SMVdanmark søger dygtig sælger

Har du evnerne til at udvikle, styrke og vedligeholde salget hos SMVdanmark? Mestrer du det relationsopbyggende salg og medlemsdialogen? SMVdanmark søger lige nu en dygtig sælger til et spændende og udfordrende job.

SMVdanmark søger dygtig sælger

Har du evnerne til at udvikle, styrke og vedligeholde salget hos SMVdanmark? Mestrer du det relationsopbyggende salg og medlemsdialogen? SMVdanmark søger lige nu en dygtig sælger til et spændende og udfordrende job.

Går du og leder efter din næste faste stilling indenfor salg og medlemsservice? Brænder du for, at små og mellemstore virksomheder har gode vilkår? Så har vi stillingen til dig.

Som salgskonsulent i SMVdanmark er det din primære opgave at lave det opsøgende salg til potentielle medlemmer. Du vil derudover skulle sikre, at de eksisterende kunder er tilfredse og udnytter deres medlemsfordele. For at lykkes i jobbet kræver det, at du har drive, arbejder selvstændigt, har gode samarbejdsevner og en vindende personlighed. Du vil skulle opbygge et stærkt kendskab til SMVdanmark og vores mange konkrete medlemsfordele. Det vil derfor være en fordel – men ikke et krav – hvis du er politisk og samfundsmæssigt interesseret.

I SMVdanmark har vi en flad organisationsstruktur, og du vil således få gode muligheder for at udvikle området og påvirke salgsstrategien, og den måde vi kommunikerer med og til både nye og eksisterende medlemmer. Dialogen med medlemmerne er selvsagt omdrejningspunktet for vores succes, og vi leder derfor efter dig, der får energi af at opsøge og tale med de små og mellemstore virksomheder og er nysgerrig på deres situation og virkelighed. Du skal ikke blive slået ud af et ’nej tak’, men forstå værdien i det vedholdende og strukturerede salgsarbejde.

Om dig
Foruden ovenstående forestiller vi os, at du:

  • Forstår dig på værdibaseret salg og har erfaring med personligt salg - gerne med salg af medlemskaber af erhvervsorganisationer, netværk eller lignende.
  • Er en udadvendt, imødekommende og overbevisende sælger, der hurtigt kan sætte sig ind i SMVdanmarks DNA.
  • Arbejder effektivt og systematisk med salg og leadgenerering.
  • Arbejder struktureret og er god til at følge op på og lukke en aftale.
  • Er en holdspiller, der tænker på tværs af organisationen.

SMVdanmark er en ambitiøs og nytænkende hovederhvervsorganisation. Det faglige niveau er højt, og det samme gælder humøret. Vi går op i et rart arbejdsmiljø, hvor godt samarbejde er et centralt element. Du vil referere til vicedirektør Mia Amalie Holstein.

Hvordan søger jeg?

Ansøgninger bedes sendes til Stina Sandstød, sandstoed@smvdanmark.dk, senest 14. august 2022. Eventuelle spørgsmål om stillingen kan fås ved henvendelse til vicedirektør Mia Amalie Holstein på 53 55 71 77.

Der vil blive indkaldt til samtaler løbende, indtil den rigtige kandidat er fundet. Stillingen har tiltrædelse snarest muligt. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer.

Om SMVdanmark

SMVdanmark er den eneste danske hovedorganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder, SMV'erne. Vi varetager politiske interesser på vegne af og sammen med 18.000 medlemsvirksomheder med det mål at gøre det mere attraktivt at starte og drive selvstændig virksomhed i Danmark. Vi hjælper desuden vores medlemmer med juridisk rådgivning, sikrer netværksmuligheder og tilbyder en lang række medlemsfordele.