Max 30 dages betalingsfrist

Små og mellemstore virksomheder presses i stigende grad af, at deres store kunder først betaler flere måneder efter fakturaen er sendt.

Fair betalingsfrist: Loft på max 30 dage

Er det fair, at små og mellemstore virksomheder skal være 'bank' for de store? Er det fair, at mange skal vente både 60, 90 og 120 dage for at få betaling for deres arbejde? Og er det fair, at SMV'er skal afregne moms til staten, før de har fået betaling fra deres kunder?

Hver 3. mindre virksomhed har været tvunget til en længere betalingsfrist end 30 dage – ofte af frygt for at miste de store virksomheder som kunder.

Fair? Nej, det er ikke fair. SMVdanmark kæmper for, at Folketinget indfører et lovbestemt loft for betalingsfrister på max 30 dage.

Hvor lang betalingsfrist må din kunde forlange?

Se reglerne forklaret her:

Mange SMV’er bliver mødt med lange betalingsfrister fra deres kunder – især hvis kunderne er store virksomheder. Men hvad siger loven om BtB-betalingsfrister?

Udgangspunktet er 30 dage

Er der ikke indgået nogen aftale om betalingsfristen, er den på 30 dage, fra det tidspunkt sælger sender en faktura eller kræver betaling.

Længere betalingsfrist kan aftales

Hvis der er indgået en aftale om en betalingsfrist på mere end 30 dage, så kræver loven at betalingsfristen:

  • Udtrykkeligt skal være godkendt af sælger og
  • Ikke må være urimelig for sælger.

Betingelserne skal desuden være aftalt på tidspunktet for aftalens indgåelse for at være gyldige.

Aftalen skal være udtrykkeligt godkendt

At en aftale er udtrykkeligt godkendt betyder, at sælgeren skal være gjort udtrykkeligt opmærksom på og have taget klart stilling til og accepteret, hvilken betalingsfrist der skal være gældende. Det er altså ikke nok, hvis kunden blot vedhæfter et sæt standardvilkår, hvori betalingsfristen fremgår som et blandt flere vilkår. Det er kunden, der skal bevise, at den længere betalingsfrist er gældende.

Hvorfor er lange betalingsfrister et problem

SMV’er og iværksættere har svært ved at skaffe kapital. Lange betalingsfrister binder den kapital de har og bremser deres vækst og udviklingsmuligheder.
SMV’erne betaler i gns. 6,8 % på kassekreditten. De store tæt på 0 %. Det givet et samfundsøkonomisk tab, at det er de små, der skal låne ud til de store.
25 % af alle konkurser i EU kan henføres til sene betalinger.
Mange SMV’er skal afholde moms til staten for udførte opgaver, før kunden har betalt. Staten medvirker dermed indirekte til at presse likviditeten i SMV’erne.
Magtforholdet mellem store og små er oftest sådan, at en lille virksomhed vil miste kunden, hvis man ikke accepterer de lange betalingsfrister. Der er ingen reel forhandling.
Ved konkurser, fx som TopToy, betyder lange betalingsfrister (sammen med virksomhedspant), at leverandørerne taber alt, da der ikke er betalt for varelager, men bankerne har udtaget pant i det på trods af, at der ikke er betalt for varerne.

Fakta om betalingsfrister