Energistyring slår igennem næste år

Lige nu er måle-teknologien ikke helt moden nok, men i løbet af de kommende 12-18 måneder vil det sandsynligvis blive muligt at styre sin virksomheds el-forbrug effektivt og enkelt. Virksomhederne bør i den kommende tid bruge kræfter på energistyring, da det er til fordel for økonomien, klimaet, og fordi det alligevel snart bliver en del af loven. Nyt projekt afdækker mulighederne for energibesparelser i de mindre virksomheder.

På trods af, at ca. 99 pct. af Danmarks knap 300.000 virksomheder er små og mellemstore, er der ikke arbejdet systematisk med deres energiforbrug. Det har energirådgiver Marianne Bender gennem det seneste halvandet år forsøgt at ændre på. Hun har arbejdet intenst med, hvordan mindre virksomheder kan indføre effektiv energistyring og dermed i sidste ende opnår besparelser. Det er sket gennem projektet ”energistyring i x-small produktionsvirksomheder” under ELFORSK, Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram. Hendes metode har været omfattende, konkrete målinger ude på 12 virksomheder, der viser, hvad de enkelte af virksomhedens installationer koster på el-regningen. Fx lyset, kompressorerne, udsugningen og de enkelte maskiner, og hvordan man mindsker det forbrug.

Se vores spørgsmål og Marianne Benders svar herunder

Hvorfor skal virksomhederne bruge tid og penge på det her? De bruger vel ikke mere energi end nødvendigt?

Jo, det gør de, men det er rigtigt, at de mindre virksomheder ikke har haft fokus på energiforbruget i driften. Dog er næsten samtlige af de virksomheder, vi har besøgt indenfor det sidste halvandet år, gået i gang med en manuel styring af elforbruget: De slukker for en del af energiforbruget, typisk lys, ventilation og maskiner, når de går hjem. Men de mangler dog stadig fokus på kompressorer, IT-udstyr og omstilling af opvarmning til vedvarende energikilder. Så der er stadig potentiale for at spare. Samtidig vil en databaseret energistyring, hvor det er muligt at følge den enkelte produktionsenheds elforbrug være med til at standse et overforbrug ved fejl på maskinen, fx en kompressor, hvor der er gået et leje, eller har en utæt slange, eller et ventilationsanlæg, der trænger til rengøring eller et filterskift.

Men hvorfor er det her ikke noget, virksomhederne gør helt af sig selv? De er jo i skarp konkurrence med andre konkurrenter, så stram styring er vel noget, de automatisk interesserer sig for?

Ja, men de mangler viden om, hvor de skal sætte ind, og hvad muligheder, der er for at gøre mere ved forbruget. De har selv taget de mest lavthængende frugter og mangler nu viden til at komme videre med energibesparelser og effektivisering af deres forbrug.

Hvis du nu blev ringet op af en virksomhedsejer, der vil arbejde med energibesparelser ud over at huske at slukke lyset, når man går, hvad ville du så råde ham eller hende til?

Først ville jeg gennemgå virksomheden for at afklare energiforbruget. Fx hvilken type belysning bruger man, hvilket udsugningsanlæg bruger man, og hvor ofte bliver filteret skiftet på det. Jeg ville finde de kritiske punkter i virksomheden, dvs. der hvor jeg vil antage, at energiforbruget er højt og så sætte en el-måler på. Det vil give noget basal viden, der skal danne grundlaget for, hvad vi så gør. Det er noget en elektriker eller et konsulentfirma kan gøre. Men lige nu ville jeg være påpasselig, for vi mangler stadig de helt gode overvågningssystemer. Mindre virksomheder bør derfor nok vente, medmindre de har særligt behov. De målere vi har brugt i vores projekt, har haft en usikkerhed på +/- 3 pct., men nogen har en usikkerhed på 12-20 pct. Markedet er stort og uoverskueligt, og mange tilbyder noget, som måske ikke lever op til det lovede. Men markedet er også i hastig udvikling. Vi er på vej over til plug & play løsninger, hvor målerne kan flyttes efter behov, som måler mere præcist, og hvor virksomhedsejeren eller den energiansvarlige selv kan håndtere det uden hjælpe fra fagfolk. Det skal ende med, at man kan aflæse forbruget og udviklingen ved hjælp af en app på sin telefon eller lignende. Vi skal nok et års tid eller mere frem i tiden, før det sker.

De virksomheder der arbejder med det her, gør de det af hensyn til deres egen pengepung eller gør de det ud fra miljø- og klimahensyn?

Det er begge dele. Når virksomhederne slukker for maskinerne inden de går hjem, så gør de det, fordi, det er fornuftigt. Der er ingen grund til at spilde penge på, at noget står tændt. Der er dog en klar tendens til, at virksomhederne er villige til at gå et skridt videre med besparelserne – af miljø- og klimahensyn. Der er ikke tale om en decideret bekymring for klimaet, men om en klar forståelse af, at det er det rigtige at gøre. Samtidig er der en forventning om, at det – på et tidspunkt – bliver et krav, at også de mindre virksomheder skal kunne dokumentere energiforbrug og miljøaftryk fra deres produkter. Kravet kan komme både fra dem, virksomhederne leverer komponenter til og fra lovgivningen.

Er det fremtiden? Bliver det her lovpligtigt?

Virksomhederne vil formentlig – i nær fremtid – blive stillet overfor et krav om, at de skal kunne dokumentere produkternes CO2-aftryk (miljøaftryk). Om det bliver i form af lovgivning eller i form af krav fra deres kunder, som de leverer produktdele til, vil de nærmeste år vise.

Men ja, også de mindre virksomheder skal forvente, at de skal have styr på deres energi- og ressourceforbrug i fremtiden, og dét i en grad, der kræver én eller anden form for dokumentation.

Hvad er besparelsespotentialet for en mindre virksomhed, hvis de opnår optimal energistyring? Kan du give nogle tal?

Desværre ikke præcist. Det afhænger af mange ting. eTactica (målersystemet) angiver i deres video, at der er en økonomisk besparelse på energiudgifterne på op til 66 pct. Dog tror jeg ikke, det er realistisk, at de mindste virksomheder kan opnå så store besparelser, for dertil er deres produktionsudstyr for lidt energikrævende. Samtidig er det ca. halvdelen af virksomhederne, der sidder til leje i lokaler, de ikke vil investere energibesparelser i, da en del af den store besparelse hentes ved besparelser i opvarmning. Der er virksomheder i vores projekt, der uden at ændre på opvarmning vil kunne opnå en halvering af elforbruget. Samtidig er der virksomheder, der ved omlægning fra f.eks. opvarmning med gas til opvarmning med varmepumpe, dels får et lavere miljøaftryk, og dels får en lavere energiudgift, bl.a. fordi el til opvarmning tilgodeses rent afgiftsmæssigt.

Hvad koster det? Og hvor lang tid skal der gennemsnitligt gå, før udgiften er tjent ind via et lavere energiforbrug?

Det vil være meget forskelligt. Hvis der sættes to ekstra energimålere op i virksomheden fx ved kompressor og ventilationsanlæg, vil indkøb af målere og installation ligge mellem 15 0g 20.000 kr. Dertil kommer et årligt abonnement på behandling af data på ca. 2.000 kr. Hvornår udgiften er tjent ind, afhænger af, om ventilationsanlæg og/eller kompressor viser tegn på defekter eller manglende regulering. Hvis først kompressoren begynder at forbruge mere energi (f.eks. på grund af et slidt leje), så kan udgiften være tjent hjem inden for et par år.

Læs mere om ELFORSK

Et autoværksted med stort besparelsespotentiale

Et autoværksted med stort besparelsespotentiale

Synlige besparelser og mere kontrol over energiforbruget er nogle af de krav, de har på autoværkste..

SPØRGESKEMA: Hvordan ser du på energiforbruget?

SPØRGESKEMA: Hvordan ser du på energiforbruget?

I forbindelse med ELFORSK projektet har der været opsat bimålere i virksomheder for at synliggøre og..