Vi leverer alle service. Ikke blot til vores kunder, klienter eller borgere, men i høj grad også til vores kolleger. Og et godt internt serviceniveau har stor indflydelse på trivsel og arbejdsglæde.
God service er ikke blot at levere den efterspurgte ydelse - uanset om det er kaffe fra kantinen eller Skype-support fra Sanne. Hvis kaffen eller supporten bliver leveret med et vrissent og indædt ”Værsgo!” – så smager hverken kaffen eller ydelsen sjældent rigtig godt. Hvorimod hvis ydelsen pakkes lækkert ind i en god oplevelse, så løftes serviceniveauet øjeblikkeligt. Et bredt smil, et opmærksomt blik gør stor forskel.
Den gode serviceoplevelse kræver, at du gider, at du er til stede - og at du slår autopiloten fra.
Det får du ud af kurset
Når du forhøjer dit serviceniveau, vil du opdage, at du bliver anerkendt - og set og hørt som et kompetent menneske. Simpelthen fordi du skaber sympati omkring din person.
Og din arbejdsplads får glæde af en medarbejder, der kan levere ekstraordinær god service, og som er i stand til at håndtere vanskelige kunder og vende dem til glade kunder på kort tid.
På kurset vil der blive vekslet mellem oplæg fra underviser, diskussioner og øvelser.