Dermed får han en ny toårig periode som formand for organisationens Legal Affairs Committee, hvor Beinov sammen med sine kolleger blandt andet arbejder for at reducere administrative byrder og gøre EU-regler mere SMV-venlige.
“Mindre bureaukrati er blevet et centralt tema i den danske valgkamp. Det er ikke tilfældigt. Administrative byrder og unødvendige regler er en af de største barrierer for vækst for Europas små og mellemstore virksomheder,” siger Jesper Beinov.
En analyse fra SMVdanmark viser, at bureaukratiet hvert år koster danske SMV’er over 14 mia. kr. og omkring 49 millioner arbejdstimer.
I Danmark har flere partier i valgkampen foreslået bindende mål for at reducere bureaukratiet for virksomhederne. Ifølge Jesper Beinov vil en stor del af arbejdet imidlertid skulle ske på EU-niveau, hvor en betydelig del af reguleringen bliver til.
I den kommende periode vil arbejdet blandt andet fokusere på de kommende forenklingspakker – de såkaldte omnibuspakker – samt revisionen af EU’s udbudsdirektiv og kommende lovgivning om digitalisering og kunstig intelligens.
“Det er afgørende, at nye regler bliver designet, så de også fungerer for små virksomheder. Ellers risikerer vi, at gode politiske intentioner ender med at skabe nye barrierer for innovation, investeringer og deltagelse i det indre marked,” siger Jesper Beinov.
SMEunited repræsenterer mere end 20 millioner små og mellemstore virksomheder gennem nationale erhvervsorganisationer i hele Europa.
I SMVdanmark arbejder Jesper Beinov til daglig med politik, analyse og kommunikation.
“Meget af den regulering, der påvirker danske virksomheder, bliver i dag besluttet i EU. Derfor er det vigtigt, at SMV’ernes perspektiv er tydeligt repræsenteret, når nye regler bliver til,” siger han.


