Glædeligt at kompensationspakke fortsætter

Beslutningen om at forlænge en af kompensationspakkerne året ud er meget glædelig og helt nødvendig for nogle virksomheder. Dog er det ikke rimeligt, at man kun kompenserer virksomhedens faste omkostninger og ikke giver den selvstændige noget at leve for, mener SMVdanmark.

Et bredt politisk flertal har netop besluttet at forlænge muligheden for at søge kompensation for faste omkostninger året ud. Alle kompensationspakker stod ellers til at udløbe i dag. 

”Det er meget glædeligt, at politikerne rækker hånden ud og hjælper den lille del af dansk erhvervsliv, der fortsat kæmper med følgerne af corona-restriktioner og nedlukninger. De er stadig hårdt ramt, og det kunne have været katastrofalt for dem, hvis deres kompensation blev stoppet,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. 

Han peger på, at dele af turisme- og oplevelseserhvervene stadig har en enorm omsætningsnedgang og mange ligger på kun 20-30 pct. af, hvad de er vant til. 

”De virksomheder kæmper for overlevelse, fordi vi har påbudt dem og deres kunder en række restriktioner og regler for at bekæmpe smitten. De virksomheder har i høj grad måtte holde for, når det gjaldt smittebekæmpelse. Godt nok har vi ikke restriktioner længere, men vi taler om virksomheder, hvor vi har ødelagt hele deres sommerindtjening som følge af restriktioner. Det er i høj grad virksomheder som fx dem, der lever af at sælge souvenirs, køre turister rundt, omrejsende tivolier og mange andre, der normalt opbygger en masse økonomisk fedt på kroppen i sommerhalvåret, som de skal leve af i de magre måneder om vinteren, hvor der er meget få kunder. Det fedt har de ikke nu, som de ellers plejer, og derfor er det rimeligt, at vi giver dem kompensation,” siger Jakob Brandt. 

Selvom han er glad, ærgrer han sig også over, at det ikke lykkedes at få politikerne til at forlænge den ordning, der hedder kompensation for selvstændige. Det var ordningen, der sikrede den selvstændige en sum penge at leve for.  

”Det er godt, at de hårdt ramte selvstændige kan få kompensation for deres udgifter, fx husleje til deres butikslokaler og el, men hvad skal de selv leve af nu? De har stort set ingen indtægt, og de skal jo også købe mad, tøj og en masse andet til sig selv og familien. Vi risikerer stadigt, at ellers sunde virksomheder går ned, fordi deres ejer ikke har penge til sig selv. Og det er jo tosset, når vi i halvandet år har understøttet dem. De penge er i så fald spildt her lige før målstregen,” siger Jakob Brandt.

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt

Tag del i alle vores medlemsfordele

Spar op til 50% på dine eksportdokumenter

Spar op til 50% på dine eksportdokumenter

Kom hurtigere over grænsen med et ATA Carnet. Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på d..

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Ja tak, jeg vil gerne indmelde mit firma

Ja tak, jeg vil gerne indmelde mit firma

Udfyld og send din ansøgning i dag - som medlem får dit firma hurtigt adgang til rådgivning og konta..