Talstærk studentermedhjælper søges

Søger du et job, hvor du både kan gøre brug af dine Excel-kundskaber, dine kommunikative evner, og hvor du samtidig vil få dage, der ikke er ens? I så fald er du måske den studentermedhjælper, vi søger i SMVdanmark, hvor vi på vegne af og sammen med vores 18.000 medlemsvirksomheder kæmper for bedre vilkår til de små og mellemstore virksomheder.

Talstærk studentermedhjælper til SMVdanmark

Du vil blive en del af SMVdanmarks medlemsservice, hvor vi sætter en ære i at kende vores medlemmer, så vi hele tiden er i stand til at udvikle relevante medlemstilbud. Dine ansvarsområder bliver løbende at udarbejde statistik over vores medlemmer, at bidrage som en ekstra ressource i forbindelse med planlægning af internationale fremstød samt hjælpe med diverse ad hoc opgaver, der kommer ind løbende.

Dig
Vi forestiller os, at du:

er stud.polit., stud.oecon eller lignende på mindst 3. semester.
er trænet bruger af Excel og nemt kan skabe overblik i store datamængder.
er en dygtig skriftlig formidler, der kan kommunikere tekniske emner på en let forståelig måde.

Det er derudover en fordel, hvis du har interesse for international handel.

Jobbet
Du vil indgå i et team med en række andre studenter og referere til sekretariatschef Rikke Lilienthal.

Vi tilbyder et job med:
Høj grad af selvstændighed og kort vej fra tanke til handling.
Meget varierende arbejdsopgaver.
Godt arbejdsmiljø med kolleger, der arbejder dedikeret og med højt humør.

Stillingen har tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgningsfristen er den 1. maj.

Eventuelle spørgsmål om stillingen kan fås ved henvendelse til Rikke Lilienthal på tlf. 5167 1547. Søg jobbet online her.