Sommerhjælpepakke rammer skævt

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Regeringen har netop fremlagt en sommerhjælpepakke, der bl.a. rummer 300 mio. kr. til nedsat eller gratis entré på fx museer og andre kulturelle tilbud samt mulighed for at søge et tilskud fra en pulje på 50 mio. kr. på op til 50.000 kr. pr. ansøger, hvis man har restauration i de fire største byer. 

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, mener, at udspillet samlet set dumper.  

”Jeg er bange for, at dette er regeringens undskyldning for at fjerne alle de andre hjælpepakker til sommer. Det vil være katastrofalt, for sommerpakken er som et børneplaster på et stort, blødende sår. Det er selvfølgelig positivt, at regeringen har forstået problemets karakter, men den har ikke forstået dets omfang. At give op til 50.000 kr. i tilskud pr. restauration i de største byer vil forslå som en skrædder i helvede, især hvis man fjerner hjælpepakkerne,” siger han og fortsætter: 

”De 50.000 kr. pr. virksomhed dækker knap nok den ekstra arbejdstid, der skal til for at tjekke coronapas i indgangen, og dertil kommer, at restauranter, caféer, bowlinghaller og barer er underlagt andre restriktioner fx afstandskrav og tidlig lukketid, som gør det rigtig svært at drive en ordentlig forretning. Vi kunne se, at selv i de fire første genåbningsdage i april, hvor folk ellers stod i kø for at komme ud at spise, der lå omsætningen ca. 17 pct. under normalen,” siger Jakob Brandt. 

Han betvivler desuden, at der er penge nok i puljen. 

“Vi har ca. 5.000 restauranter, caféer og lignende i de fire største byer. Men hvis de alle søger om 50.000 kr., så koster det 250 mio. kr., og der er kun afsat 50 mio. kr. Hvad så? Bliver det først til mølle,” spørger han. 

Han peger på helt andre løsninger i stedet: 

”Jeg havde langt hellere set, at regeringen indførte et oplevelsesfradrag, så danskerne selv kunne bestemme, hvor de ønsker at lægge deres penge, og at nogle af restriktionerne blev lempet. Og jeg savner stadig en målrettet plan for, hvordan vi åbner grænserne for turister, især dem der er vaccinerede, så oplevelsesbranchen får en reel mulighed for at tjene sine egne penge frem for at skulle nøjes med statstilskud,” siger han. 

Desuden bekymrer det ham, at sommerhjælpen vil udfordre den lige konkurrence. 

”Sommerhjælpepakken er måske nok velment, men den rummer en grov konkurrenceforvridning. Store dele af den private oplevelsesbranche kan nu se frem til statssubsidieret konkurrence fra museer og andre dele af kulturlivet, som til sommer kan lukke gæster ind gratis eller meget billigt. Hvis en familiefar på ferie står og skal vurdere, om familien skal bruge 1.000 kr. for at tage i et sommerland eller 500 kr. for at gå i biografen, og han som alternativ kan gå på museum for 0 kr., så vil han nok tænke sig godt om. Så det her kan paradoksalt nok blive endnu et slag til en branche, der er i knæ,” siger Jakob Brandt. 

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt

Se tidligere webinarer og få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om betalingsløsninger eller det om..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

Regeringens udspil ligner en undskyldning for at fjerne hjælpepakkerne og er langt fra nok. Pengene slår slet ikke til og skaber desuden konkurrenceforvridning. Det havde været langt bedre med et oplevelsesfradrag og en plan for at åbne for og tiltrække udenlandske turister, så oplevelsesbranchen ikke skal leve af offentlige tilskud, mener SMVdanmark.