Tag med på messer

Vil du gøre dig synlig over for dine kunder og potentielle kunder, må du ud og vise dine produkter frem.

Derfor skal du deltage på messer

Messer er et centralt markedsføringsinstrument i mange brancher. Derfor udstiller de fleste virksomheder ikke kun på én, men på flere messer i udlandet - som supplement til danske messer.

Lettere at deltage i udenlandske messer

Det er en stor mundfuld for en mindre virksomhed at deltage i en udenlandsk messe. Udover at bruge tid på at planlægge, udstille og følge op på henvendelser, så er man også alene om hele projektet. Lige fra planlægningsfasen til deltagelse.

Du er ikke alene om det med SMVdanmark. Inden for de sidste 5 år har vi med tilskud fra Trade Council (tidl. Eksportrådet) gennemført mere end 40 fællesstande i Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

Fordele ved at deltage på en fællesstand

Ved at udstille samlet kan alle være med. Faste rammer og lave omkostninger gør det muligt for selv helt små virksomheder at være fysisk til stede.

Udover, at Eksportrådet giver et stort tilskud til fællesstandene, er der også en række andre fordele ved at deltage:

Synlighed

Deltager du på messer, uanset om det er på en fællesstand eller ej, får du en unik mulighed for at vise din virksomhed og dine produkter frem. Både overfor dine eksisterende kunder og potentielle kunder.

Location, location, location

Du har sikkert hørt det før, men en god placering på en messe er alfa og omega – hvis du skal have et godt udbytte af din deltagelse. Som udstiller på SMVdanmarks fællesstande nyder du godt af, at fællesstandene har kæmpet sig op i hierarkiet på messerne, så du ikke må tage til takke med de fjerneste hjørner i hallerne.

Godstransport, belysning og markedsføring

Ved at gå sammen med andre har du en stærkere forhandlingsstyrke overfor leverandører af eksempelvis godstransport, belysning og markedsføring: Tre meget store poster på en udstillers budget. Når vi er mange, bliver det billigere for dig, og så får du råd til at betale dig fra selv at skulle arrangere det. Så kan du koncentrere dig om andre vigtige ting som eksempelvis individuel markedsføring.

Fællesskab

Fællesskabet på standen er noget af det, som de fleste fremhæver som en stor fordel. Det, at dele glæder såvel som sorger i det meget intense liv, som man lever på messen, har meget stor betydning for både arbejdsglæden og effektiviteten.

Andres erfaringer

Er det nyt for dig at deltage på messer, kan det være lærerigt at lytte til andre, som har prøvet det før.

Lettere igennem tolden med et ATA-Carnet

Skal du på messe uden for EU, eksempelvis Norge, Schweiz eller måske snart Storbritannien, skal du være opmærksom på, at der gælder nogle andre regler end inden for EU. Her kan et ATA-Carnet, et såkaldt 'varepas', være en stor hjælp. Med et ATA-Carnet i hånden er dine varers told og afgifter allerede betalt, så du kan undgå unødigt bøvl og tidsrøveri i tolden.

Læs mere om ATA-Carnet.

An error has occured. See log for information.