Alle nyheder

Ny Mesterlære: Nyudlærte svende med praktisk erfaring er i høj kurs

Uddannelse - 19. maj. 2017

Håndværksrådet sætter sammen med Undervisningsministeriet fokus på Ny Mesterlære i en kampagne. Læs her om murermesteren fra Falster, som mener, at ordningen giver gode jobmuligheder.

  • Del:
Af: Lasse Lindsteen

”Jo hurtigere man, som mester, kan få dem ud i sit eget firma, jo hurtigere får man de bedste lærlinge,” siger Ivar Damgaard Nielsen. Han er murermester og ejer murerfirmaet Ivar Damgaard Nielsen ApS på Nykøbing Falster. Han har selv stået i mesterlære som murer for 50 år siden og har haft sit murerfirma i snart 40 år, hvor han har uddannet omkring 20 murersvende. Lige nu har firmaet otte ansatte, hvoraf to er lærlinge.


Hvorfor tager du lærlinge i Ny Mesterlære?

”Vores lærlinge er typisk 18-19 år eller noget ældre og har været ude at prøve noget andet. De ældre skal ikke ind på et grundforløb og være sammen med nogen, som er meget yngre end dem selv. Det er kun et tilbageskridt. De har brug for at komme ud og bruge deres hænder. Vi skal ikke glemme, at der er nogle, der har bedst af at bruge hænderne og kroppen for derefter at forstå vigtigheden ved at lære teori, miljø, kvalitetsikring og så videre. I Ny Mesterlære kommer de ud og får set, hvad de skal bruge teori til i murerfaget, og hvad formålet er med at lære det på skolen. Når de er med ude og skal bruge tegninger og teori på virkelighedens byggeplads, giver det også mening at skulle lære det på skolen løbende de næste tre-fire år.”

 

Hvilke fordele er der ved Ny Mesterlære?

”Vi kan præge vores lærlinge præcis, som vi gerne vil have dem, så de passer til vores kunder og til firmaet. Den svend, som har været i Ny Mesterlære, er klar til at være svend. Han har arbejdet sammen med andre svende og har været med sjakket ude på en byggeplads, så han kender jargonen. En nyudlært svend, som har været i Ny Mesterlære, er oppe i gear, kender tempoet på en arbejdsplads og har været med ude at levere opgaver til rigtige kunder.”

 

Hvilke råd har du til andre mestre?

"Hvis lærlingen har nogle problemer med det teoretiske, skal man få dem i gang med det teoretiske fra starten af, så de ved, at de også skal have den teoretiske baggrund med. En svend eller mester skal selv sørge for, at der bliver fulgt op på det teoretiske. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt kemien er der, har man stadig en gensidig prøvetid de tre første måneder af ansættelsen, og den er man i sin gode ret til at bruge. Men hvis ellers kemien hænger sammen, og der er arbejde at tage fat på, så er det bare om at holde fast i sin lærling.”

 

Hvilke råd har du til unge, der vil i Ny Mesterlære?

”Hvis man gerne vil i Ny Mesterlære, skal man selv tage ud og snakke med mester og spørge, om man kan bruges. Man skal også være villig til at være der i en periode og vise, hvad man dur til. Man skal vise, at man gerne vil være i firmaet, og at man brænder for at lære sit fag. Skidt være med at karakteren ikke er så høj, det skal vi nok hjælpe dig igennem. Vi har brug for nogle unge, som har gåpåmod, et glimt i øjet og humor, så man bør kunne klare jargonen i skurvognen og på stilladset. Det kan ikke nytte noget, at man gemmer sig under hætten med høretelefoner i ørene. Man skal vise, hvem man er!”


Hvordan er fremtidsudsigterne for din branche?

”Vi vil gerne have nye lærlinge ind i murerfaget, for der mangler murerlærlinge. Der er altid åbent for den rigtige mand med gåpåmod, for der er gode jobudsigter. Der er mange murermestre, der foretrækker en svend, som har været i Ny Mesterlære fremfor at have været i skolepraktik under sin uddannelse. Hvis man er uddannet murer, er der også mulighed for at videreuddanne sig til andre uddannelser. Man kan blive bygningskonstruktør, eller man kan bruge murerfaget til at læse videre — eller blive selvstændig.”

 

Ny kampagne skal få flere til at gå i lære

Danmark får en alvorlig mangel på faglærte i den nærmeste fremtid, hvis ikke udviklingen ændres. Ny Mesterlære er et praksisorienteret uddannelsestilbud, som skal imødegå problemet og hjælpe endnu flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Denne artikel er del af en kampagne produceret af Håndværksrådet for Undervisningsministeriet, som promoverer Ny Mesterlære overfor mestre, unge og uddannelsesvejledere.

 

Vil du vide mere?

Vil du vide, hvordan du bliver godkendt til at tage elever i Ny Mesterlære, så kontakt din lokale erhvervsskole. Du finder din lokale erhvervs­skole her.

 

Se de tre film, som Håndværksrådet har produceret til kampagnen, på vores hjemmeside.

 

Og så kan du læse flere cases og finde pjecer om Ny Mesterlære på Undervisningsministeriets hjemmeside.


Nyhedsarkiv

Hvis du leder efter en bestemt nyhed, kan du i arkivet over nyheder bladre gennem en længere nyhedsoversigt.

  1. Nyhedsarkivet
Alle nyheder

Nyheder

Uddannelse - 9. jan. 2018

Ny beregner: Hvor mange lærlinge skal du have?

Uddannelse - 9. jan. 2018
Brug SMVdanmarks praktikpladsberegner og få et godt bud på, hvor mange lærlinge, du skal have i virk ...

Læs mere
Uddannelse - 5. jan. 2018

Millioner til at lære lærlinge iværksætteri

Uddannelse - 5. jan. 2018
Flere lærlinge fra erhvervsskoler skal starte egen virksomhed. Det er formålet med et nyt millionpro ...

Læs mere
For SMV'er - 4. jan. 2018

Skal du reklamebeskytte din virksomhed?

For SMV'er - 4. jan. 2018
Vil du gerne undgå telefonsælgere, kan du få reklamebeskyttet din virksomhed, men er det overhovedet ...

Læs mere
Uddannelse - 4. jan. 2018

AUB: Kompliceret beregningsmetode fremlagt på Virk.dk

Uddannelse - 4. jan. 2018
På Virk.dk kan du nu beregne, hvor mange lærlinge du skal have for at undgå et merbidrag til Arbejds ...

Læs mere

For SMV'er

Uddannelse - 9. jan. 2018

Ny beregner: Hvor mange lærlinge skal du have?

Uddannelse - 9. jan. 2018
Brug SMVdanmarks praktikpladsberegner og få et godt bud på, hvor mange lærlinge, du skal have i virk ...

Læs mere
For SMV'er - 4. jan. 2018

Skal du reklamebeskytte din virksomhed?

For SMV'er - 4. jan. 2018
Vil du gerne undgå telefonsælgere, kan du få reklamebeskyttet din virksomhed, men er det overhovedet ...

Læs mere
For SMV'er - 22. dec. 2017

Søg hurtigt: Skal din virksomhed have en vækstpilot?

For SMV'er - 22. dec. 2017
Innovationsfonden åbner snart for nye ansøgninger til ’Landdistriktsvækstpiloten’, som er hjælp til ...

Læs mere
For SMV'er - 20. dec. 2017

Vær rollemodel for fremtidens lærlinge

For SMV'er - 20. dec. 2017
Flere folkeskoleelever skal se en attraktiv fremtid med en erhvervsuddannelse. Ved at deltage i kam ...

Læs mere

Pressemeddelelser

Pressemeddelelser - 8. jan. 2018

Kaotiske lærlingeregler bør udskydes seks måneder

Pressemeddelelser - 8. jan. 2018
Indfasningen af det nye praktikplads-AUB er kaotisk, og systemet belønner kun virksomheder, der ikke ...

Læs mere
Pressemeddelelser - 27. dec. 2017

Nytårsudtalelse: 2017 var SMV’ernes år!

Pressemeddelelser - 27. dec. 2017
2017 var rigt på politiske resultater til gavn for de små og mellemstore virksomheder. Det siger SMV ...

Læs mere
Pressemeddelelser - 9. dec. 2017

Finanslov med effektivt våben mod sort arbejde

Pressemeddelelser - 9. dec. 2017
SMVdanmark glæder sig over permanentgørelsen af håndværkerfradraget og den nye kvalitetspulje på 170 ...

Læs mere
Pressemeddelelser - 5. dec. 2017

Flere gode men et dårligt forslag fra Produktivitetsrådet

Pressemeddelelser - 5. dec. 2017
Virksomhederne forbedrer ikke deres produktivitet nok, viser ny rapport fra Produktivitetsrådet. Et ...

Læs mere