|
Kære SMV
|
Godt nytår! Jeg håber 2021 vil give os afslutningen på coronakrisen og alle dens ulykkelige konsekvenser. Jeg ser frem til en tid, hvor vi i SMVdanmark i højere grad skal arbejde med udvikling og styrkelse af de mindre virksomheder – ikke kompensationspakker og nedlukninger. Men vi er der desværre ikke endnu.
Senest har jeg fået fagbevægelsen på nakken, fordi jeg nu mange gange har fremhævet, at erhvervslivet betaler prisen for krisen, mens lønmodtagerne slipper. Jeg taler konkret om aftalen om lønkompensation, der betyder, at virksomhedsejerne betaler mindst 10-25 pct. af lønnen, når staten har tvangslukket virksomheden og sendt medarbejderne hjem. Det er en uretfærdig aftale og er ikke en fair fordeling af byrden. Vi har foreslået, at man i stedet fuldstændig lader aflønningen være en sag mellem lønmodtagerne og staten, ved at give hjemsendte en midlertidig – og evt. forhøjet - dagpengesats.
Når virksomhederne skal betale løn uden at have indtjening, må man forlange, at kompensationen i det mindste bliver udbetalt lynhurtigt. Men faktum er, at vi har bunkevis af medlemmer, der venter i månedsvis. Vi har lagt maksimalt pres på Erhvervsstyrelsen og politikerne for at rette op på sagsbehandlingstiden, og arbejder løbende for at få pengene hurtigt ind på kontiene.
Med venlig hilsen,
Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark
|
|
|
|
05. januar 2021
|
Med nye restriktioner skal momsbetaling udskydes
|
Når regeringen strammer restriktionerne og forventer at forlænge dem efter 17. januar, har virksomhederne brug for et stærkere sikkerhedsnet. Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, foreslår, at virksomhedernes betaling af moms i marts allerede nu ...
|
Læs mere
|
|
|
|
|
|
22. december 2020
|
Konjunkturanalyse 4. kvartal 2020
|
Dansk økonomi var i efteråret i gang med at komme sig igen efter nedlukningen og de mange restriktioner i foråret og henover som-meren. På trods af den generelle genopretning i økonomien, steg SMVdanm...
|
Læs mere
|
|
|
|
|
Tema: Brexit og den nye handelsaftales' betydning
|
|
|
Nu er en ny handelsaftale en realitet
Den 31. januar 2020 blev Brexit en realitet, da Storbritannien forlod EU, og man påbegyndte en overgangsperiode hvor alle EU’s regler fortsat var gældende for såvel borgere som virksomheder. Denne overgangsaftale var gældende frem til udgangen af 2020. Den 24. december 2020 lykkedes det EU og Storbritannien at forhandle en ny handelsaftale på plads - og denne aftale er trådt i kraft 1. januar 2021.
Såvel myndigheder som organisationer i Danmark er i gang med at analysere aftalen, og SMVdanmark vil løbende opdatere vores informationer i forhold til disse analyser.
SMVdanmark deltog mellem jul og nytår i et møde med Jeppe Kofoed, Morten Bødskov, Rasmus Prehn, Michael Dittmer, Henrik Behring Lisberg, Lars Thuesen samt repræsentanter fra ministerier, styrelser, erhvervsorganisationer og fagbevægelsen.
Du kan læse mere om de vigtigste udmeldinger fra ministre og embedsmænd, og høre SMVdanmarks vurdering her.
|
|
|
10 mio. kr. til rådgivning for Brexit-ramte virksomheder
|
|
|
Brexit er nu en realitet, og det medfører konsekvenser for danske virksomheder.
Er din virksomhed ramt af Brexit, kan du afhjælpe konsekvenserne ved at få hjælp og rådgivning gennem Erhvervshusenes landsdækkende Brexit-program, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse for nylig har udvidet med 10 mio. kr.
|
|
|
Hvis du eksporterer til Storbritannien, eller planlægger at gøre det i fremtiden, kan vi hjælpe dig med rådgivning om eksport og udfærdigelse af eksportdokumenter
|
|
|
|
25. november 2020
|
Få råd om eksport
|
SMVdanmarks internationale konsulenter har hjulpet danske virksomheder med at etablere virksomhedssamarbejder i udlandet gennem de sidste 30 år. Vi kan også hjælpe din virksomhed.
|
Læs mere
|
|
|
Bedre barselsvilkår for selvstændige
|
|
|
Fra 1. januar 2021 kan selvstændige få mere udbetalt, når de skal på barsel. Nu kan selvstændige få op til ca. 12.500 kr. fra Barsel.dk om måneden udover barselsdagpenge.
Hvor meget kan man få udbetalt?
Det er den selvstændiges samlede resultat på den seneste årsopgørelse, der afgør, hvor meget man kan få udbetalt i kompensation.Kompensationen svarer til forskellen mellem den maksimale dagpengesats pr. time og den selvstændiges årsindtægt omregnet til en timeløn.
Hvordan søger man?
Når man søger om barselsdagpenge via NemRefusion, søges der automatisk om kompensation fra Barsel.dk. Man skal derfor ikke gøre yderligere for at søge kompensation. Hvis man kan få kompensation, får man et brev samtidig med første udbetaling.
Betingelser for at få kompensation
- Barnet er født (eller adopteret), og orloven er startet den 1. januar 2021 eller senere
- Den selvstændige kan få barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark og har et samlet resultat, der er højere end dagpengemaksimum dvs. ca. 230.000 kr
|
|
|
Tema: Tag på kursus og styrk din virksomhed og dine medarbejdere
|
|
|
Bliv klædt på til at undgå stress, sikre bedre trivsel og skabe større arbejdsglæde
På kurset "Stress i arbejdslivet - undgå stress på arbejdspladsen" får du redskaber til at imødegå stress i virksomheden - og undgå sygemeldinger på længere sigt.
Balancen mellem trivsel og stress er hårfin. Oplevelsen af pres (arbejdspres, forventningspres, forandringspres), der synes uoverstigeligt, har store negative konsekvenser for den personlige trivsel og den arbejdsmæssige effektivitet.
Stress skal tages alvorligt, men hvad er stress, og hvad er ikke stress, og hvor kommer det fra? Spørgsmålet er mere kompliceret, end det lyder.
På kurset sættes der fokus på en række værktøjer til at forebygge og håndtere stress, og hvad der giver trivsel – både personligt og i forholdet til kolleger og familie. Undervisningsformen veksler mellem oplæg, øvelser og dialog.
Du kan læse meget mere om kurset og tilmelde dig herunder - og som medlem af SMVdanmark får du 25% rabat!
|
|
|
|
|