Dato: 15. april 2024
Danmark står over et demografisk paradoks. På den ene side giver et lavere fødselstal på kort sigt et større finanspolitisk råderum, men det rejser også vigtige spørgsmål om, hvordan vi sikrer en bæredygtig fremtid for et samfund med en aldrende befolkning.
[1] For kvinder med dansk oprindel, jf. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning: https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=578851727269&fo=0&ext=kvaldel
Den samlede fertilitet er siden 2007 faldet fra 1,84 levendefødte pr. 15-49-årig kvinde til knap 1,50 levendefødte i 2023. Det har medført, at antallet af årlige fødsler er faldet fra knap 65.000 i 2007 til godt 57.400 fødsler i 2023, jf. figur 1.
Hvis adfærden var forblevet uændret ift. 2007, ville antallet af fødsler have ligget omkring 70.600 i 2023[1]. Var adfærden uændret ift. 2016, ville antallet have ligget på 69.000.
[1] Se metodeafsnit.
Ændringen skyldes bl.a. et stort fald i fertilitetskvotienterne på tværs af herkomstgrupper. For kvinder med dansk oprindelse er fertiliteten faldet fra 1,85 i 2007 til 1,56 i 2023.
For ikke-vestlige indvandrerkvinder er faldet endnu mere markant. Hvor der i 2007 blev født godt 2,01 børn pr. ikke-vestlig indvandrerkvinde var tallet i 2023 faldet til 1,39, jf. figur 2.
Ved uændret adfærd siden 2007, ville der i 2023 havde været født 1.833 børn pr. 1.000 kvinder (15-49-årige). I stedet blev der som bekendt født 1.496, en nedgang på 336 børn pr. 1.000 kvinder.
Selvom der er markante fald på tværs af herkomstgrupper, kan hovedparten af nedgangen i den samlede fertilitet henføres til kvinder med dansk oprindelse, jf. figur 3. Dvs. at ud af den samlede nedgang på 336 færre fødsler, kan de 229 henføres til kvinder med dansk oprindelse.
Udviklingen er altså ikke et resultat af, at adfærden hos indvandrerkvinder har ændret sig.
Det markante fald i fertilitetsraten i Danmark kan paradoksalt nok bidrage til en styrkelse af de offentlige finanser.
Færre børn reducerer udgiftspresset inden for fx uddannelsessystemet. Det påvirker ikke de offentlige udgifter direkte, men i sine fremskrivninger (efter 2030) lægger Finansministeriet til grund, at de offentlige udgifter bl.a. afhænger af antallet af børn og unge. Færre børn og unge betyder alt andet lige færre udgifter, og styrker dermed den offentlige saldo efter 2030.
De aldersbetingede fertilitetskvotienter i året l for kvinder på alderstrinnet x og herkomstgruppe h beregnes med følgende formel:
Hvor Fxhl angiver levendefødte i året l af kvinder på alderstrin x og herkomstgruppe h, som boede i Danmark på fødselstidspunktet, mens Mxhl er middelfolketallet i året l for kvinder på alderstrin x og herkomstgruppe h. Fertilitetskvotienten for et alderstrin angiver hvor mange levendefødte børn 1.000 kvinder vil sætte i verden på det pågældende alderstrin.
I denne anlyse har vi multipliceret med Mxhl
Hvor Mxhl er fastgjort med henholdsvis I = 2007, 2016
Gabet mellem de faktiske og potentielle tal er beregnet ved at trække dem fra hinanden.
De alders- og herkomstspecifikke fertilitetsrater er blevet fastholdt på henholdsvis 2007 og 2016 niveau, samtidig med at det herkomst- og aldersspecifikke antal kvinder har udviklet sig i takt med de reelle tal. Dette giver et bud på det potentielle antal levendefødte børn, der sammenlignes med det faktiske antal levendefødte børn.
