Indeksregulering efter AB-18 reglerne

Har du ret til indeksregulering af entreprisesummen i henhold til din entrepriseaftale? SMVdanmark har udarbejdet en indeksberegner, du kan bruge, når du skal udregne den indeksregulerede pris. Den del af entreprisesummen, der kan indeksreguleres, er prisen for det arbejde, der udføres og de materialer, der leveres efter fastprisperiodens udløb.

Hovedprincipperne for indeksregulering I AB 18 og AB Forenklet svarer til reglerne i det tidligere Pris- og tidcirkulære: Regulering skal ske efter omkostningsindeksene for byggeri og anlæg, der beregnes af Danmarks Statistik. Det bør klart fremgå af parternes aftale, hvilket indeks der skal benyttes ved entreprisereguleringen. Er det ikke aftalt, følger det af AB 18 og AB Forenklet, at der skal anvendes det indeks (del-/fagindeks), som i sin opbygning bedst svarer til entreprisen. Udføres der således en tømrerentreprise ved et boligbyggeri, bør man anvende Byggeomkostningsindekset for tømrerarbejde, mens man ved et arbejde i hovedentreprise bør benytte det samlede Byggeomkostningsindeks for boligbyggeri. For at undgå uoverensstemmelser bør det i parternes aftale være præciseret, hvilket indeks der skal benyttes. 

Overodnet findes der 4 forskellige omkostningsindeks for hvert fag. 

  • Byggeomkostningsindeks for boliger
  • Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse
  • Byggeomkostningsindeks for etageboliger
  • Omkostningsindeks for anlæg

Håndværksvirksomheden må derfor selv beregne det manglende indekstal for tyngdepunktsdagen den 15. februar. Det sker med udgangspunkt i indekstallet pr. 15. november, der forhøjes med samme stigningstakt som den stigningstakt, der har været imellem de foregående indekstal fra 15. august til indekset for 15. november.

Læs mere om indeksregulering her

Indeksreguleringen beregnes som forskellen imellem indekset på 6-månedersdagen (basis) og det indeks, der gælder på udførelsestidspunktet (tyngdepunktet). Man skal altså ikke regulere i forhold til det indeks, der var gældende på tilbudsdagen, men altid med det indeks, der gælder på 6-månedersdagen efter tilbuddet. Forskellen imellem de to indeks på henholdsvis 6-månedersdagen (basis-indeks) og udførelsestidspunktet (tyngdepunktsindeks) er afgørende for prisreguleringen. Hvis din kontrakt er udarbejdet i henhold til AB18 reglerne skal startdatoen for dit abejde ligge 12 måneder fra tilbudsdagen. 

Reguleringsbeløbet er beregnet ved produktet af fakturabeløbet og indeksforskellen delt med det pågældende indeks på 6-månedersdagen. 

 

En normal indeksregulering kan se således ud: 

Indeks på 6-månedersdagen: 114,1

Indeks for udøfrelsestidspunktet: 117,7

Indeksforskel: 117,7 -114,1=3,6

Acontobeløb (=beregningsgrundlag): 100.000 kr. 

Reguleringsbeløb: (100.000*3,6)/114,1=3.155 kr. 

Acontobeløb + reguleringsbeløb= 103.155 kr. 

 

AB18 og AB Forenklet 

Er der aftalt AB18 eller AB forenklet i din entreprise, er der aftalt indeksregulering bortset fra de første 12 måneder fra tilbudsdagen, hvor prisen er fast. Du skal derfor ikke være opmærksom på at skrive andet specifikt i din aftale. 

 

AB 92 

Er der aftalt AB 92 i din entreprise, skal indeksregulering særskilt og specifikt være aftalt. Hvis der blot er aftalt Ab 92 uden nogen henvisning til indeksregulering, har du ikke ret til at indeksregulere. 

 

AB Forbruger 

Som i AB 92, er indeksregulering ikke indeholdt i AB Forbruger. Det skal derfor være aftalt særskilt, at der kan indeksberegnes. Det er ikke sædvanligt at aftale indeksregulering med en forbruger, da de første 12 måneder i en standard aftale om indeksregulering alligevel er faste. Du kan som håndværker dog godt aftale dette med din kunde. 

 

Ingen form for AB aftalt 

Er der i entreprisen ikke aftalt nogen form for AB, kan du stadig godt aftale indeksregulering. Som ved AB 92 og AB Forbruger, skal det være aftalt specifikt at der indeksreguleres.  

Før denne dato blev fagindekset for tømrer- og snedkerarbejde lavet som to separate indeks. Det er nu slået sammen til at være indeholdt i ét indeks. Bygningsdelsindekset var tidligere indeholdt i bygningskompletteringsindekset. Bygningsdelsindekset for overflader har nu sit eget indeks, mens bygningsdelsindekset for bygningsinventar er udgået. 

Hvilket indeks skal du bruge?

Der findes mange forskellige prisindeks, hvilket skal du bruge?

Hovedprincipperne for indeksregulering I AB 18 og AB Forenklet svarer til reglerne i det tidligere Pris- og tidcirkulære: Regulering skal ske efter omkostningsindeksene for byggeri og anlæg, der beregnes af Danmarks Statistik. Det bør klart fremgå af parternes aftale, hvilket indeks der skal benyttes ved entreprisereguleringen. Er det ikke aftalt, følger det af AB 18 og AB Forenklet, at der skal anvendes det indeks (del-/fagindeks), som i sin opbygning bedst svarer til entreprisen. Udføres der således en tømrerentreprise ved et boligbyggeri, bør man anvende Byggeomkostningsindekset for tømrerarbejde, mens man ved et arbejde i hovedentreprise bør benytte det samlede Byggeomkostningsindeks for boligbyggeri. For at undgå uoverensstemmelser bør det i parternes aftale være præciseret, hvilket indeks der skal benyttes. 

Overodnet findes der 4 forskellige omkostningsindeks for hvert fag. 

  • Byggeomkostningsindeks for boliger
  • Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse
  • Byggeomkostningsindeks for etageboliger
  • Omkostningsindeks for anlæg

Håndværksvirksomheden må derfor selv beregne det manglende indekstal for tyngdepunktsdagen den 15. februar. Det sker med udgangspunkt i indekstallet pr. 15. november, der forhøjes med samme stigningstakt som den stigningstakt, der har været imellem de foregående indekstal fra 15. august til indekset for 15. november.

Læs mere om indeksregulering her

Beregningsmetode

Indeksene beregnes på følgende måde.

Indeksreguleringen beregnes som forskellen imellem indekset på 6-månedersdagen (basis) og det indeks, der gælder på udførelsestidspunktet (tyngdepunktet). Man skal altså ikke regulere i forhold til det indeks, der var gældende på tilbudsdagen, men altid med det indeks, der gælder på 6-månedersdagen efter tilbuddet. Forskellen imellem de to indeks på henholdsvis 6-månedersdagen (basis-indeks) og udførelsestidspunktet (tyngdepunktsindeks) er afgørende for prisreguleringen. Hvis din kontrakt er udarbejdet i henhold til AB18 reglerne skal startdatoen for dit abejde ligge 12 måneder fra tilbudsdagen. 

Reguleringsbeløbet er beregnet ved produktet af fakturabeløbet og indeksforskellen delt med det pågældende indeks på 6-månedersdagen. 

 

En normal indeksregulering kan se således ud: 

Indeks på 6-månedersdagen: 114,1

Indeks for udøfrelsestidspunktet: 117,7

Indeksforskel: 117,7 -114,1=3,6

Acontobeløb (=beregningsgrundlag): 100.000 kr. 

Reguleringsbeløb: (100.000*3,6)/114,1=3.155 kr. 

Acontobeløb + reguleringsbeløb= 103.155 kr. 

 

Aftalen

Skab overblik over AB-systemet.

AB18 og AB Forenklet 

Er der aftalt AB18 eller AB forenklet i din entreprise, er der aftalt indeksregulering bortset fra de første 12 måneder fra tilbudsdagen, hvor prisen er fast. Du skal derfor ikke være opmærksom på at skrive andet specifikt i din aftale. 

 

AB 92 

Er der aftalt AB 92 i din entreprise, skal indeksregulering særskilt og specifikt være aftalt. Hvis der blot er aftalt Ab 92 uden nogen henvisning til indeksregulering, har du ikke ret til at indeksregulere. 

 

AB Forbruger 

Som i AB 92, er indeksregulering ikke indeholdt i AB Forbruger. Det skal derfor være aftalt særskilt, at der kan indeksberegnes. Det er ikke sædvanligt at aftale indeksregulering med en forbruger, da de første 12 måneder i en standard aftale om indeksregulering alligevel er faste. Du kan som håndværker dog godt aftale dette med din kunde. 

 

Ingen form for AB aftalt 

Er der i entreprisen ikke aftalt nogen form for AB, kan du stadig godt aftale indeksregulering. Som ved AB 92 og AB Forbruger, skal det være aftalt specifikt at der indeksreguleres.  

Tilbudsdato før den 15. maj 2015

Hvad gør du, hvis din tilbudsdato er før den 15. maj 2015.

Før denne dato blev fagindekset for tømrer- og snedkerarbejde lavet som to separate indeks. Det er nu slået sammen til at være indeholdt i ét indeks. Bygningsdelsindekset var tidligere indeholdt i bygningskompletteringsindekset. Bygningsdelsindekset for overflader har nu sit eget indeks, mens bygningsdelsindekset for bygningsinventar er udgået. 

Brug nedenstående indeksberegner:

SMVdanmark har bestræbt sig på at sikre, at den udviklede indeksberegner er retvisende. Der gives dog ingen garanti og derfor er brugen af indeksberegneren på eget ansvar. 

Katastrofeklausulen

Cirkulæret §9  giver mulighed for regulering af entreprisesummen i tilfælde af ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som direkte eller indirekte indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet. 

Information om katastrofeklausulen

For at få godtgørelse under katastrofeklausulen skal man leve op til visse krav. 

For det første skal tilbudsgiveren dokumentere prisstigninger på materialet eller brændstoffet. Det skal ske gennem et officielt prismateriale eller fra en anden lødig kilde. Det er kun den del af prisstigningen,  som overstiger 10% af prisen på materialet eller brændstoffet på tilbudsdagen, som katastrofeklausulen dækker. Til denne procentsats lægges der 0,5% til, for hver hele måned, der er gået mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Bemærk, at indekset kun opgøres d. 1 i hver måned.

For det andet er det et krav, at godtgørelsesbeløbet udgør mindst 0,5% af entreprisesummen. 

Priserne i indekset kommer fra Danmarks Statistik, PRIS1115, og de opdateres automatisk, så de altid afspejler de seneste tal.

Et eksempel på brug af katastrofeklausulen:

En håndværksvirksomhed skal 6 måneder efter tilbudstidspunktet indkøbe et bestemt byggemateriale. Materialet er steget 15% siden tilbudsdagen. Håndværksvirksomheden får ikke dækning for de første 13% af prisstigningen  (svarende til 10% plus de 6 måneder gange 0,5%). Da priserne er steget 15%, kan håndværksvirksomheden som udgangspunkt få godtgjort 2% af prisstigningen. Dog skal godtgørelsesbeløbet også udgøre mindst 0,5% af entreprisesummen. 

Dokumentation

Betingelser for at få godtgørelse

For at få godtgørelse under katastrofeklausulen skal man leve op til visse krav. 

For det første skal tilbudsgiveren dokumentere prisstigninger på materialet eller brændstoffet. Det skal ske gennem et officielt prismateriale eller fra en anden lødig kilde. Det er kun den del af prisstigningen,  som overstiger 10% af prisen på materialet eller brændstoffet på tilbudsdagen, som katastrofeklausulen dækker. Til denne procentsats lægges der 0,5% til, for hver hele måned, der er gået mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Bemærk, at indekset kun opgøres d. 1 i hver måned.

For det andet er det et krav, at godtgørelsesbeløbet udgør mindst 0,5% af entreprisesummen. 

Priserne i indekset kommer fra Danmarks Statistik, PRIS1115, og de opdateres automatisk, så de altid afspejler de seneste tal.

Beregning

Regneeksempel

Et eksempel på brug af katastrofeklausulen:

En håndværksvirksomhed skal 6 måneder efter tilbudstidspunktet indkøbe et bestemt byggemateriale. Materialet er steget 15% siden tilbudsdagen. Håndværksvirksomheden får ikke dækning for de første 13% af prisstigningen  (svarende til 10% plus de 6 måneder gange 0,5%). Da priserne er steget 15%, kan håndværksvirksomheden som udgangspunkt få godtgjort 2% af prisstigningen. Dog skal godtgørelsesbeløbet også udgøre mindst 0,5% af entreprisesummen. 

Kan du ikke finde din vare? Beregn godtgørelsen selv

Du har også mulighed for at beregne muligheden for godtgørelse på specifikke varegrupper, som ikke er opgjort af Danmarks Statistik. Indsæt selv priser ved tilbudsdato og indkøbsdato for at beregne godtgørelsen i nedenstående beregner. Indsæt derefter den resterende godtgørelse for de resterende benyttede matrialer, samt den samlede entreprisesum, for at udregne om du kan modtage godtgørelse.