Fra hobby til levevej: Jelstrup ATV Udlejning melder sig ind i SMVdanmark for at gøre hverdagen som selvstændig lettere

En fælles interesse for motorer blev til Jelstrup ATV Udlejning, som ægteparret Heidi og Søren Nielsen driver fra deres hjem nord for Løkken. Nu har de meldt sig ind i SMVdanmark for at få rådgivning om alt det, der følger med livet som selvstændig.

Allerede som ungdomskærester delte Heidi og Søren en interesse for motorer og køretøjer. Da de fandt sammen igen efter 17 år hver for sig, kom den fælles interesse naturligt til at fylde i deres liv.

Fra deres hjem i Jelstrup tæt på Løkken tog de jævnligt på ture rundt i området på deres ATV. På køreturene, blev de ofte spurgt om det samme spørgsmål: ”Hvor kan man leje sådan en?”

Det kunne man faktisk ikke. I hvert fald ikke i området.

Langsomt begyndte en forretningsidé at tage form: Måske manglede der et sted, hvor turister og lokale kunne leje en ATV og på egen hånd opleve den nordjyske natur, strandene og kystbyerne?

I nogle år blev det ved tanken og de løse overvejelser. Indtil Heidi og Søren en dag kiggede på hinanden og besluttede sig.

Nu gør vi det.

Den beslutning blev begyndelsen på Jelstrup ATV Udlejning.

Vi er hverken bogholdere eller jurister, så der er en stor tryghed i at have nogen, vi kan spørge om alt det udenom

Heidi Nielsen

Jelstrup ATV udlejning

Hjælp til alt det udenom

Siden åbningen i 2021 er virksomheden vokset fra to til otte køretøjer. Og i takt med at forretningen er blevet større, er spørgsmålene blevet flere. Derfor har Heidi og Søren nu meldt virksomheden ind i SMVdanmark.

”Det, vi ved noget om, er det, vi laver. Det er jo derfor, vi startede virksomheden. Men vi er hverken bogholdere eller jurister, så der er en stor tryghed i at have nogen, vi kan spørge om alt det udenom,” siger Heidi.

Med medlemskabet får hun og Søren adgang til rådgivning om blandt andet juridiske spørgsmål.

”Som selvstændig støder man hele tiden på spørgsmål, man ikke nødvendigvis har forudsætningerne for at besvare. Derfor vil vi bruge SMVdanmark til at blive klogere på, hvordan vi kan gøre tingene både bedre og enklere,” siger hun.

For Heidi og Søren handler medlemskabet om at skabe et solidt fundament under den forretning, der begyndte som en fælles hobby. Så de kan bruge mindre tid på jura, regnskab og regler og mere tid på at udvikle Jelstrup ATV Udlejning.

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

50% rabat på eATA & ATA-Carneter

50% rabat på eATA & ATA-Carneter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter.