Menu

Vi tilbyder

Fra 1. juni 2026 skal der anvendes eATA-Carneter når du rejser til Norge, Storbritannien og Schweiz. Det indebærer at du skal downloade en App, hvori dit eATA Carnet kan hentes, så snart SMVdanmark har godkendt din ansøgning på eksportportalen og udsted dit eATA.

eATA - fra A til Z

Hvad gør jeg når jeg har downloadet eATA App'en?

Når du har downloadet Appen på din device skal du registrere dig/oprette dig som bruger. Vi anbefaler at du vælger "Company" med dit firmanavn og dit eget navn og din egen e-mailadresse som bruger.

OBS: Hvis der er flere medarbejdere i din virksomhed der anvender eksportportalen, anbefaler vi at de hver især downloader Appen og opretter sig individuelt. På den måde har alle medarbejdere, der kan have behov for det, adgang altid.

Når du har fulgt disse skridt er du klar til at bestile dit eATA Carnet.

Hvordan bestiller jeg mit eATA Carnet?

Du bestiller dit eATA Carnet på SMVdanmarks Eksportportal - fuldstændig som du plejer at gøre. Når du vælger destinationsland/destinationslande vil det tydeligt fremgå om der er tale om et eATA, et fysisk papir ATA Carnet eller en kombination. 

Hvornår har jeg adgang til eATA Carnetet på App'en?

Når SMVdanmark har gennemgået og godkendt din ansøgning er dit eATA Carnet udstedt og du vil umiddelbart efter modtage en mail fra os med oplysning om eATA ID og password. Disse informationer vil også være synlige for dig selv, når du er logget på portalen.

Hvordan håndteres eATA Carnetet på rejsen?

Når du har downloadet dit eATA carnet på din app, skal QR-koden aktiveres hos det danske toldvæsen, som også samtidig registrerer den midlertidige eksport.

OBS: Det er dit eget ansvar (eller den du har givet fuldmagt) at udfylde alle relevante felter i app'en om hvilke linjer/varer der eksporteres. Der vil være en mulighed for at vælge "alle linjer" eller at vælge individuelt.

Ved indrejse i det pågældende eATA land præsenteres eATA carnetet på appen, og tolderne registrerer elektronisk eATA Carnetets rejse. Det samme gør sig gældende når du forlader eATA landet/re-eksporterer godset og når du indrejser i EU igen.

 

Hvordan giver jeg andre fuldmagt til at anvende eATA Carnetet?

I eATA appen har du mulighed for at dele dit eATA carnet med den der skal rejse med godset. Det forudsætter selvfølgelig at den pågældende selv har downloadet eATA App'en.

Hvad skal jeg selv udfylde i eATA Appen?

Du er selv ansvarlig for at de korrekte varegrupper/linjer bliver registreret på rejsen, hvis du ikke vælger "alle varer". Tolderne registrerer udfra de oplysninger du selv har indtastet.

Kan jeg bestille ekstra rejsesæt til eATA Carnetet?

Ja, i hele eATA Carnetets gyldighedsperiode kan du bestille ekstra rejsesæt til dit eATA Carnet.

Hvad gør jeg, hvis jeg skal bruge eATA Carnetet i lande der ikke er digitale endnu?

Hvis du angiver at dit eATA-Carnet også skal anvendes på rejser til et land der ikke er digitalt endnu - fx. hvis det både skal anvendes i Norge og USA - så vil du automatisk få adgang til BÅDE dit eATA Carnet og samtidig få tilsendt/udleveret et "gammeldags, fysisk papir ATA Carnet". 

eATA Carnetet anvendes p.t i Norge, Storbritannien og Schweiz - og det fysiske ATA Carnet vil skulle anvendes i alle andre lande der er med i ordningen, men endnu ikke digitaliserede.

OBS: eATA appen, eller QR-koden, skal ALTID anvendes på rejser ud af Danmark og øvrige EU-lande - og så skal det fysiske papir-carnet anvendes i fx USA. Ved tilbagerejse til Danmark/EU skal eATA så anvendes igen.

Vejledning: Kort 1-8 guide til brug af eATA i appen

Her kan du hente ICCs' korte brugervejledning til eATA i app'en ->>

Vejledning: Brugervejledning til alle funktioner i app'en

Her kan du hente ICCs' engelske brugervejledning til app'en ->>

Vejledning: Få en mailnotifikation så snart dit eATA er udstedt og klar til brug

På eksportportalen kan du vælge at få en notifikation på mail, så snart vi har udstedt dit eATA - find vejledningen her ->>

Download  eATA Appen

Download eATA Appen

Her kan du hurtigt og let downloade eATA App'en til dine devices.

Gratis eATA  webinar

Gratis eATA webinar

SMVdanmark afholder eATA webinarer efter behov
- næste gang fredag den 12. juni 2026.

Bestil online på Eksport.SMVdanmark.dk

Bestil online på Eksport.SMVdanmark.dk

På vores eksportportal kan du både bestille eATA-Carneter, papir carneter og oprindelsescertifikater..

Lotte Dehli

Medlemskonsulent & ATA-koordinator

tlf +45 32 63 03 48 Læs mere om Lotte Dehli