Se listen: Her er de mest populære erhvervsskoler ifølge virksomhederne

Næsten 8.000 virksomheder har givet karakterer til deres lokale erhvervsskole. Analysen viser store forskelle mellem skolerne, særligt på de enkelte uddannelser.

Dato: 23. februar 2024

Virksomhederne er erhvervsskolernes vigtigste samarbejdspartnere, da eleverne på erhvervsuddannelserne bruger størstedelen af deres uddannelse som elever eller lærlinge i offentlige og private virksomheder.

Derfor er det tætte og gode samarbejde mellem skoler og virksomheder afgørende. Særligt for mindre virksomheder er det vigtigt, at det er så let og ubureaukratisk som muligt at have lærlinge, og at man kan få den nødvendige støtte og information fra skolerne.

SMVdanmarks analyse af virksomhedernes tilfredshed med erhvervsskolerne viser på baggrund af svar fra over 7.700 virksomheder, at der er store forskelle i skolernes evne til at samarbejde med erhvervslivet.

Analysens hovedpunkter:

  • Virksomhederne oplever meget store forskelle i erhvervsskolernes samarbejdsevner. Mens den bedste skole scorer 8,5 på en skala fra 1 til 10, så scorer den dårligste skole 7,0.[1]
  • Der er også store forskelle mellem skoler inden for samme uddannelse. Scoren for skolerne for elektrikere svinger fx mellem 6,4 og 8,5.
  • Skolerne scorer typisk dårligst på samarbejdet om elevernes udvikling og sammenhængen mellem skoleforløb og praktik.
  • Der er klar tendens til, at mindre virksomheder vurderer samarbejdet med erhvervsskolerne dårligere end større virksomheder.
 

[1] Der er her set bort fra SOSU-skoler og skoler med færre end 20 svar. Hvis disse grupper medtages, så ligger spændet mellem 6,7 og 9,2.

Erhvervsuddannelserne i Danmark er kendetegnet ved, at uddannelserne veksler mellem skoleophold og lærepladsophold på virksomheder. Eleverne bruger langt størstedelen af deres tid ude i virksomhederne, og aktuelt er over 70.000 lærlinge og elever ansat i offentlige og private virksomheder. Det stiller store krav til samarbejdet mellem virksomheder og skoler.

Det er afgørende for virksomhedernes motivation for at oprette lærepladser, at der er et godt samarbejde med erhvervsskolerne om elevernes uddannelsesforløb.

SMVdanmark har, på baggrund af svar fra over 7.700 virksomheder fra Børne- og Undervisningsministeriets ”Virksomhedstilfredshedsundersøgelse” (VTU), analyseret virksomhedernes tilfredshed med erhvervsskolerne i 2023. Undersøgelsen er sendt ud af erhvervsskolerne til de virksomheder, som de hver især samarbejder med. Virksomhederne stilles en række konkrete spørgsmål, der vedrører samarbejdet med skolen og opfattelsen af eleverne. På dette spørgeskema kan virksomhederne svare mellem 1 og 10, hvor 1 er meget utilfreds, og 10 er meget tilfreds.

Der er data for 71 institutioner, og der kan konstateres store forskelle mellem skolerne på institutionsniveau. 

Der kan være forskelle på erhvervsskolernes forudsætninger for samarbejde med virksomheder alt efter hvilke uddannelser, de udbyder.

Men også når man zoomer ind på de enkelte uddannelser, er forskellene store mellem institutionerne. Eksempelvis er Herningsholm Erhvervsskole i Herning topscoren inden for murerfaget med en gennemsnitlig score for virksomhedssamarbejde på 8,0. I den anden ende ligger Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle med en gennemsnitlig score på 6,7 på mureruddannelsen.

På uddannelsen som personvognsmekaniker kommer UCRS i Skjern ud med en flot score på 9,0, mens gennemsnittet for Uddannelsescenter Holstebro lander på 6,9.

Et yderligere eksempel på store forskelle er inden for VVS-uddannelsen, hvor topscoren igen er TECHCOLLEGE med en gennemsnitlig score på 8,2 ligger langt over AARHUS TECH med en gennemsnitlig score på 6,4.

Virksomhederne har også svaret på spørgsmål om forskellige dele af samarbejdet med skolen. Her viser virksomhederne sig at være mest kritiske over for samarbejdet med skolen om elevens udvikling. Virksomhederne giver her erhvervsskolerne en gennemsnitlig score på 6,4 på en skala fra 1 til 10.

Et relateret emne er, om skoleperioderne supplerer praktikforløbene godt. Her giver virksomhederne den næstlaveste gennemsnitskarakter på 6,5.

Herefter kommer hhv. om virksomhederne er informerede om, hvad eleverne arbejder med i skoleperioderne, og elevernes fravær, resultater mv. i skoleperioderne. 

Ovenstående peger i retning af en generel udfordring med at få information om eleverne og uddannelsesindholdet, når de er i skoleforløb. Det er derfor også interessant, at 21,5 pct. af virksomhederne svarer i de fem laveste kategorier på skalaen fra 1 til 10 på spørgsmålet om virksomheden ved, hvem der kan kontaktes på skolen om forhold, der vedrører eleven/eleverne i praktik.

Manglende viden gør det i sidste ende sværere for virksomhederne at vide hvilke opgaver, de kan sætte lærlingen til.

Der er samtidig en tendens til, at virksomhedernes tilfredshed blandt andet også afhænger af deres størrelse. Hvor større virksomheder i højere grad er tilfredse, giver små og mellemstore virksomheder erhvervsskolerne en lavere score. Virksomheder med over 500 ansatte giver erhvervsskolerne en gennemsnitlig score for samarbejde på 8,0. Virksomheder med 1-10 ansatte og enkeltmandsvirksomheder giver derimod en gennemsnitlig score på 7,4.

Erhvervsskolerne har med andre ord de største udfordringer med at sikre tilstrækkelig information til mindre virksomheder. Det udgør naturligvis en udfordring, når 86 pct. af virksomheder med fuldtidsansatte ligger i kategorien ’under 10 ansatte’.

Såfremt der skal oprettes flere lærepladser i små virksomheder, kan erhvervsskolerne derfor have behov for en særlig indsats for at øge samarbejdet med disse.

Konklusion og politikforslag

Der er over 50.000 lærlinge ansat i de private virksomheder landet over, og her er den lokale erhvervsskole en helt afgørende samarbejdspartner.  

Særligt for de mindre virksomheder er det vigtigt, at de får tilstrækkelig med bistand fra skolerne, og at der generelt er et godt samarbejde om lærlingenes uddannelse. Alternativt kan nogle virksomheder miste motivationen for at uddanne lærlinge, hvis samarbejdet knirker.

Analysen visen, at der på de enkelte uddannelser kan være relativt store kvalitetsforskelle.

En del kan løses med flere ressourcer, men det handler også om, at man på den enkelte erhvervsskole ledelsesmæssigt prioriterer samarbejdet med virksomhederne, og at man lærer af de steder, hvor samarbejdet fungerer godt.

På baggrund af analysen opfordrer SMVdanmark til følgende:

  1. At man som virksomhed undersøger hvor i landet skolernes samarbejde med virksomhederne fungerer bedst, og at man i sidste ende er klar til at skifte samarbejdsskole, hvis samarbejdet ikke fungerer.
  2. At virksomhedstilfredshed skal være et element i resultatkontrakter for ledelsen på alle landets erhvervsskoler.
  3. At erhvervsskolerne bliver bedre til at lære af de erhvervsskoler, der gør det bedst inden for den enkelte uddannelse.
  4. At erhvervsskolerne særligt styrker samarbejdet med virksomhederne omkring elevernes faglige udvikling herunder mere systematisk informerer om støttemuligheder for elever med særlige udfordringer (Specialpædagogisk støtte – SPS).
  5. At skoler skal kunne miste muligheden for at udbyde de uddannelser, hvor de over en årrække scorer meget lavt. 

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent

mobil 61 96 39 80 Læs mere om Kasper Munk Rasmussen