Politisk lottokupon erstatter erhvervslivets ret til fuld kompensation

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Et næsten enigt folketing har vedtaget en ny epidemilov til erstatning for den, politikerne sløjfede i starten af coronakrisen.  

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, retter en barsk kritik mod, at aftalen ikke genindfører virksomhedernes ret til fuld kompensation, når de lukkes ned, som der var i den gamle epidemilov. 

“Aftalen berøver virksomhederne deres 100 år gamle ret til fuld erstatning og erstatter den med en tvivlsom politisk lottokupon, som kun måske kommer til udbetaling. Det er skuffende, at virksomhederne stilles ringere, end de var med den epidemilov, vi havde frem til marts i år, når det gælder kompensation. Vi mener fortsat, at det er en skamplet på retssikkerheden, at politikerne to dage før de lukkede landet ned i marts slettede erhvervslivets ret til fuld kompensation - en skamplet som denne aftale stadfæster,” siger Jakob Brandt. 

Han stiller sig også tvivlende over for værdien af den arbejdsgruppe, der skal udforme principperne for fremtidens kompensationer, da resultatet først skal foreligge, når vi forhåbentligt er ude af den nuværende krise.  

“Vi får ingen nytte af arbejdet i den nuværende situation. Medmindre man giver ret til fuld erstatning, kan det være tæt på umuligt at lave nogle principper, der kan tage højde for, hvordan verden ser ud, hvis den næste epidemi rammer. Vi har brug for en epidemilov, der her og nu fastlægger rammerne for erhvervslivet erstatning,” siger Jakob Brandt. 

Han vil dog godt kvittere positivt for, at regeringen vil nedsætte en følgegruppe blandt andet bestående af erhvervslivets organisationer. 

“Dét kan sikre, at disse principper ved fremtidige kriser harmonerer med virkeligheden. SMVdanmark vil selvfølgelig bidrage konstruktivt med viden om SMV’ernes hverdag i denne følgegruppe. Men i den nuværende situation vil det ikke hjælpe de hårdt ramte virksomheder,” påpeger Jakob Brandt. 

Han ser dog også positive elementer ved aftalen. 

“Jeg er rigtigt tilfreds med, at aftalen pålægger Folketinget at samarbejde om at løse krisen, og at der indføres en styrket parlamentarisk kontrol med regeringen, men også at det øvrige samfund inddrages gennem høringer af bekendtgørelser. Den gennemsigtighed har vi manglet under coronakrisen,” siger Jakob Brandt. 

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt
Menu

Undermenu

SMVdanmark er glade for, at aftalepartierne bag dagens aftale har valgt at forkaste det oprindelige udkast til epidemilov og styrke den parlamentariske kontrol. Men det er skuffende, at den nye epidemilov er en kraftig svækkelse af erhvervslivets rettigheder og stiller virksomhederne betydeligt ringere, end de stod 1. marts.