Godt med plan for genåbning men fejlskud med coronapas

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

"Det er glædeligt, at vi nu har en køreplan, og at erhvervslivet dermed får nogenlunde klarhed over, hvad de kan planlægge efter. Desuden er det rigtigt godt, at de liberale erhverv endeligt får lov at genåbne. De er meget hårdt økonomisk ramt og står på spring for at slå dørene op for kunderne igen,” siger Jakob Brandt, adm. direktør I SMVdanmark om den nye aftale om en genåbning af Danmark. Han fortsætter:

“Men vi må insistere på, at politikerne nu indfører et åbn-eller-betal princip. Vi kan ikke bare blive ved med at forlænge kompensationspakker, der blev skabt, da krisen var ny, og virksomhederne havde en vis økonomisk ballast. Den ballast er væk nu, og mange virksomheder hænger i med det yderste af neglene. Hvis de ikke får lov at åbne, skal de have fuld kompensation. Ellers risikerer vi, at de knækker i krisens 11. time,” siger han.

Der er dog ét stort fejlskud I aftalen, mener Jakob Brandt:

“Det er helt skævt at forlange coronapas for at få adgang til fx frisører. Mange kunder - især i yderområder hvor mulighederne for at blive testet ikke er så gode som i de større byer - vil sandsynligvis holde sig væk. Og testkravet harmonerer ikke med de nyeste beregninger fra SSI, der viser, at smitterisikoen i de liberale erhverv er lille. Erfaringerne fra genåbningen i foråret var også, at smitten faldt, da frisørerne åbnede. Desuden har frisørerne navn og telefonnummer på alle kunder, og i stedet for pas, kunne man have etableret en solid smitteopsporing, hvis uheldet mod forventning skulle være ude,” siger han.

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt
Menu

Undermenu

Der er roser til nattens aftale om genåbning, da den giver en køreplan til erhvervslivet, og fordi de liberale erhverv endeligt får lov at genåbne, men det er til gengæld et fejlskud, at man forlanger coronapas hos frisøren, mener SMVdanmark.