Krisetegn
Krisetegn

De seks krisetegn, du skal kende

Ved du, om din virksomhed er ved at komme i krise? Hvis ikke du gør, så læs de seks typiske krisetegn her.

  • Del:

Selvom det går godt for mange små og mellemstore virksomheder, SMV’er, så er det en rigtig god idé også at holde øje med begyndende krisetegn.

 

“Mange SMV’er er gået igennem mange forskellige udviklingsaktiviteter de sidste ti år, der alle sammen har potentialet til at gå galt. Så det er ikke så underligt, at nogle virksomheder også kommer i krise,” forklarer Svend Røge, der er konsulent i Væksthus Midtjylland og Early Warning.

 

Early Warning yder via de regionale væksthuse gratis, uvildig og fortrolig rådgivning til danske virksomheder i hele landet og har siden 2007 rådgivet mere end 5000 danske virksomheder, hvoraf 99 procent har haft under 50 ansatte. Hos Early Warning har de stor erfaring med at rådgive ejere af kriseramte virksomheder, og de har erfaret, at følgende seks krisetegn går igen hos virksomhederne.

 

 

 

De seks krisetegn:

 

1) Har du et fald i omsætningen?

Faldende omsætning vil ofte resultere i problemer med finansieringen i løbet af kort tid. Det kan nemlig være svært og ubehageligt at foretage de tilpasninger, som eksempelvis fyringer, der er nødvendige for at undgå, at den faldende omsætning slår igennem på bundlinje og i likviditet.

 

2) Har du et fald i indtjeningen?

Mange virksomheder har været vant til kun at kigge på indtjeningen, når de gennemgår årsrapporten med revisor og har så i øvrigt brugt kassekreditten som "oliepind".

En faldende omsætning, der ikke modsvares af en reduktion af omkostninger, kan være en af årsagerne, men faldet kan også skyldes andre faktorer for eksempel, at der bliver solgt flere produkter med en mindre fortjeneste og færre med en stor fortjeneste.

 

3) Er din kassekredit vokset?

Faldende indtjening resulterer ofte i, at du må trække mere på kassekreditten. Hvis din kassekredit nærmer sig grænsen, kan du risikere ikke at kunne betale dine regninger. Det vil ofte resultere i, at dine leverandører begynder at stille krav om hurtigere betaling, og evt. forudbetaling, hvilket hurtigt vil gøre situationen kritisk. Er det kun et forbigående fænomen, skal du tidligt tage fat i dit pengeinstitut for at finde en løsning.

 

4) Kan du ikke betale dine regninger til tiden?

Kan du ikke betale dine regninger til tiden, nærmer du dig det punkt, hvor du kan risikere at gå konkurs. Desuden vil det oftest medføre, at du vil møde skrappe betalingsbetingelser, evt. krav om forudbetaling. Det er nødvendigt at få et samlet overblik for at kunne finde den rigtige løsningsmodel.

 

5) Afregner du moms og skat til tiden?

Hvis du overskrider betalingsfristerne for moms og A-skat, har du et alvorligt problem. Skattestyrelsen kan ikke bruges som bank, og hvis du ikke hurtigt og overbevisende får forelagt en plan for genopretning og afdrag af gælden til Skattestyrelsen, kan du let risikere, at Skattestyrelsen begærer din virksomhed konkurs. Hvis Skattestyrelsen opdager, at du systematisk ikke har afregnet moms og/eller skat falder hammeren. Det er afgørende, at du i en sådan situation søger rådgivning, og at du gør det inden Skattestyrelsens foged banker på din dør.

 

6) Forlanger din bank øget sikkerhedsstillelse?

Overtræk på kassekreditten, især uvarslet og uden din banks forudgående accept, er sammen med dårlige regnskabstal en hyppig anledning til, at banken forlanger større sikkerhed eller helt at opsige engagementet. Sker det, har du mistet bankens tillid, og det er helt nødvendigt med grundlæggende ændringer. Det bliver formentlig nødvendigt at stille yderligere sikkerhed for at komme videre (aktiver, kautioner, evt. virksomhedspant).*

 

* Stil ALDRIG yderligere sikkerhed uden at have analyseret og vurderet følgende:

 

  • Vil banken stille tilstrækkelig likviditet til rådighed på en måde og i et omfang, så du er sikker på at komme i havn igen?
    Hvis ikke du sikrer dig dette, kan du risikere en opsigelse umiddelbart efter den øgede sikkerhedsstillelse.
     
  • Giver det mening at fortsætte driften?
    Laver du tiltag, som sikrer, at du ikke fortsætter en perspektivløs drift for en kort periode for igen at havne i en situation, hvor du ikke har mulighed for at yde mere sikkerhed?  Vær opmærksom på, at en for stor gældsbyrde kan forhindre en i øvrigt lønsom drift.
     
  • Er det bedre at overveje de juridiske løsningsmuligheder?
    Hvis du (og dine rådgivere!) ikke er meget overbevist om, at fortsat drift kan forrente og afdrage gælden, bør du overveje, om konkurs eller eventuelt en akkordordning er et bedre alternativ. Mulighederne afhænger af mange forhold, men det er afgørende, at der findes frie værdier, som eventuelt kan anvendes til at fortsætte driften i andet regi. Har du først pantsat alt, kautioneret ubegrænset og bundet familie og venner op, så er mulighederne begrænsede.

 

 

Tidlige faresignaler

Udover de ovenstående seks krisetegn, har konsulenterne hos Early Warning også identificeret en række tidlige faresignaler. Pludselige og uforudsigelige hændelser, som eksempelvis at miste en stor kunde eller et vigtigt marked, kan udløse en akut krise i virksomheden. Early Warnings erfaring er, at disse kriser ofte kan løses effektivt og uden konkurs.

 

Kriser, der er opstået på grund af et mere langvarigt forløb eller generelle svagheder i virksomhedens ledelse, kan være sværere at få bugt med. Derfor er det vigtigt at kende de tidlige faresignaler:

 

  • At flere ejere (involveret i virksomhedens drift) ikke er enige i, hvordan virksomheden skal udvikles.
    Enighed samt samme mål og vision er afgørende for virksomhedens succes, da ledelsen ellers ofte vil være handlingslammet, når der opstår problemer.
     
  • At man har undladt at overvåge virksomhedens drift og sikret sig de rigtige systemer, fordi det har gået godt.
    Her er der risiko for, at krisen kommer snigende og bliver erkendt for sent.
     
  • At man har overset forandringer i markedet.
    Velkonsolideret virksomheder kan være tilbøjelige til at tænke, “det går nok over og bliver som før,” og så kan de miste så meget kapital, at de ikke har ressourcer til at foretager de tilpasninger og udviklinger, der er nødvendige for at overleve.

 

 

En virksomhedsejer i krise

Men det er ikke kun virksomheden, der kan komme i krise. Ifølge Early Warning bliver mange virksomhedsejere hårdt ramt personligt, når deres virksomhed kommer i krise. Det kan derfor være svært at involvere andre. Som familie, ven eller kollega til en kriseramt, kan det derfor være en god idé at hæfte sig ved de forandringer, der kan præge en ejer af en kriseramt virksomhed.

 

  • Klassiske stressreaktioner
    Ejeren arbejder for meget (måske lidt febrilsk), ejeren er irritabel og har svært ved at sove
     
  • Fortvivlelse og opgivenhed
     
  • Skyder skylden på andre
    – Eksempelvis på banken
     
  • Bebrejder sig selv voldsomt.

Har en i din omgangskreds ovenstående symptomer på grund af en krise i sin virksomhed, så er det vigtigt at møde dem med forståelse, interesse og omsorg, så ejeren kan komme videre på den bedst mulig måde.

 

 

 

Vil du vide mere?

Læs også artiklen “Har din virksomhed det godt?”

Læs mere om Early Warning her

 

 

 

Kontakt

Har du brug for gratis, uvildig og fortrolig rådgivning til din virksomhed i krise, så kontakt en af Early Warning-konsulenterne her

 

Kontakt

Juridisk konsulent, cand. jur.
Thea Lyskov Søndergaard
Chefkonsulent, cand.jur., LL.M.
Jeppe Rosenmejer

Bliv medlem

Et medlemskab af SMVdanmark betyder, at du står sammen med knapt 18.000 andre virksomheder – det giver fordele i mange sammenhænge.

Læs mere om, hvad du får ud af at være medlem.