Log ind Bliv medlem

Almindelige handelsbetingelser ved tilmelding til SMViværksætter.dk

 

SMViværksætter.dk ejes og drives af SMVdanmark, Islands Brygge 26, 2300 København S. Som medlem af SMViværksætter bliver du også medlem af SMVdanmark. SMViværksætter er et tilbud for virksomheder og selvstændig erhvervsdrivende.

Ved tilmelding til SMViværksætter.dk accepteres følgende betingelser:

 

  1. Det er en betingelse for medlemskab af SMViværksætter at medlemsvirksomheden højst har 4 ansatte, inkl. ejeren/ejerne. Ved tilmeldingen til SMViværksætter indestår virksomheden for, at virksomheden har max. 4 ansatte på tidspunktet for indmeldelsen. Ved en overskridelse af denne grænse er virksomheden forpligtet til at meddele dette til SMVdanmark.

 

  1. Det er endvidere en betingelse for medlemskab af SMViværksætter, at virksomheden er max. 5 år gammel på tilmeldingstidspunktet.

 

  1. Alle priser er angivet i danske kroner ekskl. moms. Betaling foregår med Dankort/Visa-Dankort, VISA og Mastercard. Medlemskab betales forud i den valgte periode.

 

  1. Medlemskabet af SMViværksætter.dk fornyes automatisk med den valgte betalingsperiode og løber indtil det opsiges med et varsel på minimum 30 dage til udløbet af en betalingsperiode. Hvis du fx betaler pr. kvartal, trækkes der automatisk betaling for et kvartal den første dag i kvartalet. Betalingen sker ved automatisk træk på det tilknyttede betalingskort, der blev anvendt ved tilmeldingen.

 

  1. Prisen på medlemskab kan ændres med fremtidig virkning i overensstemmelse med SMVdanmarks vedtægter. Medlemmet kan ændre betalingsfrekvensen med et varsel på minimum 30 dage til udløbet af en betalingsperiode ved skriftlig meddelelse til SMVdanmark. Meddelelser om ændringer og opsigelse skal sendes til medlemsservice@smvdanmark.dk.

 

  1. Medlemskab kan af begge parter opsiges med et varsel på minimum 30 dage til udløbet af en betalingsperiode.

 

  1. Rådgiverne, der er tilknyttet SMViværksætter.dk yder en indledende sparring til medlemmerne. Brug af rådgiverne og de ydede råd sker på medlemmets eget ansvar. SMVdanmark kan ikke drages til ansvar for råd og vejledning ydet af de eksterne rådgivere, der er tilknyttet SMViværksætter.dk samt udtalelser fra disse, der måtte fremkomme på skrift eller tale på SMViværksætter.dk.

 

  1. For medlemskabet gælder udover nærværende betingelser tillige SMVdanmarks almindelige vedtægter.

 

  1. For medlemskabet gælder desuden SMVdanmarks persondatapolitik og cookiepolitik