Undersøgelse slår fast: Revisionspligt er ikke løsningen på fejl i skattebetaling

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Nej tak til tvungen revisionspligt! Det vil være en fejl at rulle lempelserne i revisionspligten tilbage for at nedbringe virksomhedernes skattegab. Så klar er meldingen fra SMVdanmark efter, at en ny undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen viser, at der ikke er forskel i skattegabet mellem virksomheder, der får hjælp af en revisor, og virksomheder, der ikke gør.

”Erhvervsstyrelsens undersøgelse rammer en pæl igennem påstanden om, at mere revisionspligt vil kunne nedbringe virksomhedernes skattegab. Undersøgelsen slår fast, at virksomheder, der slet ikke har brugt revisor, er ligeså gode til at betale skat som dem, der har brugt revisor. Det betyder, at vi nu må stoppe snakken om at rulle lempelserne af revisionspligten tilbage og kigge på andre virkemidler,” siger chefkonsulent i SMVdanmark, Kristian Bech.

 

 

"Vi må se på andre virkemidler"

Undersøgelsen er blevet foretaget efter, at en debat omkring virksomhedernes skattegab rejste sig og blev kædet sammen med de lempelser af revisionspligten, der er gennemført siden 2006.

”Det er glædeligt, at den snak, der har været om at stramme revisionspligten nu må forstumme, fordi lempelserne har sparet små og mellemstore virksomheder for 1,6 milliarder bare i revisorhonorar, og undersøgelsen viser også, at lempelserne har medført øget beskæftigelse, så det ville have været et stort tilbageslag for SMV’er,” siger Kristian Bech.

”Vi må se på andre virkemidler for at nedbringe skattegabet, her er enklere skatteregler, bedre vejledning og fokus på de virksomheder, der før har lavet bevidste fejl i deres skatteangivelse, de veje vi skal kigge. Man kan også se fra undersøgelsen, at de virksomheder, der har fået en form for regnskabsmæssig assistance, der ikke svarer til fuld revision, har færre fejl, derfor synes vi også, at en certificering af bogholderfaget er noget vi må se på,” siger Kristian Bech.

 

Kontakt

Chefkonsulent Kristian Bech, Bech@SMVdanmark.dk, tlf.: 20693289

Menu

Undermenu

Tilbagerulning af lempelserne i revisionspligten er ikke det rigtige middel til at nedbringe virksomhedernes skattegab. Det siger SMVdanmark på baggrund af en ny undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen.