Momsrefusion

Tager du på forretningsrejse til Norge, og har du gemt dine originale fakturaer, kan SMVdanmark hjælpe dig med at søge om momsrefusion for dine udgifter.

Brexit

Tager du på forretningsrejse til Norge, og har du gemt dine originale fakturaer, kan SMVdanmark hjælpe dig med at søge om momsrefusion for dine udgifter. Danske momsregistrerede virksomheder kan søge om at få moms tilbage fra Norge i forbindelse med forretningsaktiviteter. Det er dog ikke alle udgifter, der kan søges refusion på.

Nedenfor kan du se, hvilke udgifter der er refusionsberettigede.

Momsrefusion kan søges for udgifter til:

  • Leje af varebil
  • Brændstof til varebiler
  • Udgifter til taxa
  • Messer og udstillinger
  • Overnatning
  • Seminarer og kurser.

OBS: Der kan ikke søges momsrefusion på restaurationsbesøg!

Få assistance af SMVdanmark

SMVdanmark ved, at det er vigtigt at få denne udgift tilbage til virksomheden, og tilbyder derfor hjælp med at søge om momsrefusion. Prisen for denne service er 10 % af den ansøgte momsrefusion (dog minimum 500 kr.).

Gem fakturaerne!

Vil du søge om momsrefusion, skal du huske at gemme alle originalfakturaer og bilag, da de skal bruges til ansøgningen. Du skal også være opmærksom på, at den norske skatteetat har en behandlingstid på 6 måneder!