Uddannelsesudvalget

Uddannelsesudvalget diskuterer generelle uddannelsespolitiske problemstillinger, især på erhvervsuddannelsesområdet. At fremme og styrke de danske erhvervsuddannelser er et af udvalgets vigtigste arbejdsområder.

Til mindst to møder om året inviteres en eller to ordførere fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg til en uformel dialog om erhvervsuddannelserne ud fra aktuelle politiske dagsordener – og altid med udgangspunkt i små og mellemstore virksomheders behov og ønsker.

Vi afholder hvert andet år en konference for de lokale uddannelsesudvalg på erhvervsskolerne med fokus på især LUU-medlemmernes forpligtelser og rettigheder og med rig mulighed for erfaringsudveksling.

Derudover tager vi mindst én gang om året ud af huset og besøger en erhvervsskole og/eller et praktikcenter for at holde os orienteret om, hvor skolerne ser problemer, og for at fremme dialogen mellem skoler og virksomheder om lærlinge og uddannelserne.

Med mellemrum gennemfører vi også undersøgelser, der tager temperaturen på virksomheders forhold til lærlinge. Undersøgelserne genererer specifik viden til hver brancheorganisation og generelt input til SMVdanmarks politiske arbejde.

Uddannelsesudvalgets medlemmer

  • Formand for udvalget: Frisørmester Pia Hansen, dofk - Danmarks Organisation for selvstændige Frisører og Kosmetikere
  • Næstformand: Malermester Jørgen Larsen, Danske Malermestre
  • Møbelpolstrer Jan Christiansen, Dansk Håndværk
  • Uddannelseskonsulent Kathrine Ekelund, Dansk Håndværk
  • Økonomichef Ann Harkjær Frederiksen, Virksomme Kvinder
  • Adm. direktør Henrik Hansen, Dansk Bilbrancheråd
  • Advokat Johanne Berner Hansen, Dansk Bilbrancheråd
  • Uddannelsespolitisk chef Niels Håkonsen, Danske Malermestre
  • Direktør Thomas Krebs, SKAD
  • Direktør Dorte Martinsen, Arbejdsgiverforeningen KA
  • Uddannelseskonsulent Julie Thostrup Vesterlyng, Danske Anlægsgartnere
  • Salgs- og marketingsansvarlig Egon Worm, Arbejdsgiverforeningen KA
  • Observatør: Låsesmed Leon Hammerup, Dansk Låsesmede Forening
  • Observatør: Sekretariatsleder Tina Hessellund, Dansk Låsesmede Forening
  • Observatør: Direktør Karsten Høgild, Arbejdsgiverforeningen KA