Mangler du at indbetale indefrosne feriepenge?

Alle virksomheder har skullet indbetale indefrosne feriepenge til Lønmodtagernes Feriemidler i december 2021, eller tilkendegive overfor fonden, at feriepengene vil blive beholdt i virksomheden. Seneste frist for bekræftigelse er 25. februar 2022.

Knap 14.000 virksomheder mangler fortsat at betale indefrosne feriepenge til Lønmodtagernes Feriemidler, der forvalter de feriepenge, der er blevet optjent i overgangsåret inden den nye ferielov trådte i kraft.

Virksomhederne har ikke bekræftet, at de fortsat vil beholde feriepengene i virksomheden. Derfor er alle deres indberettede feriepenge forfaldet til betaling.

Det er nu sidste chance for at tage stilling, inden kravet overgår til Lønmodtagernes Garantifond. Fonden vil stå for inddrivelsen af det skyldige beløb med eventuelle tillæg af gebyrer.

Hvis man ikke er i stand til at betale, kan man i sidste ende blive mødt af en konkursbegæring. 

Virksomhederne har fortsat to muligheder:

  • Betal de indefrosne feriepenge nu
    Betalingsoplysningerne findes i den opkrævning, som blev sendt fra Lønmodtagernes Feriemidler i december 2021.
  • Bekræft senest den 25. februar 2022, at man vil beholde feriepengene i virksomheden
    I skal bekræfte via selvbetjening på www.virk.dk/selvbetjening-feriemidler under fanen 'Behold feriepenge'. Fonden har ekstraordinært forlænget fristen for at bekræfte.

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Se tidligere webinarer og få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om betalingsløsninger eller det om..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..