SMV’er har en vigtig rolle i den grønne omstilling

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Regeringen får ikke succes med sine klimamål, hvis ikke landets små og mellemstore virksomheder, SMV’erne, er med på omstillingen.  SMV'erne udgør 99 pct. af de 300.000 danske virksomheder, og derfor er det kun naturligt, at SMVdanmark er med, når der skal findes løsninger.

SMVdanmark er med i regeringens tre klimapartnerskaber for ’Byggeri’, ’Handel’ og ’Service, it og rådgivning’. Her vil medlemsvirksomhederne nu få mulighed for at byde ind med deres gode ideer og erfaringer.

”Vi er glade for at være med i regeringens klimapartnerskaber, fordi vi på den måde kan sikre, at de tiltag, der kommer ud af det, også kan virke i hverdagen. Af samme grund er vi allerede i gang med en proces, hvor vi ’høster’ virksomhedernes egne grønne ideer og erfaringer med omstillingen, så vi kan bringe dem videre,” siger adm. direktør i SMVdanmark, Ane Buch, der er SMVdanmarks repræsentant i de tre partnerskaber.  

SMV’erne er klar, men skal have adgang til viden

”Vi ser, at virksomhederne for en meget stor dels vedkommende er klar på omstillingen og rigtig mange er allerede i gang med tiltag - både i deres virksomhed og for deres kunder. Der er en meget positiv interesse,” siger Ane Buch.

Udfordringen er dog, at mange virksomheder mangler viden, finansiering og kunder, der efterspørger de klimavenlige løsninger.

”Der et åbent vindue i forhold til at få SMV’erne med, men de mangler viden og rådgivning, og så er der en sund skepsis overfor, om kunderne i sidste ende vægter bæredygtighed over pris,” siger Ane Buch.

Kontakt

Kommunikationschef Jon Arskog: arskog@SMVdanmark | T: +45 61 96 39 99

Download pressefoto af Ane Buch

Menu

Undermenu

Landets små og mellemstore virksomheder har en stor rolle at spille, når der skal findes løsninger, der reelt skaber den grønne omstilling. SMVdanmark vil tage virksomhedernes egne ideer med ind i regeringens nye klimapartnerskaber.