Ny analyse: Mange landsbyer har lang transporttid til testcentre rammer skævt

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Der er så dejligt ude på landet, men til gengæld er der nogle gange meget langt til et covid-testcenter. I mindst 55 af landets landsbyer er der over 30 minutter i offentlig transport til nærmeste testcenter. Og i nogle tilfælde tager det op mod en time. 

Det viser en analyse, som SMVdanmark har foretaget på baggrund af data indhentet fra coronasmitte.dk. 

Som eksempel kan nævnes Fjellerup Strand. Her ligger nærmeste testcenter i Ørum knap 16 km væk. Turen tager ca. et kvarter i bil, og med offentlig transport tager det 55 minutter at komme fra Fjellerup Strand til testcenteret i Ørum. 

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, mener at kravet om en negativ test for at få adgang til fx den lokale frisør eller café især udgør et problem for erhvervslivet uden for de større byer.  

“Har du en times transport frem og tilbage for at blive testet, har det naturligvis kæmpe betydning for din lyst til at tage ud at spise, blive klippet eller gå i biografen. Derfor går disse steder i stor stil glip af omsætning, og får slet ikke samme del i genåbningen som andre dele af landet. Det er et kæmpe problem for de brancher i de små samfund, der har været tvangslukket, og som har et stort hul i kassen, de nu skal til at dække,” siger han. 

Transporttiden skal lægges til den ventetid, der måtte være på testcenteret. Alt i alt betyder det en stor tidsmæssig investering, hvis man bor langt fra de store byer og gerne vil ind et sted, hvor der kræves coronapas. 

“Og hvis en person rent faktisk tager ind til en større by for at få en test, så bliver vedkommende måske i byen og bruger pengene dér i stedet. Jeg frygter i det hele taget, at den kommende sommer bliver hård for oplevelsesbranchen. Erhvervslivet i mange landdistrikter har typisk en meget stor del af årets omsætning om sommeren, hvor der er folk i sommerhusene og turister. Selv om sommerhusene er fuldt belagt, vil mange nok vælge at blive hjemme frem for at gå ud, fordi man ikke gider bruge sin ferie på transport til og fra teststeder,” siger Jakob Brandt. 

Han peger på, at kravet til passet bør lempes.  

“Test er relevant til de store arrangementer med mange deltagere, hvor risikoen for smitte er stor. Men det bør ikke være nødvendigt, når det drejer sig om små steder som fx frisører og beværtninger,” siger han. 

 

Læs analysen her.

 

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt

Se tidligere webinarer og få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om betalingsløsninger eller det om..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

En lang række landsbyer ligger så langt væk fra nærmest covid-testcenter, at det rammer kundegrundlaget hos frisører, restauranter, caféer og andre steder, hvor negativ test er en betingelse.