Forestil dig, at du har indgået en aftale med en stor virksomhed om at udføre en bestemt opgave. Du indkøber materialer, ansætter medarbejdere og udfører arbejdet til punkt og prikke, men når du så skal have din betaling, får du at vide, at du først kan få pengene om 90 dage, for det er de handelsbetingelser, den store virksomhed har. Du undrer dig, for det mener du ikke, at I har aftalt.
”Det er desværre ofte et scenarie, vi støder på, når vi rådgiver vores medlemmer, der har de store virksomheder som kunder. De bliver mødt med krav om at vente på deres betaling i 60, 90 eller helt op til 120 dage”, forklarer SMVdanmarks jurist og chefkonsulent, Jeppe Rosenmejer.
SMVdanmark, der repræsenterer mere end 18.000 små og mellemstore virksomheder, rådgiver blandt andet medlemsvirksomhederne i, hvilke regler der gælder for eksempelvis betalingsbetingelser.
Udgangspunktet er 30 dage!
Men hvilke betalingsfrister gælder? Er det kundens handelsbetingelser eller sælgerens? Og hvad står der i loven?
”Har I ikke aftalt nogle betalingsbetingelser, så er betalingsfristen automatisk 30 dage fra det tidspunkt, sælger beder om betaling eller sender en regning. Ønsker du nogle andre betalingsbetingelser, skal du aftale det med din kunde, men betingelserne skal aftales på tidspunktet for aftalens indgåelse for at være gyldige. Så din kunde kan altså ikke bare komme og kræve en længere betalingsfrist bagefter”, siger Jeppe Rosenmejer.
Han forklarer, at betalingsfrister på op til 30 dage frit kan aftales af parterne – eksempelvis ved, at der vedlægges et sæt standardbetingelser i forbindelse med aftalens indgåelse. Men han understreger, at ønsker man at indgå en aftale med en betalingsfrist på mere end 30 dage, så SKAL betalingsbetingelserne være udtrykkeligt godkendt af sælger, og betalingsbetingelserne må ikke være urimelige over for sælger.