Udviklingen i factoring kalder på FAIR betalingsfrister

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

I disse år oplever finansieringsbranchen en rivende udvikling indenfor factoring. Fra 2014 til 2018 er markedet vokset fra 77,9 mia. kr. til 138,7 mia. kr. og alene i 2018 voksede factoring fra 111,2 mia. kr. til 138,7 mia. kr. – altså 27,2 mia. kr., svarende til 24 pct.

Det fremgår af Finans og Leasings årsberetning for 2018, hvor en øget efterspørgsel efter likviditet på det danske marked angives som en af årsagerne.

Den udvikling falder ikke i god jord hos SMVdanmark, der er de små og mellemstore virksomheders hovederhvervsorganisation.  

”Selvom der kan være fordele ved factoring, såsom at få en stor del af pengene i hånden med det samme og muligheden for at fokusere på kerneforretningen, fremfor at skulle bøvle med at kradse sine tilgodehavender ind, så anser vi det som en skidt udvikling, da det i bund og grund er et udtryk for, at virksomhedernes likviditet er belastet,” siger cheføkonom i SMVdanmark, Lars Magnus Christensen.

”Vi kan ikke se, om det reelt skyldes for lange betalingsfrister, men det er i hvert fald et udtryk for, at virksomhederne presses af betalingsfristerne - om de så er 30, 60, eller 90 dage lange. Men uanset hvor lange frister, der er tale om, så vidner den voldsomme udvikling om, at virksomhederne i stigende grad har behov for hurtigst muligt at få deres tilgodehavender ind på deres konti,” siger han.

”Vi ser den eksplosive udvikling indenfor factoring, som et vink med en vognstang om, at man, så snart Folketinget samles efter sommerferien, må i gang med at kigge på lovgive om en betalingsfrist på max 30 dage,” siger Lars Magnus Christensen.    

 

Hvad er Factoring?

Begrebet factoring dækker over, at virksomheder i princippet belåner deres fakturaer mod at få 80 pct. af pengene i hånden med det samme – og de sidste 20 pct. når fakturaen er betalt, fratrukket et gebyr.  

 

Kontakt:

Cheføkonom i SMVdanmark, Lars Magnus Christensen: christensen@SMVdanmark | T: +45 41 27 28 38

Kommunikationschef i SMVdanmark, Jon Arskog: arskog@SMVdanmark | T: +45 61 96 39 99

Menu

Undermenu

Belåning af fakturaer er over de seneste år eksploderet. Det er en usund udvikling, når de små og mellemstore virksomheder har fået så stort et behov for mellemfinansiering, lyder det fra SMVdanmark.