Danske virksomheders rentebetalinger slår rekord

I året tre første måneder betalte danske virksomheder 780 mio. kr. i negative renter. Det er en voldsom stigning sammenlignet med tidligere år. Siden 2019 har danske virksomheder lagt over 5 mia. kr. hos bankerne for at have penge stående til den daglige drift.

Danske erhvervskunder spytter godt i bankernes kasse. I årets første tre måneder har virksomhederne betalt 780 mio. kr. i negative renter blot for at have penge stående klar til lønudbetalinger, køb af materialer og hvad der ellers skal til for at holde forretningen i gang. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Og selv om renterne er på vej op, holder bankerne stadig fast i minusrenter for erhvervskunder. Generelt kan en mindre virksomhed risikere at betale helt ned til 1,25 pct. i negativ rente.

Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark, opfordrer bankerne til hurtigt at justere deres renter.

“Negative renter føles som en uretfærdighed ude i de mindre virksomheder. I dag har bankerne næsten ingen udgifter til at placere deres udlånsoverskud, og det bør komme kunderne til gode. Alle virksomheder har jo behov for en vis mængde likviditet til at betale regningerne, så det er en simpel nødvendighed, de ikke bør straffes for,” siger han.

Betalt 5,4 mia. kr. på lidt over 3 år

Negative renter er ikke nyt, for siden 1. kvartal 2017 har det samlet set været en udgift for de danske virksomheder at have penge stående i banken. Men udgiften er steget støt år for år, og landede på knap 2,5 mia. kr. sidste år. I alt har virksomhederne betalt 5,4 mia. kr. i negative renter siden 2019.

Kasper Munk Rasmussen medgiver, at virksomhederne selv har et ansvar for at forhandle renten og eventuelt skifte bank.

”Men det er bemærkelsesværdigt, at de negative renter bredt set endnu ikke har ændret sig nævneværdigt. Jeg har en klar forventning om, at det sker, når Nationalbanken hæver den rente, bankerne kan få for deres indestående i Nationalbanken, hvilket ECB, Den Europæiske Centralbank, formentlig gør efter sommerferien,” siger han.

Læs analysen her.

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent

mobil 61 96 39 80 Læs mere om Kasper Munk Rasmussen

Tag del i alle vores medlemsfordele

Spar op til 50% på dine eksportdokumenter

Spar op til 50% på dine eksportdokumenter

Kom hurtigere over grænsen med et ATA Carnet. Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på d..

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Ja tak, jeg vil gerne indmelde mit firma

Ja tak, jeg vil gerne indmelde mit firma

Udfyld og send din ansøgning i dag - som medlem får dit firma hurtigt adgang til rådgivning og konta..