Stop med at skræmme de unge til at vælge gymnasiet
Uddannelse

Stop med at skræmme de unge til at vælge gymnasiet

"Lad dramaet ligge! Hjælp hellere de unge med at se sig omkring og vælge det, der er interessant her og nu og de næste år", skriver chefkonsulent Heike Hoffmann i det politiske netmedie Altinget.dk

Debatindlæg: Stop med at skræmme de unge til at vælge gymnasiet

Uddannelse - 21. feb. 2019

Unge skal hverken af forældre eller politikere skræmmes til at tro, at valget efter grundskolen afgør hele livet, skriver Heike Hoffmann fra SMVdanmark i Altinget.

  • Del:

Debatindlæg i Altinget Uddannelse af chefkonsulent Heike Hoffmann. Se indlægget og kommmentarer på Altinget.dk

 

Om lidt har vi igen valgdrama den første marts, hvor eleverne i folkeskolens ældste klasser skal vælge, hvor de vil gå henne efter sommerferien.

 

I disse år vælger de fleste – over 70 procent – at stile mod en studentereksamen. Færre end 20 procent vælger en erhvervsuddannelse. Det er ikke nogen nyhed – de tal har fyldt debatten om ungdomsuddannelser i mange år.

 

Slap nu af
SMVdanmark vil gerne invitere de unge og deres forældre til mindre drama og mere fokus på viden og lyst. De små og mellemstore virksomheder vil gerne – virkeligt gerne – have flere unge mennesker til at vælge en erhvervsuddannelse.

 

Men vi synes også, at der er brug for at sige ”Slap nu af”. Både til de unge og forældrene.

For det er topvigtigt at holde fast i, at der er masser af muligheder for uddannelse og job, uanset hvilken ungdomsuddannelse man vælger.

 

Der er INGEN grund til at tro, at valget efter 9. eller 10. klasse definerer livsbanen hundrede procent. Der er i dag rigtigt gode muligheder for at vælge til, fra eller om, videre- eller efteruddanne sig, både i og uden for job. 

 

Den pointe er vigtig at have med, for valget om ungdomsuddannelse træffes af 15-16-17-årige.

Det er ungt, når vi tænker på, at vi beder dem om at træffe et dramatisk, afgørende valg for resten af deres liv. For det er faktisk det signal, vi – og især politikerne – sender til dem. Så det skal vi nok holde op med. 

 

Vi tror alligevel ikke på, at vi kan få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse, fordi der er mangel på arbejdskraft. Vi tror på, at uddannelsen vælges, fordi den er spændende, og fordi den åbner perspektiver – det er i hvert fald den retning, rigtigt mange undersøgelser peger i.

 

Frygt for forkert valg

Derfor mener vi i SMVdanmark, at vi skal holde op med kollektivt at skræmme livet af både de unge og deres forældre med det politiske fokus på ”mangel på faglærte” suppleret med ”det rigtige valg” og ”den direkte vej”.

Det gør valget af ungdomsuddannelse til et meget dramatisk valg, som nærmest er afgørende for, om man får et godt liv eller ej.

 

På den baggrund er det meget forståeligt, at så mange unge og deres forældre vælger en studentereksamen, som traditionelt har været det sikre valg, og hvor der ikke vælges fagretning fra dag et. Vi tror, at mange vælger denne vej, fordi de er bange for at vælge forkert. 

Og det er jo i virkeligheden helt forfejlet. Når man vælger ungdomsuddannelse, findes der ikke længere for alvor rigtige og forkerte valg.

 

Valget mellem gymnasial og erhvervsuddannelse bliver stillet op som et enten eller – monofagligt eller almentdannende, åbne døre til videregående uddannelser eller blindgyde, teoretisk eller praktisk.

De seneste års reformer, aftaler og justeringer af både folkeskolen og ungdomsuddannelserne har gjort mulighederne langt mere åbne, og det valg, den enkelte tager som teenager, er ikke et absolut valg. Der er muligheder undervejs i en erhvervsuddannelse – og livslange muligheder med et svendebrev i hånden.

 

Kig på alle mulighederne

SMVdanmarks 18.000 medlemmer – de små og mellemstore virksomheder – vil derfor gerne opfordre til, at vi afdramatiserer valget af ungdomsuddannelse. Det er IKKE et endegyldigt valg eller et valg for livet.

 

Det er et valg på vejen, et valg i en lang række af valg, alle mennesker skal træffe i løbet af deres liv. 

 

Derfor er det vigtigt, at alle unge mennesker, deres forældre og lærere kigger på den brede palet af ungdomsuddannelser og ikke kun på dem, de selv kender, når vi ser frem mod 1. marts.

 

Den ene uddannelse er ikke mere rigtig end den anden, og SMVdanmark forstår godt, at den enkelte ikke kun vælger ud fra, hvad arbejdsmarkedet har brug for.

 

Vi vil bare gerne fortælle historien om, at det ikke er nødvendigt at udskyde sit fagvalg med tre år, som ofte er det, der sker med valget af en klassisk studenterhue. 

 

Så lad dramaet ligge! Hjælp hellere de unge med at se sig omkring og vælge det, der er interessant her og nu og de næste år. På den måde sikrer vi os, at det er interessen og lysten, der driver værket frem mod det næste valg.

 

SMVdanmark opfordrer jer blot til at kigge bredt. Det bedste valg kan være det, I endnu ikke kender.


Nyhedsarkiv

Hvis du leder efter en bestemt nyhed, kan du i arkivet over nyheder bladre gennem en længere nyhedsoversigt.

  1. Nyhedsarkivet

Nyheder

For SMV'er - 25. mar. 2019

Jura: Oplys dine kunder om din betalingsfrist

For SMV'er - 25. mar. 2019
Vil du have din betaling efter 8 eller 14 dage, skal du huske at oplyse kunden om din betalingsfrist ...

Læs mere
Uddannelse - 22. mar. 2019

Her får du hjælp til efteruddannelse

Uddannelse - 22. mar. 2019
Efteruddannelse i din virksomhed? Find hjælp hos eVejledningen på Voksenuddannelse.dk, der er én ind ...

Læs mere
For SMV'er - 15. mar. 2019

Akademikerprisen 2019: SMV’ere med akademikere søges

For SMV'er - 15. mar. 2019
Har ansættelsen af en eller flere akademikere skabt vækst i en SMV? Det er tid til at nominere virks ...

Læs mere
For SMV'er - 15. mar. 2019

Valget er på vej: 5 skarpe SMV-spørgsmål til SF

For SMV'er - 15. mar. 2019
SMVdanmark har stillet erhvervsordførerne fem spørgsmål på vegne af SMV’erne. Her kan du se, hvad S ...

Læs mere

For SMV'er

For SMV'er - 25. mar. 2019

Jura: Oplys dine kunder om din betalingsfrist

For SMV'er - 25. mar. 2019
Vil du have din betaling efter 8 eller 14 dage, skal du huske at oplyse kunden om din betalingsfrist ...

Læs mere
For SMV'er - 15. mar. 2019

Akademikerprisen 2019: SMV’ere med akademikere søges

For SMV'er - 15. mar. 2019
Har ansættelsen af en eller flere akademikere skabt vækst i en SMV? Det er tid til at nominere virks ...

Læs mere
For SMV'er - 15. mar. 2019

Valget er på vej: 5 skarpe SMV-spørgsmål til SF

For SMV'er - 15. mar. 2019
SMVdanmark har stillet erhvervsordførerne fem spørgsmål på vegne af SMV’erne. Her kan du se, hvad S ...

Læs mere
For SMV'er - 14. mar. 2019

Ny hjemmeside om brug af data er en hjælpende hånd

For SMV'er - 14. mar. 2019
Må du videregive kundedata, eller lægge virksomhedens data i skyen - og hvem skal du have en databeh ...

Læs mere

Pressemeddelelser

Pressemeddelelser - 26. mar. 2019

Erhvervsuddannelserne: Søgetal skuffer

Pressemeddelelser - 26. mar. 2019
400 flere unge søger en erhvervsuddannelse i år. Det er desværre langt fra nok. ...

Læs mere
Pressemeddelelser - 20. mar. 2019

Positivt at flere SMV’er leverer til det offentlige

Pressemeddelelser - 20. mar. 2019
Analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at SMV’erne samlet set vinder flere offentlige ...

Læs mere
Pressemeddelelser - 6. mar. 2019

Erhvervsministeren lyttede til argumenter for FAIR betalingsfrister

Pressemeddelelser - 6. mar. 2019
SMVdanmark overleverede i går 3466 underskrifter for en lovbestemt 30 dages betalingsfrist ved hande ...

Læs mere
Pressemeddelelser - 9. feb. 2019

Nyt håb om enklere hverdag for helt små virksomheder

Pressemeddelelser - 9. feb. 2019
SMVdanmark er tilfreds med regeringens nye udspil, som skal spare erhvervslivet for byrder for 2,6 m ...

Læs mere