Godt udspil fra miljøvismændene - men dog flere røde flag

Miljøvismændenes rapport, der peger på road-pricing som det bærende element i en ny bilbeskatning, er fornuftig, da det altid er forureneren, der bør betale, og fordi det vil skabe mere plads på vejene til erhvervsbillister. Men der er flere røde flag. Dels skal provenuet tilbageføres til bilisterne, dels skal omlægningen indfases over lang tid, så den nye afgiftsstruktur ikke smadrer bilbranchen, og dels må omlægningen ikke føre til en brug-og-smid-væk kultur, hvor det ikke kan betale sig at reparere bilerne, mener SMVdanmark.

Det Miljøøkonomiske Råd har fremlagt en rapport om beskatning af privatbilisme. Miljøvismændene anbefaler bl.a. en afskaffelse af registreringsafgiften og en kraftig reducering af ejerafgiften. Til gengæld skal der indføres en afgift ud fra en GPS-baseret registrering af, hvor og hvornår man kører, populært kaldet road-pricing. 

I SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er adm. direktør Jakob Brandt positiv over for det grundlæggende princip i miljøvismændenes udspil. 

”Vi går fuldt ind for, at forureneren betaler for den miljø-skade, larm eller trængsel han eller hun påfører sine omgivelser. Road-pricing vil desuden have den meget positive effekt, at privatbilisten vil få et kraftigt incitament til at køre på mindre befærdede veje på mindre befærdede tidspunkter, hvilket vil skabe mere plads til fx håndværksmesteren, der særligt i de store byer er meget plaget af tæt trafik og ofte sidder i kø. Det vil være en kæmpe lettelse for mange erhvervsbillister og giver god samfundsøkonomisk mening. Dog er det væsentligt, at et overskud i statskassen fra bilisterne føres tilbage til bilisterne,” siger han. 

Miljøvismændene har beregnet, at den nye afgiftsstruktur vil betyde en besparelse for erhvervslivet på 4,5 mia. kr. årligt i sparet ventetid på vejene. 

Afgiftsomlægningen giver dog en række problemer, som der skal tages hånd om, mener Jakob Brandt. 

“Vi ved, at når der rasles med sablen i forbindelse med omlægninger af afgifter, så reagerer forbrugerne. Hvis de pludselig bliver i tvivl om registreringsafgiften, så kan det stoppe al handel med både nye og brugte biler i en lang periode. Det er gift for autobranchen, hvis der ikke er fuld gennemskuelighed på markedet,” siger han og fortsætter: 

”Desuden skal der også tages hensyn til, at en fjernelse af registreringsafgiften vil betyde et stort tab på værdien af de biler, der er købt til fuld registreringsafgift. Det er derfor helt afgørende, at vi får en meget lang og grundig indfasning af en ny ordning. Brancheorganisationerne skal tages med på råd, og der skal være ekstrem god tid til at tilpasse sig så markant en afgiftsomlægning, som der lægges op til. Endeligt er jeg bekymret for, at vi får en brug-og-smid-væk-kultur på bilområdet, hvor det ikke kan betale sig at reparere sin gamle bil, fordi en ny bil bliver meget billigere. Det ville være skidt for miljøet, og det savner jeg, at miljøvismændene forholder sig til. Det kunne måske løses ved et fradrag for bilreparation,” siger Jakob Brandt. 

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt

Tag del i alle vores medlemsfordele

Spar op til 50% på dine eksportdokumenter

Spar op til 50% på dine eksportdokumenter

Kom hurtigere over grænsen med et ATA Carnet. Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på d..

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Ja tak, jeg vil gerne indmelde mit firma

Ja tak, jeg vil gerne indmelde mit firma

Udfyld og send din ansøgning i dag - som medlem får dit firma hurtigt adgang til rådgivning og konta..

An error has occured. See log for information.