Knæk et regnskab

Tag på kursus og få bedre forståelse for dit og dine konkurrenters regnskaber. Kurset er velegnet til ikke-økonomer og alle, der vil kunne læse mellem linjerne i et regnskab.

Få styr på begreber som EBIT, egenkapitalen, forrentning, afskrivninger, immaterielle anlægsaktiver, langfristet gæld

Vil du kunne forstå og tale med om regnskaber på et rimeligt niveau? Og vil du kunne gennemskue, hvad der ligger bag tallene og ordene i en årsrapport? Og er det vigtigt for dig at læse og fortolke dine kunders, konkurrenters og leverandørers regnskaber – og ikke mindst din egen virksomheds regnskaber?

Uanset, om du er ejer eller medarbejder, er det vigtigt, at du kan identificere, om der er økonomi til investeringer og vækst, uddannelse og forbedring af arbejdsforhold.

Få styr på begreber som EBIT, egenkapitalen, forrentning, afskrivninger, immaterielle
anlægsaktiver, langfristet gæld 

Har du behov for styr på de mange begreber indenfor regnskabsforståelse og regnskabsanalyse som egenkapitalens forrentning, afskrivninger, immaterielle anlægsaktiver, langfristet gæld, EBIT og de mange øvrige begreber – og ikke mindst sammenhængen mellem dem? Så er kurset om regnskabsforståelse noget for dig.

Vi benytter en række case-eksempler i undervisningen for at få en øget praktisk tilgang til regnskabsforståelse. Der er fokus på dialog og interaktion med deltagerne i en ukompliceret form. Eksemplerne kommer fra forskellige brancher og virksomhedstyper.

Efter kurset modtager du en komplet oversigt over alle væsentlige begreber fra regnskabernes verden: Ifølge tidligere kursister en uundværlig oversigt, når det gælder om at fastholde de mange facts og termer fra undervisningen.

Bliv klogere på

Forstå årsrapportens betydning for læsning af regnskabet
Forstå sammenhængen i regnskaber
Hvad kan man læse af beretninger og påtegninger?
Regnskabsanalyse på rimeligt niveau
Afskrivningers betydning for regnskabet
Stil relevante spørgsmål til regnskabets ”varme punkter”
Kort sagt: Begå dig, når I skal tale regnskaber

Værd at vide

Målgruppe for kurset

Ejere, ledere og medarbejdere, der arbejder med regnskaber, men uden at have en egentlig uddannelse inden for området, og som derfor har behov for en øget regnskabsforståelse.

Varighed

Dagkursus - typisk kl. 9-16.

Steder og datoer

Kurset afholdes løbende i Lyngby og Århus. Datoer fremgår på tilmeldingssiden.

Normalpris

Pris per deltager fra virksomheder uden SMVdanmark medlemskab:

kr. 3.600,-

SMV-pris

Pris per deltager fra virksomheder, der er medlem af SMVdanmark:

kr. 2.600,-