Hovedstadskommunerne er mere aktive og mindre overvægtige

Dato: 10. maj 2022

Der er store kommunale forskelle mellem hvor stor en andel af borgerne, der er fysisk inaktive samt svært overvægtige. Generelt ses der en sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og svær overvægt - kommuner med en stor andel af fysisk inaktive borgere har typisk også en højere andel af borgere, der lider af svær overvægt.

Overvægt og inaktivitet kan blive dyrt for samfundet – både ift. tabt produktivitet og øgede omkostninger til behandling og pleje af livsstilsygdomme. SMVdanmark opfordrer til, at kommunerne arbejder mere systematisk med at forbedre folkesundheden, og at man inddrager de lokale private fitnesscentre i arbejdet med at få gjort flere borgere fysisk aktive.

Analysens hovedkonklusioner:

Særligt kommunerne i hovedstadsområdet har en lavere andel af fysisk inaktive og svært overvægtige.
Stigningen i svær overvægt er størst blandt landkommunerne og mindst i hovedstadskommunerne. I landkommunerne er den procentvise stigning dobbelt så stor som i hovedstadskommunerne.
Selv i den mindst inaktive kommune, Frederiksberg, er næsten halvdelen af kommunens borgere dog fysisk inaktive.
De kommuner, der har en høj andel af ressourcestærke borgere, oplever også at der er færre, der er svært overvægtige. De tre kommuner med færrest svært overvægtige er Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg.
I 57 af landets 98 kommuner, er andelen af inaktive 60 pct. eller derover.
I 59 af landets 98 kommuner er andelen af svært overvægtige 20 pct. eller derover.
Det er hovedsageligt sjællandske kommuner, hvor der er færrest fysisk inaktive og svært overvægtige. Aahus Kommune placerer sig dog også i den lave ende, når det gælder andelen af fysisk inaktive og svært overvægtige.

Hent analysen som PDF

Hovedstadskommunerne er mere aktive og mindre overvægtige

Flere inaktive og svært overvægtige i Danmark

Sundhedsstyrelsen opgør løbende status for folkesundheden i Danmark. Én af de største undersøgelser er “Den Nationale Sundhedsprofil”. Den seneste rapport for 2021, der udkom i marts i år, bygger på svar fra 180.000 danskere. SMVdanmark har analyseret undersøgelsens resultater fra et kommunalt perspektiv.

Rapporten viser blandt andet, at der er sket en stor stigning i antallet af danskere med svær overvægt. Svær overvægt har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser – blandt andet i form af kortere levetid, højere sygefravær og en større sygdomsbyrde. Andelen med svær overvægt er således steget jævnt fra 13,6 pct. i 2010 til 18,5 pct. i 2021. Stigningen kan ikke alene forklares af ændringer i demografien, idet stigningen er sket i alle aldersgrupper og blandt begge køn. Hvis andelen af svært overvægtige var blevet på samme niveau som i 2010, ville vi have 235.000 færre svært overvægtige personer i dag. Danmark har altså taget et stort skridt i den forkerte retning siden 2010. 18,5 pct. af befolkningen svarer til, at næsten 900.000 danskere i dag er svært overvægtige.

Også i forhold til danskernes fysiske aktivitet står vi med store udfordringer. WHO anbefaler 150 minutters fysisk aktivitet ved moderat intensitet eller 75 minutter ved høj intensitet om ugen. Den seneste rapport viser, at kun 42 pct. af danskerne lever op til dette.

Opgørelser viser, at der i Danmark årligt er 6.000 ekstra dødsfald blandt fysisk inaktive personer i forhold til fysisk aktive personer, hvilket svarer til 14 pct. af alle dødsfald i Danmark. Der er 14.000 tabte leveår blandt mænd og 8.300 tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens middellevetid på et år og en måned for både mænd og kvinder.

Det er særligt i hovedstadsområdet, at der er flere fysisk aktive. Dette kan blandt andet forklares af den relativt høje andel af ressourcestærke borgere, der også bor i disse kommuner.

Figur 1 viser et Danmarkskort, der angiver hvor stor en andel af kommunens borgere, der ikke lever op til WHO´s anbefalinger. I Frederiksberg Kommune, er der den laveste andel (49 pct.), der ikke opfylder anbefalingen, mens der på Ærø er den højeste andel (67 pct.), der ikke lever op til anbefalingerne. Det er særligt i hovedstadsområdet, at borgerne opfylder WHO´s anbefalinger. De kommuner med den højeste andel inaktive er landkommuner som Ærø, Lemvig og Skive. Omvendt er der færrest inaktive i hovedstadsområdet og Aarhus.

En person med et BMI over 30 opfattes som svært overvægtig. Af figur 2 fremgår det, hvor stor en andel af kommunernes borgere, der er svært overvægtige. Mens Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg har færrest borgere, der er svært overvægtige, så har Lolland, Faxe og Vordingborg flest svært overvægtige borgere.

Det er ikke kun i den absolutte andel af svært overvægtige i 2021, at hovedstadskommunerne klarer sig betydeligt bedre end øvrige kommuner. Også når man kigger på udviklingen fra 2010 til 2021, så klarer hovedstads- og storbykommuner sig bedre end øvrige kommuner – selvom der dog også her er sket en stigning i antallet af svært overvægtige.

Hovedstadskommunerne har oplevet en stigning i antallet af svært overvægtige med 3,2 pct. point, mens landkommunerne har oplevet en stigning på 6,7 pct. point – altså mere end det dobbelte af landkommunerne.

De store forskelle mellem land og by, kalder på, at man indfører fælles nationale kvalitetsstandarder på det kommunale sundhedsområde, der sikrer at alle borgere har adgang ti fx genoptræningsforløb på samme og høje niveau. Et højt niveau på sundhedsområdet, kræver også at man inddrager private aktører i fx fitnesscentrene som en del af den sundhedspolitiske infrastruktur i kommunerne.

Konklusion og politikanbefaling

Analysen viser, at danskerne generelt er blevet mere inaktive, og at der er sket en stor stigning i antallet af svært overvægtige. Der er store kommunale forskelle både i forhold til inaktivitet og overvægt. En stor del af ansvaret for folkesundheden i Danmark ligger hos kommunerne. Det gælder eksempelvis ift. forebyggelse og genoptræning.

SMVdanmark foreslår derfor:

At kommunerne tager et styrket ansvar for folkesundheden. Eksempelvis ved at alle kommuner skal have en forebyggelsesstrategi, hvor man også involverer private leverandører.
At man åbner ”Åben skole” puljerne op, så fx også lokale fitnesscentre kan være med til at give skolebørn en inspirerende skoledag og styrke kvaliteten af undervisningen. I dag kan skolerne kun bruge puljerne til at samarbejde med foreninger.
At tilskud til fritidsaktiviteter også kan bruges på fitnesscentre, der tilbyder børn og unge en alternativ motionsform, der kan tilpasses den enkeltes niveau og kan give succesoplevelser.
Alle i genoptræning eller med kronisk sygdom skal have tilbud om motionsforløb på recept, hvor deltageren selv vælger træningsform ud fra vejledning fra den sundhedsprofessionelle med udgangspunkt i, hvilke træningstilbud, der findes lokalt.
At der etableres fælles nationale kvalitetsstandarder for den kommunale del af sundhedsområdet - herunder konkrete standarder for genoptræning mm.
At arbejdsgivere skal have mulighed for skattefrit at give deres medarbejdere et fitnessabonnement eller andet træningstilbud – en ordning der allerede findes i Sverige.

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent

rasmussen@SMVdanmark.dk mobil 61 96 39 80 Læs mere om Kasper Munk Rasmussen

I ovenstående figur 3 ses top-10 og bund-10 i kommunerne ift. hvor stor en andel af borgerne i kommunerne, der er svært overvægtige. Mens Gentofte kommune har færrest overvægtige, så har Samsø kommune relativt flest i forhold til antallet af borgere i kommunen.

I ovenstående figur 4 ses top-10 og bund-10 i kommunerne ift. hvor stor en andel af borgerne i kommunerne, der ikke lever op til WHO´s anbefalinger til fysisk aktivitet. Det er hovedsageligt kommuner nær hovedstaden, hvor borgerne er mest aktive. I disse kommuner bor der også flere ressourcestærke borgere, hvilket ifølge Den Nationale Sundhedsprofil har betydning for borgernes sundhed.