Vil finde byrder for 4 mia. kr.
Politik

Vil finde byrder for 4 mia. kr.

"Mikrovirksomheder er den største gruppe virksomheder, og her fylder administrative byrder særligt meget i dagligdagen”, siger cheføkonom og byrdejæger Lars Magnus Christensen.

Regeringen har travlt: Vil finde byrder for 4 mia. kr.

Politik - 6. feb. 2019

Regeringen er nået ca. en tredjedel i mål i forhold til at lette administrative byrder for 4 mia. kr. inden 2020. Rundt regnet er der lettet administrative byrder for 1,3 mia. kr.

  • Del:

Erhvervsminister Rasmus Jarlov har for nylig lovet et udspil, som skal bringe regeringen et godt stykke af vejen til målet om lettelse af administrative byrder for 4 mia. kr. Blandt andet nævnes forenkling af offentlige digitale løsninger samt øget brugervenlighed af NEMid, som nogle af de områder, der vil være en del af udspillet.

 

”Vi er rigtig glade for, at regeringen fortsat har intentioner om at holde løftet om at lette administrative byrder for 4 mia. kr. i 2020. Én ting er at sætte et mål, men vigtigst af alt er at nå det”, udtaler Lars Magnus Christensen cheføkonom og byrdejæger i SMVdanmark og medlem af Virksomhedsforum for enklere regler.

 

Styrket fokus på mikrovirksomheder

SMVdanmark har flere gange peget på, at byrderne rammer de mindste virksomheder hårdest. I 2019 vil arbejdet i Virksomhedsforum for enklere regler derfor have et særligt fokus på mikrovirksomheder, som især er under lup i den første halvdel af 2019.

 

Bøvl koster tid, penge og produktivitet, og derfor er det glædeligt, at regeringen og erhvervsministeren har søgelyset på netop mikrovirksomheder.

 

”Det nye tema har et meget stort potentiale. Mikrovirksomheder er den største gruppe virksomheder, og her fylder administrative byrder særligt meget i dagligdagen”, siger Lars Magnus Christensen.

 

SMVdanmark repræsenterer de små og mellemstore virksomheder i Virksomhedsforum for enklere regler. En mikrovirksomhed har under 10 ansatte og i Danmark er der flere end 260.000 virksomheder, som har under 10 ansatte, hvilket er over 90 pct. af virksomhederne.

 

Læs pressemeddelelsen Usmidigt offentligt bureaukrati klemmer de mindste virksomheder

 

Klapjagt på bøvl og byrder

Virksomhedsforum for enklere regler har eksisteret siden 2012 og har gennem tiden sendt over 700 forslag videre til Regeringen, som har valgt at gennemføre 283 af forslagene helt og 299 forslag delvist. I alt er 364 forslag blevet implementeret.

 

Virksomheder og organisationer sender forenklingsforslag til Virksomhedsforum for enklere regler, som tager stilling til selve forslaget, og hvor vidt det skal sendes videre til regeringen.

Selvom fokus i den kommende tid er rettet på administrative byrder for mikrovirksomheder, så kan alle slags forslag rettet mod en hvilken som helst branche eller type virksomhed altid sendes ind.

”Virksomhedsforum er for mig et vigtigt redskab til at lette administrative byrder, men det forpligter også SMVdanmark som erhvervsorganisation til at bringe konkrete forslag ind fra virksomhederne. Ellers når vi ikke i mål med arbejdet”, siger Lars Magnus Christensen.

 

Meld en byrde til SMVdanmark

Send eksempler på administrative byrder til Lars Magnus Christensen på christensen@smvdanmark.dk

 

Vil du vide mere?

Læs om SMVdanmarks indsats mod administrativt bøvl

 

Læs mere om Virksomhedsforum for enklere regler på www.enklereregler.dk

Læøs pressemeddelelsen

SMVdanmark repræsenterer også de små og mellemstore virksomheder i Implementeringsrådet, som sikrer, at danske virksomheder ikke pålægges strengere krav end virksomheder i andre EU-lande.

Læs mere om Implementeringsrådet

 

Kontakt

Cheføkonom Lars Magnus Christensen, telefon 41 27 28 38


Nyhedsarkiv

Hvis du leder efter en bestemt nyhed, kan du i arkivet over nyheder bladre gennem en længere nyhedsoversigt.

  1. Nyhedsarkivet

Nyheder

HIF - 15. apr. 2019

Gå-hjem-møde: Bliv klædt på til at styre din virksomhed ind i den digitale tidsalder

HIF - 15. apr. 2019
Som virksomhedsleder skal du løbende håndtere et utal af udfordringer. Måske er der digitale eller a ...

Læs mere
Politik - 12. apr. 2019

Offentligt opgavetyveri: Kommuner skal forpligtes til at følge udbudsresultater

Politik - 12. apr. 2019
Intentionen om at stramme reglerne for det offentliges udregning af egne kontrolbud er god, men virk ...

Læs mere
Analyser - 12. apr. 2019

Konjunkturanalyse: Optimismen blandt SMV’erne fortsat faldende – lavere vækst i vente

Analyser - 12. apr. 2019
SMV'erne har fortsat faldende forventninger til den økonomiske fremtid, men solen skinner stadig på ...

Læs mere
For SMV'er - 11. apr. 2019

Gravide Charlotte Hytting er bekymret for sin virksomhed under barslen

For SMV'er - 11. apr. 2019
Som selvstændig kan man ikke længere få et supplement til dagpengene, når man går på barsel. For Cha ...

Læs mere

For SMV'er

For SMV'er - 11. apr. 2019

Gravide Charlotte Hytting er bekymret for sin virksomhed under barslen

For SMV'er - 11. apr. 2019
Som selvstændig kan man ikke længere få et supplement til dagpengene, når man går på barsel. For Cha ...

Læs mere
For SMV'er - 8. apr. 2019

Valget er på vej: 5 skarpe SMV-spørgsmål til Enhedslisten

For SMV'er - 8. apr. 2019
SMVdanmark har stillet erhvervsordførerne fem spørgsmål på vegne af SMV’erne. Her kan du se, hvad ...

Læs mere
Nyheder - 8. apr. 2019

Mød din nye medarbejder på CBS

Nyheder - 8. apr. 2019
Overvejer du at ansætte en højtuddannet, så er her genvejen til rekruttering af den rigtige medarbej ...

Læs mere
Digitalisering - 5. apr. 2019

Først til mølle: Få tilskud til optimering - ansøg i dag

Digitalisering - 5. apr. 2019
Mangler du hænder i din virksomhed? Vil du have bedre snor i dine kunder? Taler dine administrative ...

Læs mere

Pressemeddelelser

Pressemeddelelser - 28. mar. 2019

SMVdanmark siger farvel til Arbejdsgiverne, men bevarer virksomhederne som medlemmer

Pressemeddelelser - 28. mar. 2019
Organisationen Arbejdsgiverne melder sig ud af SMVdanmark og fusionerer med TEKNIQ. Medlemmerne tilb ...

Læs mere
Pressemeddelelser - 26. mar. 2019

Erhvervsuddannelserne: Søgetal skuffer

Pressemeddelelser - 26. mar. 2019
400 flere unge søger en erhvervsuddannelse i år. Det er desværre langt fra nok. ...

Læs mere
Pressemeddelelser - 20. mar. 2019

Positivt at flere SMV’er leverer til det offentlige

Pressemeddelelser - 20. mar. 2019
Analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at SMV’erne samlet set vinder flere offentlige ...

Læs mere
Pressemeddelelser - 16. mar. 2019

Erhvervsministeren lyttede til argumenter for FAIR betalingsfrister

Pressemeddelelser - 16. mar. 2019
SMVdanmark overleverede i går 3466 underskrifter for en lovbestemt 30 dages betalingsfrist ved hande ...

Læs mere