Stor folkeskolesatsning er kun slået igennem i hver fjerde kommune

Langt de fleste kommuner lever stadig ikke lever op til regeringens forventning om, at mindst 5 pct. af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der også viser store geografiske forskelle i udbredelsen.

Fra skoleåret 2025/2026 har alle elever i 8. og 9. klasse fået mulighed for at kombinere normal skolegang med praktisk erfaring, hvor de er ude 1-2 dage om ugen hos f.eks. en virksomhed eller på en erhvervsskole.

Fra Christiansborg har der været store forventninger til ordningen med en konkret forventning om, at 5 procent af eleverne ville bruge muligheden. Det har været et af de større initiativer i SVM-regeringens arbejde med at gøre folkeskolen mere praktisk og rummelig overfor også de elever, der ikke lærer bedst gennem såkaldt ”bagdel til sæde”-undervisning.

Allerede i september 2025 viste en analyse fra SMVdanmark, at juniormesterlære kun bruges i begrænset omfang i mange kommuner. På den baggrund sendte undervisningsminister Mattias Tesfaye et brev ud til landets kommuner for at gøre dem opmærksomme på ordningen og med en klar opfordring til at bruge den, hvor det er relevant.  

Nu har SMVdanmark i en helt ny analyse igen set på kommunernes brug af juniormesterlære. Konklusionen er, at udbredelsen fortsat er begrænset i store dele af landet. På landsplan er under 3 procent af eleverne i 8. og 9. klasse i ordningen, selv om den politiske forventning er, at 5 procent af eleverne er i juniormesterlære.    

Langt de fleste kommuner under det forventede niveau  

Analysen er baseret på en aktindsigt, som SMVdanmark har gennemført i februar og marts 2026 og bygger på svar fra 96 af landets 98 kommuner. Den viser, at kun 24 kommuner har mindst 5 procent af eleverne i juniormesterlære. Dermed ligger kun en ud af fire kommuner på det niveau, som regeringen havde forventet.  

”Tallene viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at den enkelte kommune tager ejerskab over ordningen. Hvis man ikke lokalt sørger for, at elever, forældre og virksomheder kender til muligheden, så sker der ingenting. Der er jo ikke mange, der læser med i Lovtidende, så kommunerne har en helt afgørende rolle,” siger Kasper Munk Rasmussen, uddannelseschef i SMVdanmark.  

Han peger bl.a. på, at i 40 pct. af kommunerne er under 2 procent af eleverne i juniormesterlære. I alt går omkring 100.000 elever i 8. og 9. klasse i Danmark. Af dem deltager cirka 2.500 elever i juniormesterlære.  

Ifølge SMVdanmark bør juniormesterlæreordningen også ses i relation til den igangværende debat om folkeskolen under valgkampen. 

”Folkeskolen fylder meget her i valgkampen og med rette. Det er tæt på at være en skandale, at det stadig er mere end hver 10. elev, der efter et årti i folkeskolen ikke kan bestå dansk og matematik. Her ved vi, at juniormesterlære kan være en del af løsningen. Derfor er det skuffende at se, at kommunerne ikke er bedre til at sætte juniormesterlære i spil som en mulighed for eleverne,” siger Kasper Munk Rasmussen. 

Eksempelvis er kun en elev i Ishøj Kommune aktuelt i juniormesterlære. Det skal ses i lyset af, at næsten hver 5. elev i kommunen ikke består dansk og matematik efter folkeskolen. 

Juniormesterlære får fodfæste i landkommuner – storbyer halter bagefter 

De nye tal viser, at juniormesterlære i særlig grad har fået fodfæste i land- og oplandskommuner. Blandt de ti kommuner med den højeste andel af 8.- og 9.-klasseelever i juniormesterlære er syv landkommuner. Lolland og Langeland topper med andele på over 12 pct., hvilket placerer dem markant over resten af landet. 

I den anden ende af skalaen er der fortsat kommuner, hvor ordningen slet ikke bruges. Særligt i hovedstads- og storbykommuner er deltagelsen lav. Samtidig viser analysen, at 39 kommuner har under 2 procent af eleverne i juniormesterlære, og fem kommuner slet ikke har nogen elever i ordningen.  

Kommunernes indsats er afgørende 

På baggrund af analysen opfordrer SMVdanmark til, at kommunerne tager et langt mere aktivt ansvar for at få ordningen til at fungere i praksis. 

”Hvis juniormesterlære skal indfri sit potentiale, kræver det en langt mere systematisk indsats fra kommunernes side. Alle elever og forældre bør introduceres til ordningen allerede i 7. klasse, og der bør være en tydelig kontaktperson i kommunen eller på skolen, som kan hjælpe virksomheder og elever i gang,” siger Kasper Munk Rasmussen og opfordrer til, at kommunerne bliver bedre til at lære af de kommuner, der for alvor er kommet i gang med ordningen. 

Fakta: Aktindsigt i juniormesterlære 

• 96 ud af 98 kommuner har svaret på SMVdanmarks aktindsigt.  
• 24 kommuner har mindst 5 procent af eleverne i juniormesterlære.  
• På landsplan er under 3 procent af eleverne i 8. og 9. klasse i ordningen.  
• 39 kommuner har under 2 procent af eleverne i ordningen, og fem kommuner har ingen elever i juniormesterlære.  
• Omkring 2.500 elever deltager i juniormesterlære ud af cirka 100.000 elever i 8. og 9. klasse.  

Kilde: SMVdanmark, marts 2026. 

Oversigt over alle kommuner rangeret efter procentvis andel

 

 

Kilde: SMVdanmark, marts 2026. 

Oversigt over alle kommuner rangeret efter procentvis andel

 

Antal tilmeldte elever i alt

Procentvis af ungdomsårgang i kommunen - 2026

Lolland

40

12,9

Langeland

18

12,8

Odsherred

48

11,5

Rebild

74

10,9

Ærø

7

10,8

Nordfyns

54

10,3

Hedensted

73

8,4

Thisted

62

8,3

Faxe

43

7,6

Vesthimmerland 

33

7,2

Sorø

28

6,7

Brønderslev

50

6,6

Holbæk

69

6,5

Jammerbugt

49

6,5

Varde

57

6,4

Assens

42

6,4

Gribskov

31

6,1

Vejen

48

5,9

Frederikshavn

54

5,8

Nyborg

23

5,8

Morsø

17

5,6

Lemvig

17

5,4

Norddjurs

23

5,2

Slagelse

55

5

Halsnæs

21

4,9

Frederikssund 

31

4,8

Faaborg-Midtfyn

34

4,8

Middelfart

30

4,8

Tønder

24

4,5

Sønderborg

51

4,5

Kalundborg

28

4,4

Guldborgsund

38

4,3

Vordingborg

27

4,1

Ringsted

21

4

Ringkøbing-Skjern

31

3,8

Hjørring

35

3,8

Struer

14

3,6

Ikast-Brande

30

3,4

Esbjerg

72

3,3

Kerteminde

18

3,2

Herlev

15

3,2

Fredericia

25

3,1

Skive

27

3,1

Albertslund

14

3

Favrskov

31

3

Køge

37

2,9

Billund

13

2,8

Skanderborg

41

2,8

Kolding

49

2,7

Svendborg

27

2,7

Egedal

23

2,6

Aalborg

98

2,6

Silkeborg

47

2,5

Viborg

45

2,4

Tårnby

21

2,3

Høje-Taastrup

19

2,2

Herning

38

2,2

Holstebro

21

2,1

Randers

25

2

Mariagerfjord

13

1,8

Haderslev

15

1,8

Horsens

31

1,7

Vejle

34

1,6

Bornholm

18

1,5

Brøndby

11

1,5

Næstved

23

1,5

Aabenraa

13

1,4

Helsingør

13

1,4

Frederiksberg

22

1,3

Lejre

8

1,3

Rødovre

9

1,3

Lyngby-Taarbæk

14

1,2

Vallensbæk

5

1,2

Roskilde

19

1,1

Allerød

6

1

Ballerup

10

1

Greve

9

1

Hørsholm

4

1

Gentofte

13

1

Hvidovre

15

1

Gladsaxe

11

0,9

Fredensborg

5

0,8

Solrød

3

0,6

Dragør

2

0,6

Odense

20

0,6

Hillerød

5

0,6

Furesø

4

0,4

Rudersdal

3

0,3

Aarhus

16

0,3

København

21

0,3

Ishøj

1

0,1

Fanø

0

                                             -   

Glostrup

0

                                             -   

Læsø

0

                                             -   

Samsø

0

                                             -   

Stevns

0

                                             -   

Odder

Ikke opgjort 

 Ikke opgjort  

Syddjurs

Ikke opgjort 

 Ikke opgjort  

I alt

2527

 
 
 

 

Asbjørn Lindsø

Kommunikations- og pressechef

tlf +45 21534364 Læs mere om Asbjørn Lindsø

Kasper Munk Rasmussen

Branche- og uddannelseschef

mobil 61 96 39 80 Læs mere om Kasper Munk Rasmussen

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter.