SMVdanmark søger politiske praktikanter

Interesserer du dig for dansk politik, og er du studerende på en videregående uddannelse? Så kunne et praktikforløb i SMVdanmark være noget for dig. I SMVdanmark arbejder vi for at løfte de små og mellemstore virksomheders vilkår ind på Christiansborg. Gennem praktikforløbet hos SMVdanmark får du erfaring med interessevaretagelse og public affairs i praksis, som kan være relevant i forhold til en karriere i interesseorganisationer, ministerier, politiske partier og lignende.

SMVdanmark søger politiske praktikanter

 

Vi søger 1-2 praktikanter til vores politiske sekretariat til foråret 2022, som ønsker erfaring med erhvervspolitik i praksis og være med til at finde politiske løsninger, der kan gøre det lettere at starte og drive virksomhed i Danmark. 

 Interesserer du dig for dansk politik, og er du studerende på en videregående uddannelse? Så kunne et praktikforløb i SMVdanmark være noget for dig. I SMVdanmark arbejder vi for at løfte de små og mellemstore virksomheders vilkår ind på Christiansborg. Gennem praktikforløbet hos SMVdanmark får du erfaring med interessevaretagelse og public affairs i praksis, som kan være relevant i forhold til en karriere i interesseorganisationer, ministerier, politiske partier og lignende.  

 Vi forestiller os, at du: 

  • Har interesse for politik og god forståelse for det politiske system i Danmark.  
  • Har drive, er serviceminded og arbejder struktureret og målrettet. 
  • Til foråret 2022 vil være på 3-5. år af en relevant videregående uddannelse.  
  • Har sans for tal og kan sætte dig ind i komplicerede rapporter, lovtekster mv. og udlægge indholdet til kolleger, medlemmer og journalister. 
  • Behersker et godt niveau af skriftlig formidling og har lyst til at udvikle dine skriftlige formidlingsevner i alle discipliner fra notater og høringssvar til debatindlæg og talepapirer. 
  • Muligvis også har personlig erfaring fra politik – fx ungdomspolitik, lokalpolitik eller som rådgiver.  

 Jobbet 

Det vil være din opgave at hjælpe de små og mellemstore virksomheder med at fremme deres mærkesager på Christiansborg og løse deres public affairs-udfordringer. Det kan fx være ved at udvikle politikforslag, lave politiske kampagner, afgive høringssvar eller skrive politiske notater, der kan påvirke eksisterende dagsordener og starte nye. Du vil eventuelt blive koblet til et eller flere af vores politikområder samt en eller flere af vore medlemsgrupper.  

 Du vil indgå i et team af ambitiøse politiske og analytiske medarbejdere. Du vil referere til cheføkonom og politisk chef Mia Amalie Holstein. Praktikforløbet er på 30 timer ugentligt med start 1. februar 2022. Ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter som henvisninger og karakterer bedes sendt til Stina Sandstød, sandstoed@smvdanmark.dk, senest d. 24. oktober. Ansøgere vil løbende blive indkaldt til samtale.  

 Stillingen kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb. Eventuelle spørgsmål om stillingen kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen på tlf. 61 96 39 80. 

 SMVdanmark er den eneste danske hovedorganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder, SMV'erne. Vi varetager politiske interesser på vegne af og sammen med 18.000 medlemsvirksomheder med det mål at gøre det mere attraktivt at starte og drive selvstændig virksomhed i Danmark. Vi hjælper desuden vores medlemmer med juridisk rådgivning, sikrer netværksmuligheder og tilbyder en lang række medlemsfordele.