Kommunikationsstudent søges

Ønsker du et arbejdsliv inden for kommunikation, politik og analyse? Så kan du få en god start her. Vi søger en kommunikationsstuderende til at hjælpe med en bred vifte af kommunikationsopgaver, fx styrke vores SoMe-indsats, skrive førsteudkast til debatindlæg, samt være med til at formidle vores analyser til medier og politikere.

Kommunikationsstudent med flair for SoMe til SMVdanmark

SMVdanmark er den eneste danske erhvervsorganisation, der udelukkende kæmper for de små og mellemstore virksomheder, SMV’erne. Vi taler deres sag over for det politiske system på vegne af og i samarbejde med vores medlemsvirksomheder og brancheforeninger.

Som kommunikationsstudent i SMVdanmark bliver du en fast del af et hold, der spænder bredt over kommunikation, politik, jura og analyse. Din rolle bliver at bidrage til at styrke formidlingen af vores budskaber og viden ved brug af en bred vifte af redskaber fra kommunikations-værktøjskassen. Du vil skulle bidrage i forbindelse med fx sociale medier, debatindlæg, tekster til nyhedsbrev, kontakt til journalister og lignende.

Jobbet

Vi tilbyder et job med:

  • høj grad af frihed under ansvar
  • rum til, at du kan få lov at udføre dine egne idéer
  • stor variation og mangeartede kommunikationsopgaver

Dig

Vi forestiller os at du:

  • elsker at skrive
  • forstår, at kommunikation skal være modtagerrettet
  • har et godt kendskab til sociale medier og gerne på professionelt niveau, fx Facebook Manager
  • er interesseret i erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik og politisk interessevaretagelse
  • har talforståelse
  • er udadvendt og en teamspiller
  • er nogle år inde i dit studie og har kommunikation som en del af uddannelsen.

Løn­ og ansættelsesforhold
Jobbet er på ca. 15 timer om ugen og er fuldt fleksibelt i forhold til dit studie og eksamensperioder. Løn­ og ansættelsesforhold fastsættes efter aftale. Vi ser gerne, du kan starte i løbet af oktober, men vi kan godt vente til d. 1. november for at få den rette.

Lyder det som noget for dig, så send en ansøgning til kommunikationschef David Elmer inden slutningen af søndag d. 27. septemberelmer@smvdanmark.dk. Men vi indkalder til samtale løbende.

For yderligere info er du velkommen til at ringe til David på 53855370.

Om SMVdanmark

SMVdanmark er den eneste danske hovedorganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder, SMV'erne. Vi varetager politiske interesser på vegne af og sammen med 18.000 medlemsvirksomheder med det mål at gøre det mere attraktivt at starte og drive selvstændig virksomhed i Danmark. Vi hjælper desuden vores medlemmer med juridisk rådgivning, sikrer netværksmuligheder og tilbyder en lang række medlemsfordele.