9 ud af 10 koncerter kan afholdes hvis man tillader 500 gæster

Knap 9 ud af 10 koncerter i Danmark bliver normalt holdt for under 500 gæster. Lemper politikerne forsamlingsforbuddet og til gengæld forlanger coronapas og mundbind, vil det således understøtte mange spillesteder, kulturhuse og koncertarrangører. Et forsøg fra Spanien med en koncert med 5.000 gæster viste stort set ingen smittespredning.

Folketingets partier forhandler netop nu om en yderligere genåbning af Danmark. En ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, viser, at hvis politikerne åbner for små koncerter, vil det have stor betydning for branchen og alle dens underleverandører. De små koncerter står nemlig for 89 pct. af alle koncerter i Danmark.

Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark, opfordrer til, at politikerne lemper forsamlingsforbuddet og til gengæld forlanger coronapas og mundbind.

”Store dele af eventbranchen, der leverer fx lys, lyd, øl, bygger scener og en masse andet, der er hjertet i selve den praktiske afvikling af koncerter og andre arrangementer, har været lagt ned i over et år nu. Hvis vi ikke snart gør noget, forsvinder en masse kompetencer i branchen, fordi virksomhederne går nedenom og hjem, og mange hæfter personligt for gælden, hvorfor de ikke kan starte nyt. Det kan få konsekvenser for branchen i mange år frem. Smitten er på et stabilt lavt niveau og langt de fleste sårbare og udsatte grupper er færdigvaccinerede, så vi er faktisk i stand til at lukke op for dette område, der desperat mangler omsætning og indtjening,” siger hun.

Et forsøg fra Spanien, hvor man afholdt en koncert med 5.000 tilskuere, førte kun til enkelte smittede, som hovedsageligt blev smittet uden for koncertstedet. Her var der krav om negativ corona-test og mundbind.

”Hvis man i Spanien kan åbne for en koncert for 5.000 mennesker med bundbind og negativ test stort set uden konsekvenser, hvorfor kan vi ikke åbne bare en tiendedel så meget op i Danmark,” spørger Mia Amalie Holstein.

En åbning kræver dog en vis form for garanti, for koncerter og events er karakteriseret ved at kræve længere tids planlægning, mener hun.

”Vi så gerne, at politikerne stiller en garanti for kompensation, så man i branchen tør starte genåbningen. Hvis branchen mod forventning om nogle måneder må lukke ned igen pga. corona, så skal staten dække opstartsomkostningerne,” siger Mia Amalie Holstein.

Ud over at give omsætning til erhvervslivet vil en åbning for mindre koncerter også være til glæde for mange koncertgængere. 44 pct. af alle koncertgæster i 2019 var til koncerter med under 500 tilskuere.

Læs hele analysen her.

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt

Måske vil dette indhold også interessere dig?

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Gratis juridisk hotline

Gratis juridisk hotline

Som medlem af SMVdanmark kan dit firma ringe til vores juridiske hotline - og få svar med det samme ..

Nyheder

Nyheder

Læs om SMV-relevant politik eller nye tendenser blandt Danmarks SMV’er. Hold dig opdateret og få idé..

Se tidligere webinarer og få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om betalingsløsninger eller det om..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..