Restriktionerne skal følges op af bedre kompensationspakker

Nedlukning af natteliv og aflysninger af julearrangementer skal udløse de i forvejen kendte kompensationspakker, men det skal være i en forbedret version, inkl. en lønkompensationsordning for alle med stort omsætningstab. Pakkerne blev oprindeligt skabt i en tid, hvor den del af erhvervslivet, der nu igen må holde for, var langt mere robust end i dag. Derfor skal kompensationen udgøre et mere finmasket sikkerhedsnet mener SMVdanmark.

Nedlukning af natteliv og aflysninger af julearrangementer skal udløse de i forvejen kendte kompensationspakker, men det skal være i en forbedret version, inkl. en lønkompensationsordning for alle med stort omsætningstab. Pakkerne blev oprindeligt skabt i en tid, hvor den del af erhvervslivet, der nu igen må holde for, var langt mere robust end i dag. Derfor skal kompensationen udgøre et mere finmasket sikkerhedsnet mener SMVdanmark.

Et flertal i folketinget har netop indført en række restriktioner, fx nedlukning af natteliv efter midnat og kraftig anbefaling om at aflyse julearrangementer.

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, ønsker kompensation indført øjeblikkeligt.

”Vi skal have genåbnet de kompensationspakker, vi kender fra tidligere, men de skal være bedre. Oprindeligt blev pakkerne skabt i starten af corona-tiden, hvor virksomhederne havde økonomisk sul på kroppen, så de havde noget at tære på. Men det fedt er brugt op i de brancher, der nu rammes for tredje gang, især i restaurations- og eventbranchen. Derfor skal kompensationen dække 100 pct.,” siger han.

Han efterspørger især en stærkt forbedret lønkompensationsordning:

”Det skal være muligt at sende sine medarbejdere hjem på lønkompensation i december til 100 pct. af lønnen. Og det bør ikke kun være en ordning for de formelt tvangslukkede virksomheder. Det bør være for alle virksomheder, der kan dokumentere et stort omsætningstab i december, fx julefrokostleverandøren, der lige nu har meget lidt at lave. Med de opsigelsesfrister vi har i Danmark, der er lønnen reelt en fast omkostning, når vi kun taler en måned frem, og derfor bør alle kunne bruge ordningen,” siger Jakob Brandt.

I øvrigt ærgrer han sig over, at det overhovedet skal være nødvendigt med nye restriktioner.

”Det er nærmest det absolut værste, der kunne ske for en presset oplevelsesbranche, der ellers stod over for en tiltrængt højsæson med julefrokoster og lignende arrangementer. Men hvis sundhedseksperterne mener, at det er det rigtige at gøre, så skal der som minimum straks følge kompensation med,” siger Jakob Brandt.

Han nævner, at pakkerne fx bør dække alle omkostninger, inkl. sæsonvarer der er usælgelige efter nytår

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt

Tag del i alle vores medlemsfordele

Spar op til 50% på dine eksportdokumenter

Spar op til 50% på dine eksportdokumenter

Kom hurtigere over grænsen med et ATA Carnet. Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på d..

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Ja tak, jeg vil gerne indmelde mit firma

Ja tak, jeg vil gerne indmelde mit firma

Udfyld og send din ansøgning i dag - som medlem får dit firma hurtigt adgang til rådgivning og konta..

An error has occured. See log for information.