Aarhus Håndværkerforening flytter & Indkaldelse til Generalforsamling

Fra vores egen verden her i Aarhus Haandværkerforening er der en nyhed, jeg gerne vil dele med jer. Erhverv Aarhus, Aarhus Haandværkerforening og VisitAarhus har i enighed truffet beslutning om at opløse ErhvervsCentrum Aarhus (ECA) og fraflytte Dokk1 pr. 30. september 2021.

Baggrunden for flytningen er ganske enkelt, at vi er tre non-profit-organisationer, og det er ikke vores kerneopgave at drive udlejningsvirksomhed, som vi i fællesskab har gjort i ECA. I corona-tiden har udlejningsopgaven på Dokk1 vist sig at være stadig mere tids- og ressourcekrævende, og derfor har vi truffet beslutningen om at opsige lejemålet samt opløse ECA.

Vi har værdsat det gode samarbejde på tværs af vores organisationer og arbejder derfor også på at finde egnede fælles lokaler, så vi fortsat kan drage nytte af at være tæt på hinanden.

Vi vil naturligvis orientere yderligere om flytteplanerne, når vi har mere konkret at fortælle.

Indtil da vil jeg ønske alle et godt forår og en god sommer. Lad os krydse fingre for, at vi i de kommende måneder endelig kan lægge coronaen bag os.

Generalforsamlingen er udsat til 2. september
Grundet restriktioner i forhold til den aktuelle situation med Covid-19, udskydes Aarhus Haandværkerforenings Generalforsamling fra maj til september 2021.

Vi har haft mange overvejelser. Skal vi tage chancen og planlægge at afvikle i maj måned? Skal vi afholde virtuelt? Men vi har besluttet at vente, således at hovedparten af den danske befolkning er vaccineret, og vi kan mødes personligt uden at tage chancer.

Aarhus Haandværkerforening indkalder hermed til ordinær generalforsamling:

Torsdag den 2. september 2021, kl. 18.00.

Generalforsamlingen afholdes i Laugssalen i Den Gamle By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus C.

Forslag fra medlemslaug og foreninger skal være bestyrelsen i hænde senest tre uger før generalforsamlingen.

Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse

4. Indkomne forslag

5. Fastsættelse af kontingent

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

                      a. Efter tur afgår

                                            i. Henrik Hoffmann, formand

                                            ii. Poul-Henning Vietz

                                            iii. David Harritz

7. Valg af formand

8. Valg af kritisk revisor

                      a. Efter tur afgår

                                            i. Erik Svinth

9. Eventuelt

Tilmelding
Tilmelding foregår ved at sende en mail til post@aarhushf.dk – senest den 1. juli 2021. Deltagelse for medlemmer er gratis, men der opkræves et deltagergebyr på kr. 400,00 for ledsagere.