Nye EU-krav til emballage fra 12. august 2026: Det skal din virksomhed vide

Snart træder nye EU-krav til emballage i kraft. Reglerne kan få betydning for din virksomhed, hvis I producerer, importerer, modtager eller bruger emballage. Få overblik over, om din virksomhed er omfattet, og hvor du kan hente hjælp.

Fra den 12. august 2026 træder nye EU-krav til emballage i kraft som led i emballageforordningen. Reglerne får betydning for virksomheder, der producerer eller importerer emballage, og dem, der anvender emballage i deres daglige drift. 

Det kan være forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvad reglerne konkret betyder. Det afhænger blandt andet af, hvor jeres emballage kommer fra, hvilke typer emballage I bruger, og hvilke mængder I håndterer. 

Hvad ændrer sig? 

Virksomheder skal fremover blandt andet kunne: 

  • udarbejde overensstemmelseserklæringer for emballage 
  • sikre sporbarhed via fx batch- eller serienumre 
  • dokumentere materialer som lim, trykfarver og coatings 
  • overholde nye grænseværdier for stoffer, herunder PFAS 

Samtidig ændres reglerne for producentansvar. Det kan betyde, at flere danske virksomheder fremover får ansvar for emballage for eksempel ved import eller udpakning. 

En stor opgave og især for SMV’er 

For mange virksomheder bliver det en omfattende opgave at kortlægge emballage, etablere systemer og indhente dokumentation fra leverandører. 

Det gælder især for mindre virksomheder, hvor ressourcerne til administration og dokumentation ofte er begrænsede. Derfor anbefaler vi, at man allerede nu begynder at afklare, hvilke krav der gælder for virksomheden. 

Her kan du få hjælp

Dit lokale erhvervshus kan give konkret og gratis vejledning om reglerne og om, hvordan din virksomhed kommer i gang.

Er du medlem af en kollektivordning, anbefaler vi også, at du tager kontakt til dem. De vil ofte kunne hjælpe med de mere tekniske spørgsmål om producentansvar, dokumentation og indberetning.

Du kan finde hjælp og vejledning her:

  • Erhvervshus Hovedstaden om udvidet producentansvar for emballage: Link 
  • Oversigt over kollektive producentordninger: Link 
  • SMVdanmarks rabataftale om emballageindberetning: Link 
  • Miljøministeriets temaside om miljøkrav til emballage: Link  
  • Europa- Kommissionens vejledning: Link  

SMVdanmarks klare anbefaling er: Tag fat i dit lokale erhvervshus eller din kollektivordning hurtigst muligt, hvis du er i tvivl om, hvad reglerne betyder for din virksomhed.

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter.