikke omfattet af persondataloven. Denne regel gælder dog ikke for enkeltmandsvirksomheder, da det her ikke er muligt at adskille virksomheden fra personen.

 

 

Step 2) Hvilke data har jeg?

Herefter skal du finde ud af, hvilke data din virksomhed har liggende, og om det er ”almindelige” personoplysninger, som eksempelvis telefonnummer, adresse, email, eller om det er ”følsomme” oplysninger.

 

Følsomme oplysninger er:

  • politisk orientering
  • seksuel orientering
  • religion
  • helbredsoplysninger
  • tilhørsforhold til en fagforening

Særligt om CPR-numre

CPR-numre er ikke en ’følsom oplysning’ i juridisk forstand, men en ’kritisk oplysning’, der også skal behandles varsomt. I modsætning til ’følsomme oplysninger’ kan man i visse tilfælde behandle CPR-numre uden samtykke.

 

 

Step 3) Behandlingsadgang

En af grundstenene i behandlingen af persondata er, at man kun må behandle oplysninger, der er nødvendige. Du skal have et sagligt og legitimt formål med at behandle oplysningerne og må ikke have oplysninger liggende, fordi de er ”rare” at have. Unødvendige oplysninger skal slettes!

 

Når du indsamler og behandler oplysninger, skal du være opmærksom på, om typen af data kræver et samtykke, eller om der er en anden lovparagraf, der giver dig ret til at foretage behandlingen.

 

Behandlingen af personfølsomme oplysninger må KUN ske på baggrund af et samtykke. Behandlingen af andre oplysninger kan også ske som opfyldelse af en aftale eller efter en interesseafvejning, hvor behandlingen af oplysningen vejer tungere end den registreredes interesse i at undgå behandlingen.

 

Hvis du behandler en oplysning på baggrund af et samtykke, skal du kunne dokumentere at have fået samtykket.

 

 

Step 4) Oplysningsforpligtelse

Første gang du behandler en persons oplysninger, er du forpligtiget til skriftligt at oplyse personen om formålet med behandlingen og personens rettigheder.

 

Personens rettigheder er blandt andet:

  • retten til at tilbagekalde et samtykke
  • retten til indsigt i, hvilke oplysninger virksomheden har på vedkommende
  • retten til at få berigtiget og slettet oplysninger (populært kaldet ”retten til at blive glemt”).

 

Husk at gemme dokumentationen på at have levet op til oplysningsforpligtelsen ved eksempelvis at gemme den afsendte mail.

 

 

Step 5) Hvor opbevares data, og hvem har adgang til dem?

Når du har fået overblik over, hvilke persondata du ligger inde med, skal du finde ud af, hvor de er placeret. Er de placeret på en intern eller ekstern server, individuelle drev eller fællesdrev, i mail, i papirform mv? Dette er vigtigt, for at du senere kan finde ud af, hvordan du skal håndtere dem i forhold til sikkerheden.

 

Det er kun personer med en saglig og legitim interesse, der må have adgang til oplysningerne, og det er kun nødvendige persondata, du må opbevare. Så du kan blive nødt til at strukturere dit IT-system anderledes og indføre adgangsbegrænsninger i forhold til, hvem der har adgang til hvilke oplysninger.

 

 

Step 6) Dokumentation og politikker

I forhold til tidligere skal du nu i langt højere grad kunne dokumentere, at du overholder reglerne. Du skal desuden løbende sikre dig dokumentation for overholdelse af loven, eksempelvis dokumentation for indhentelse af samtykke og overholdelse af din oplysningsforpligtelse.

 

Derfor skal du udarbejde politikker, der beskriver, hvordan virksomheden sikrer sig, at den lever op til reglerne:

 

  • Hvilke data har du?
  • Hvor opbevares data?
  • Hvem har adgang til data?
  • Hvilken ret har du til at behandle oplysningerne (hjemmel)?
  • Hvordan opfylder du din oplysningsforpligtelse?
  • Hvornår skal data slettes?
  • Hvordan er sikkerheden omkring dine data?
  • Hvad gør du i tilfælde af databrud (hvor du mister nogle oplysninger)?

Det kan være en god ide at udarbejde flere forskellige politikker, alt efter hvilke oplysninger det drejer sig om, eksempelvis én for personaleoplysninger og én for kundeoplysninger.

 

 

Step 7) Hvordan håndterer jeg sikkerhed og databrud?

Virksomheden skal i forhold til omverdenen sikre sig imod hackerangreb, phishing og ved at have en opdateret IT-sikkerhed med firewall, antivirus-programmer, mulighed for kryptering af e-mails etc.

 

Er en ekstern partner involveret i opbevaring eller behandling af data, skal du huske at have en databehandleraftale med dem, så du sikrer dig, at de også overholder de nye regler. Eksterne partnere er eksempelvis involveret, hvis du opbevarer data i en cloud-løsning eller bruger et eksternt lønbureau.

 

Men virksomheden skal også sikre sig internt i virksomheden, så der ikke er fri adgang for alle ansatte til alle oplysninger. Det kan derfor blive nødvendigt at ændre procedurer for, hvordan man gør tingene i virksomheden. Det kan være nødvendigt at opsætte nye regler for, hvordan man håndterer oplysninger, og hvor man må gemme oplysninger samt begrænse adgangen til visse oplysninger. Sidstnævnte kan eksempelvis ske ved at låse fysiske dokumenter inde og sikre visse dele af IT-systemet med et kodeord.

 

Skulle der ske et databrud, hvor du mister data til uvedkommende, er det vigtigt, at der er beskrevet en procedure i sikkerhedspolitikken, så der er styr på hvem, der skal gøre hvad og hvornår.

Ved databrud skal Datatilsynet informeres indenfor 72 timer!

 

 

Særligt for SMVdanmarks medlemmer

Er du medlem af SMVdanmark – det nye Håndværksråd, kan du på den lukkede del af hjemmesiden (Jurnet) få inspiration til, hvordan du kan udforme forskellige skriftlige retningslinjer for håndtering af persondata.

 

Du finder siden om persondata her

(OBS: siden kræver login)

 

 

Vil du vide mere?

Har du styr på din virksomheds persondata?

EU-forordningen om databeskyttelse
 

 

Kontakt

Har du yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte chefkonsulent og jurist Jeppe Rosenmejer på 32 63 03 11 eller rosenmejer@hvr.dk